Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krishna
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Yamunā, hvor han traf Hyrden Nanda og
dennes Hustru Yaçodā, som var paa Vej til
Mathurā for at betale Skat til Kaṃsa. Han
ombyttede K. med Yaçodā’s nyfødte Datter,
hvem Kaṃsa knuste mod en Sten; men hun
for til Himmels og forkyndte spottende Kaṃsa,
at hans Drabsmand endnu levede. Kaṃsa
frigav nu Vasudeva og Devakī, men beordrede
sine Daitya’er til at opsøge og dræbe alle Børn
paa Jorden, som saa ud til at have usædvanlig
Styrke, og alle dem, der styrkede Guderne ved
at ofre rigelig til dem. K. og Balarāma
opfødtes imidlertid hos Hyrderne. Heksen
Pūtanā vilde dræbe K. ved at lade ham die
sig; men han diede hende ihjel uden selv at
tage Skade. Mange andre af den Slags
Bedrifter udførte K. (og hans Broder) i sin
Barndom; efter at Hyrderne var flyttede til
Vṛindāvana, tvang han Slangen Kālīya, som
forgiftede Yamunā, til at ty ud i Havet; ogsaa
Balarāma gjorde det af med et Par Asura’er;
K. holdt Bjerget Govardhana op som en
Paraply for at beskytte Hyrderne mod Regnen,
m. m. Men navnlig morede han sig med
Hyrdinderne (se Gopī’er): han spillede paa Fløjte
for dem, dansede med dem og gjorde dem
rasende forelskede i sig og gengældte paa det
liberaleste deres Kærlighed. Blandt andre
Anslag inviterede Kaṃsa dem til Mathurā til en
Folkefest, hvor han haabede, at han kunde lokke
dem til at brydes med et Par Atleter ell. faa
dem trampede ihjel af en Elefant. Paa Vejen
slog de en uhøflig Person ihjel, rettede en
pukkelrygget Pige ud, knuste derefter den ene
Atlet mod Jorden og boksede den anden ihjel,
klemte Livet af Kaṃsa og satte dennes Fader
Ugrasena paa Tronen. Derefter gik de i Skole
for at lære Krigsvidenskaben
(Dhanurveda) og lærte den i 64 Dage. I St f. at give
Lærerløn dukkede de ned i Havet, hvor Daitya’en
Pāñcajana havde grebet Lærerens Søn,
dræbte Daitya’en, fik ved den Lejlighed
Blæsehornet Pāñcajanya, drog til Dødsguden
Yama’s By, overvandt ham og bragte
Lærerens Søn levende til Faderen. Da Kaṃsa’s
Svigerfader, Magadha-Kongen Jarāsandha
for at hævne hans Død Gang efter Gang
angreb Mathurā, og da tillige Yavana-Kongen
Kālayavana truede dem med en utallig
Hær af Barbarer, flygtede K. med Yādava’erne
til det vestligste Punkt af Gujarat, hvor han
byggede Byen Dvārakā, som fra nu af blev hans
Residens. Her fik han ved List Kālayavana
taget af Dage. K. bortførte Rukmiṇī,
en Prinsesse af Vidarbha (ɔ: Berar), der paa
Jarāsandha’s Foranstaltning var blevet forlovet
med Çiçupāla; hun fødte K. Sønnen
Pradyumna, som blev Fader til Aniruddha.
Foruden de 8 Hustruer, han havde i Forvejen,
erobrede K. 16100 fra Dæmonen Naraka,
som han dræbte; for at tilfredsstille alle disse
Hustruers Kærlighed delte han sig om
Nætterne i lige saa mange Personer, og hver af
dem troede, at hun alene havde ham hos sig.
Han havde i alt 180000 Sønner. Han er ligesom
Vishṋu udstyret med Konkylien (Blæsehornet)
Pāñcajanya, Diskos’en Sudarçana,
Køllen Kaumodakī, Sværdet Nandaka
og Ædelstenen Kaustubha, rider paa
Garuḍa, har Tegnet Çrīvatsa paa Brystet og
4 Arme. Navnet Vāsudeva betegner K. som
»Søn af Vasuveda«, men bruges ogsaa som en
Slags Titel, og K. maatte overvinde og dræbe
en falsk Vāsudeva, nemlig Pauṇḍraka,
som Çiva synes at have sympatiseret med, ved
hvilken Lejlighed K. brændte Benares. De rent
menneskelige Træk skinner dog stærkt
igennem (Flugten fra Mathurā; Rukmiṇī’s
Bortførelse etc.; navnlig hele Karaktertegningen).
Dette er endnu mere fremtrædende i vor
ældste Kilde, Mahābhārata, hvor han er
Paṇḍava’en Arjuna’s Vognstyrer og hans og
hans Brødres Raadgiver (jfr
Bhagavadgīta) i deres Kamp med Kaurava’erne om
Herredømmet i Hāstinapura; i Forbund med
dem faar han Livet taget af sine gl.
Modstandere Jarāsandha og Çiçupāla; han forhindrer
ved sin lumske og djævelske Optræden alle
Forsøg paa at faa sluttet Forlig og forleder ved
sine sofistiske Raad Pāṇḍava’erne til Løgn og
Bedrag. I grel Modsætning hertil staar det, at
han allerede her ogsaa fremtræder som den
eneste sande Gud, eet med det absolutte, af
hvem Āditya’en Vishṋu, som han er en
Inkarnation af, kun er en endelig Aabenbaringsform.
Hans Optræden tilsigter kun, »at Jorden kan
blive lettet for sin Byrde«, og det lykkes ham
saa godt, at han faar begge Parter og deres
utallige Hære og Forbundsfæller til at udrydde
hinanden næsten til sidste Mand. Oprørt
herover forbander Kaurava’ernes gl. Moder ham
til, at han skulde udrydde alle sine egne
Frænder og selv omkomme ved en uhæderlig Død
om 36 Aar; men det havde han netop selv i
Sinde, da »Yādava’erne ikke kunde udryddes
af andre«. Nogle unge Yādava’er, bl. a. K.’s
Søn Sāmba, drev Spot med nogle Ṛishi’er;
Sāmba føder en Jernkølle, »som skal knuse
Yādava’erne«; man lader den knuse til Støv og
Asken kaste i Havet; den vokser op som Siv.
K. fører Yādava’erne ud af Dvārakā, faar dem
til at drikke sig fulde, hvorved de kommer i
Klammeri og dræber hverandre, navnlig med
de omtalte Siv, der, naar de blev plukkede,
blev til de haardeste Jernkøller, og Resten slog
K. egenhændig ihjel med samme Slags
Vaaben. Medens Balarāma sad ved Foden af
 |
| Kṛishṇa og Gopī’erne. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
