Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kriser - Krishna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bank-, Bjergværks-, Industri- og
Handelsvirksomhed i Preussen med en Kapital af 1521
Mill. Mark. Ogsaa i andre Lande stiftedes ny
Selskaber, særlig i Østerrig-Ungarn og de
forenede Stater, navnlig for Baneanlæg. I de
forenede Stater havde man efter Borgerkrigen
taget sig for at udvide Banenettet; men den
europæiske Pengerigelighed, særlig efter at
denne var blevet løsgjort efter 1870, vidste de
amerik. Bankmænd at drage sig til Nytte. Idet
de ny Selskaber for Jernbaneanlæg startedes
med forholdsvis ringe Aktiekapital, hvis
Indehavere derfor let kunde holde Ledelsen og
Udviklingen i deres Haand, skaffedes den egl.
Bygge-Kapital til Veje ved Obligationslaan
(bonds), og de høje Renter, som disse var
udstyrede med, ofte 7—8 %, lokkede den lystne
europæiske Kapital til sig. Navnlig i Holland
og Tyskland anbragtes Hundreder af Mill. af
disse bonds. Amerikanerne selv havde allerede
indset, at det var umuligt, at ny Baneanlæg, der
først ad Aare vilde kunne give Indtægt, kunde
svare de mægtige Renter uden ved ny Laan
— en stadig rullende Snebold. Først da det
begyndte at knibe med Betalingerne, indsaa
Europæerne, at de var trukket ind i en Svindel,
og sendte Kommissioner til Staterne for at
undersøge Forholdene.
Mod Slutn. af 1873 var Rusen ved at svinde.
Paa Børserne i Europa antog Baissisternes
Virksomhed en næsten kriminel Karakter. Bank
of England forhøjede d. 7. Novbr sin Diskonto
til 9 % for at hindre Amerika og Tyskland i
at trække eng. Penge til sig. Verdensudstillingen
i Wien sluttede med et stort Underskud.
Gründer-Bankerne vaklede ell. faldt, saaledes
Vereinsbank H. Quistorp & Co. i Berlin, der i
Løbet af 2 Aar havde emitteret Aktier i 28
Aktieselskaber for 25 Mill. Thaler, hvoraf der
i K. kun reddedes 3 Mill. Samtidig truede
Tyrkiet med Statsbankerot efter i de foreg. Aar
at have laant c. 80 Mill. Bd. om Aaret.
Møntfodens Ændring i de forsk. Lande faldt ogsaa
særlig i 1873 og bidrog til at øge Usikkerheden.
Italien gennemgik samtidig en ret alvorlig
Erhvervskrise, og i Østerrig havde Baneanlæggene
siden 1866 slugt enorme Kapitaler, ikke lige
produktivt.
Tilbageslaget, der ogsaa satte sine Spor i
Danmark, omend i forholdsvis ringe Grad, var
paa Kontinentet af katastrofal Virkning, langt
større end ved Kredit-K. i 1856—57, der i øvrigt
havde ramt Danmark langt føleligere end K.
1873.
Hvad ang. Verdenskrisen, som vi er inde i,
medens dette skrives, da lader denne sig f. T.
ikke overskue. At man, allerede da Krigen
udbrød, var inde i en Nedgangsperiode, har kun
skærpet Forholdet. Der er imidlertid Anledning
til at fremhæve en særlig Aarsag; nemlig den
Forcering af Fabrikationen af Krigsmateriel og
hele den Omlægning af Industrien, som Krigen
medførte ikke alene i de krigsførende Lande,
men ogsaa i de neutrale. I de krigsførende
Lande lagdes alt an paa at fabrikere med
Krigens tekn. Gennemførelse for Øje: af Skotøj
fabrikeredes omtr. kun Militærstøvler, af Tøj
kun Militærklæde etc., men endnu mere
indgribende var, at Fabrikkerne lavede helt nye
Artikler, f. Eks. Cyklefabrikker lavede
Torpedoudskydningsrør, de kem. Fabrikker
fremstillede særlig store Mængder af Kemikalier til
Krudtproduktion o. s. v. I de neutrale Lande
forceredes Fremstillingen af Hermetik etc. og
af alle de Genstande, som hidtil var indført fra
de krigsførende Lande, ligesom
Undervandskrigen affødte en uhyre Forøgelse af
Skibsbygningen med Anlæg af ny Værfter. Samtidig trak
Industrien ved Overbetaling Arbejdere,
Kontorfolk etc. til sig. Den ventede Lettelse ved
Krigens Slutning udeblev, dels fordi
Produktionsomkostningerne var steget til en enorm Højde,
dels fordi Afsætningsmarkederne forblev
lukkede p. Gr. a. den alm. Forarmelse, som
Krigen havde nedsænket Verden i, og som
medførte, at i de særlige Industrilande Amerika og
England Arbejdsløsheden steg til hidtil ukendte
Højder. Samtidig havde Forholdene i Rusland,
Borgerkrigene i Kina, de uhyre
Skadeserstatninger, som paalagdes de Besejrede, Dannelsen
af nye Stater uden finansiel Basis, de fortsatte
Krige i Orienten, Urolighederne rundt om i
Verden, ødelagt Afsætningsmulighederne. Under
selve Krigen havde Børssvindelen floreret, ikke
miindst i de neutrale Lande som Danmark. I
saa Henseende ligner K. efter Verdenskrigen
meget K. i 1873. Uhyre Kapitaler var bundet i
ny Selskaber og ved Udvidelse af gl., samtidig
med at Kurserne var drevet op til vanvittige
Højder. Og da Tilbageslaget kom, da Priserne
dalede p. Gr. a. manglende Efterspørgsel,
medførte den alm. Deroute, at Folk gik til den
modsatte Yderlighed. (Af den store Litteratur
skal her kun nævnes et Standardværk: Wirth,
»Die Geschichte der Handelskrisen« [1873]).
Ch. V. N.
Kṛishṇa [’kri∫na], i Indien Vishṋu’s 8.
Avatāra en Prins af Yādava’ernes Kongehus, hvis
Nationalheros han opr. synes at have været, og
født i deres Hovedstad Mathurā. Hans
Forældre var Vasudeva og en af dennes
Hustruer Devakī, og K. var deres 8. Barn.
Yādava’ernes Konge Kaṃsa var Devakī’s
Fætter og en Inkarnation af Daitya’en
Kālanemi. P. Gr. a. den store Mængde Mennesker
og Dyr, som levede dengang, og den Mængde
Asura’er, der var inkarnerede som Mennesker,
og de ligeledes inkarnerede Guder, som skulde
bekæmpe dem, var Jorden nær ved at synke;
da afrev Vishṋu et sort og et hvidt Haar
af sit Hoved, hvilke han lod inkarnere sig
henh. som K. og dennes ældre Broder
Balarāma for at gøre Ende paa denne
Overbefolkning. Det var spaaet Kaṃsa, at han skulde
blive dræbt af en af Devakī’s Sønner, og han
havde derfor ladet Vasudeva og Devakī sætte
under Bevogtning og alle Devakī’s Børn (se
Hiraṇyakaçipu) dræbe straks efter
Fødslen; kun Bālarama var blevet reddet ved paa
underfuld Maade at overføres til en anden
Moder. Da K. (»sort«, kaldet saaledes efter sin
mørke Hudfarve) var født, blev Slottets og
Byportens Vogtere dyssede i Søvn paa
Gudernes Foranstaltning, og Vasudeva tog ham og
bar ham uhindret ud af Byen og over til den
anden Side af den ellers dybe og rivende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
