Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krim-Krigen - Krimmitschau - Krinagoras - Kringelbach, Georg Nicolai
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Franskmændene betydelige Forstærkninger i Løbet af
Vinteren, som var særdeles streng, saa at det
kun gik smaat med Belejringsarbejderne, og
Tropperne led uhyre Tab ved Sygdom og Savn.
Da Sardinien, efter 26. Jan. at have sluttet sig
til de Allierede, sendte 15000 Mand til Krim,
stod der i Beg. af Apr. c. 180000 Mand foran
Sevastopol, medens samtidig 500 Kanoner var
bragt i Batteri. Men ogsaa Russerne havde
trukket en stor Del af deres Hærkræfter til
Krim, saaledes at Mentschikov i Beg. af Febr
raadede over 120000 Mand og i Slutn. af Apr.
over 170000 Mand. 17. Febr havde han
forgæves angrebet den tyrk. Stilling ved
Jevpatorija, men derimod hindrede han ved disse
Stridskræfter de Allierede i at indeslutte
Sevastopol fra N., saa at Fæstningen vedblivende
stod i Forbindelse med Hjemlandet. Af den
største Bet. for Forsvaret var desuden
Ingeniøroberstløjtnant Todleben’s kraftige og
indsigtsfulde Ledelse af de hertil hørende Arbejder.
Ikke alene forstærkede han de svage Værker
paa bedste Maade og bragte mange Kanoner i
Stilling, men han førte Forsvaret aktivt (ved
Kontreapprocher, Anlæg af ny Værker og
Miner) og var paa Færde overalt.
Paa de Allieredes Side manglede derimod
Enhed i Ledelse og en kraftig Optræden, idet
Opmærksomheden optoges af Russernes
Felthær. Saa tilraadede den fr. General Niel en
Forandring i Angrebsplanen, og efter at
General Pelissier 16. Maj havde afløst Canrobert,
blev denne fulgt, idet de lange, ufrugtbare
Kanonader mod Byens Sydside erstattedes ved et
kraftigt Angreb mod Højderne ved Malakov
(Karabelnaja). 25. Maj trængte Pelissier den
russ. Hærs Fortropper (siden Marts førte
Gortschakov Overbefalingen) tilbage over
Tschernaja-Floden, og saaledes sikret paa sin højre
Fløj angreb han 7. Juni de russiske Værker
foran Karabelnaja. Dette lykkedes; men
Forsøget 17. og 18. Juni paa derfra at trænge
frem imod Hovedvolden mislykkedes. 16. Aug.
forsøgte Gortschakov, som da raadede over
200000 Mand, endnu en Gang at fordrive de
Allierede fra deres Stilling ved Tschernaja,
men da der anvendtes for faa Kræfter, blev
Angrebet afvist, og han gik tilbage til
Makencie.
Pelissier traf derefter Forberedelser til en
ny Storm, og efter at Fæstningen 5. og 6.
Septbr var bleven beskudt med 800 Kanoner
(da Gortschakov 6. og 7. Septbr havde
forstærket Besætningen med 80000 Mand, led den
meget ved Ilden), foretog General Mac Mahon
8. Septbr Hovedangrebet med 33000 Mand paa
Bastion Kornilow med Malakov-Taarnet, medens
Englænderne under Simpson (Raglan var død 28.
Juni) førtes mod »Redanen«. Det første
lykkedes, og Sevastopol rømmedes derefter 9. Septbr.
Imidlertid var Kejser Nikolaj død 2. Marts, og
hans Efterfølger Alexander II var nu bleven
fredeligsindet, navnlig da Russerne havde haft
Held i Armenien og 28. Novbr erobret Kars.
Ogsaa Frankrig var træt af Krigen, og kun
England vedblev med Rustninger. 16. Jan. 1856
vedtog imidlertid Rusland de i Juli 1854 af
Vestmagterne opstillede 4 Punkter som
Betingelse for en fredelig Udgang af Striden, og 25.
Febr traadte derefter en Kongres sammen i
Paris, hvor Freden undertegnedes 30. Marts.
Rusland maatte afstaa Donau-Mundingerne og
en Del af Bessarabien til
Donau-Fyrstendømmerne, opgive Protektoratet over disse og over
de Kristne i Tyrkiet samt Fæstningen Kars. De
kontraherende Magter paatog sig selv at ordne
Forholdene i Fyrstendømmerne og at bevæge
Tyrkiet, der optoges i den europ. Koncert, til
at indføre Reformer. Skibsfarten paa Donau
blev erklæret for fri, det sorte Hav for
neutralt, medens det formentes Rusland at holde
fl. Krigsskibe paa dette end Tyrkiet, en
Bestemmelse, som dog ophævedes 1871 paa
London-Konferencen. (Litt.: Bogdanòvitsch,
»Den orientalske Krig 1853—56« [4 Bd, paa
Bussisk, Petrograd 1876]; Kinglake, The
invasion of the Crimea [7 Bd, 6. Opl., London
1883]; Bazancourt, L’expédition de Crimée
jusqu’à la Prise de Sebastopol [Paris 1856];
Depot de la guerre, Siège de Sebastopol.
Historique du service de l’artillerie [Paris 1859];
Niel, Siège de Sebastopol Journal des
opérations du génie [Paris 1858];
Bouet-Villaumez, Batailles de terre et de mer jusque
et y compris la bataille de l’Alma [Paris 1855];
Ed. von Todleben, »Sevastopols Forsvar«
[Russisk, Petrograd 1864—73]; Rousset,
Histoire de la guerre de Crimée [2. Opl., Paris
1878]; Étude diplomatique sur la guerre de
Crimée par un ancien diplomate [Petrograd
1878]).
P. Nw.
Krimmitschau [’kremet∫a^u]
(Crimmitschau), Fabriksby i Sachsen, Kreds Zwickau,
14 km NV. f. Zwickau i Pleissedalen, har (1919)
25000 Indb. K. har Handelsskoler og tekniske
Skoler. Særlig har Uld- og Vigognespinderierne
Bet.; desuden findes Klæde- og
Uldvarefabrikation, Jernstøberi, Maskinfabrikation m. m.
G. Ht.
Krinagoras [gr. -’go-] fra Mytilene,
gr. Epigramdigter, levede i Rom paa Kejser
Augustus’ Tid. Vi har af ham omtr. 50
Epigrammer, som forefindes i de alm. gr.
Epigramsamlinger (jfr. Antologi).
H. H. R.
Kringelbach, Georg Nicolai, dansk
Arkivmand, f. 29. Jan. 1839 i Roskilde Kro, d.
14. Novbr 1912 i Kbhvn. Tog jur.
Embedseksamen 1864, var 1865—75 knyttet til
»Dagbladet« og skrev politiske Korrespondancer til
danske og norske Blade. Ansattes 1869 som
Assistent i Kongerigets Arkiv, blev Fuldmægtig
1883, Kontorchef 1885 og Arkivar i Rigsarkivets
2. Afdeling 1889. Var en meget dygtig
Embedsmand, der med særlig Iver tog sig af sit
Personales arkivalske Uddannelse. Han deltog i
Arkivets litterære Virksomhed, havde en
væsentlig Andel i »Den civile Centraladministrations
Embedsetat 1660—1848« (1889), udgav det
fortrinlige Skrift »Den civile
Centraladministration 1848—93« (1894), »Civile Direktioner og
Kommissioner under Enevælden« (1899), samt
mindre Bidrag til Tidsskrifter og Ugeblade. I
»Dansk biografisk Leksikon« skrev K. en lang
Rk. grundige Artikler om danske Embedsmænd.
Et efterladt, næsten fuldført Manuskript
omfatter Højesterets Dommere.
P. B. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
