Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krishna - Krishnagar - Krishna-Dvaipayana - Krisis - Krislejern - krispe ell. krisple - Kriss - Krissa - kristelig Arkæologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
et Træ, kom Slangen Çesha, af hvem han
var en Inkarnation, ud af hans Mund og
begav sig til Havet; dermed var han død. K.
træfles ved et Vaadeskud i Foden af Jægeren
Jaras og døde over 100 Aar gl, »vendte
tilbage til Guderne« ell. »blev fri for guṇa’erne«
ɔ: blev det absolutte, medens Jægeren ved K.’s
Gunst for op til Guderne i en himmelsk Vogn.
Paladset Sudharman og Paradistræet
Pārijāta, som K. tidligere havde taget fra
Indra, vendte tilbage til denne; K.’s øvrige
guddommelige Udstyr var allerede faret til
Himmels. Med K.’s Død ell. kort Tid efter begyndte
Kali-yuga (se Kali og indisk
Tidsregning). Arjuna kom og brændte Ligene
(inkl. K.’s og Balarāma’s, hvis fornemste
Hustruer lod sig brænde levende paa Ligbaalet)
og hentede de Gamle, Børnene og Kvinderne,
som endnu var tilbage i Byen, hvorefter
Dvārakā blev opslugt af Havet. Undervejs blev
Arjuna’s Tog overfaldet af raa Hyrder, som
røvede Kvinderne fra ham (bl. a. K.’s øvrige
16000 Koner); de andre bosatte han i
Indraprastha (Delhi), hvor han indsatte K.’s
Sønnesønssøn Vajra til Konge. — Hos
Buddhisterne omtales K. ikke meget, mest som
Høvding for de »sorte« Dæmoner, som er Buddha’s
og de »hvide« Dæmoners Modstandere. Hos
Jaina’erne er K. den 9. »sorte Vāsudeva« og
Balarāma den 9. hvide »Vāsudeva« i den nuv.
Avasarpiṇī. — K. maa snarest antages opr. at
have nydt en lokal guddommelig Dyrkelse som
Yādava’ernes Nationalhelt, derefter at være
blevet optaget i det brahmanistiske System som
en Avatāra af en Del af Āditya’en Vishṋu,
hvorved hans Forbundsfæller og Modstandere ogsaa
blev gjorte til Avatāra’er, og til sidst, da
Folkereligionerne i Hinduismen fik Overtaget, hos en
Del af Vishṇuitterne at være blevet til den
højeste Gud og identificeret med det absolutte
(se Bráhman). Af de nu bestaaende
vishṇuitiske Sekter er de mest udprægede
K.-Dyrkere de Sekter, som stiftedes c. 1500 af
Caitanya og Vallabhācārya, der dyrker
K. som Hyrde og Barn og hans mest elskede
Gopī Rādhā (noget forholdsvis nyt) med en
udskejende erotisk Dyrkelse til ubodelig Skade
for Moralen og tilbeder deres Guru’er som
Inkarnationer af K.; mange af dem er ligefrem
Çākta’er. Paa K.’s Fødselsdag (den 8.
Nabhas ɔ: Juli—Aug.) kan Devakī
fremstilles med den nyfødte K. bl. Hyrderne imod
Sagnene (ældste daterede Kilde fra Slutn. af
13. Aarh.), og Billederne minder om Maria med
Jesus-Barnet, hvad mange har tilskrevet
kristelig Paavirkning. De andre Ligheder, man
har villet finde mellem K. og Kristus, er
ganske illusoriske; den eneste, der paa nogen
Maade fortjener at tages i Betragtning, er det
af Kaṃsa anordnede Barnemord; at
sammenstille det ind. Navn K. (jfr Schwarz og Le
Noir) med den gr. Titel Kristus (Overs. af
det hebraiske Messias, »den salvede«) er
selvfølgelig under al Kritik. For at finde »Solsagn«
i K.-Fortællingerne maa man være ualmindelig
synsk. — Jfr endvidere
Bhāgavata-Purāṇa, Bhakti, Durgā, Gaṇeça,
Gītagovinda, Gokula, Goloka,
Gopīcandana, Govinda, Harivaṃça,
Hinduisme, Jagannāth, ind. Litt. (Litt.:
Wilson’s Overs. af »Vishṋu-Purāṇa« [2.
Udgave]; H. H. Wilson, Religious Sects of the
Hindus; A. Barth, Religions of India; Paul
Wurm, »Gesch. der indischen Religion im
Umriss dargestellt« [Basel 1874]; J. W.
Hopkins, Religions of India [1902];
»Bhagavadgīta«, übers. von B. Garbe [1905]; A.
Weber, »Über die Kṛishṇa-janmāshṭamī« [»K.’s
Geburtsfest«] [»Abhdl. d. kön. Ak. d. Wiss. zu
Berlin« 1867]. — En god Monografi, som ogsaa
tager Sigte paa de aktuelle Spørgsmaal, er H.
M. Larsen, »Kṛishṇa« [Smaaskrifter til
Oplysning for Kristne, udg. af Fr. Nielsen, IX, 2,
Kbhvn 1894]).
(S. S.). D. A.
Krishnagar, By i Gangesdeltaet, Bengal,
ved Hugli, N. f. Kalkotta, (1911) 23475 Indb.,
hvoraf 15818 Hinduer, 6679 Muhammedanere og
978 Kristne.
M. V.
Kṛishṇa-Dvaipāyana, se Vyāsa.
Krisis (gr.), se Feber.
Krislejern, Staalredskab med et Indhak i
Kanten, hvormed Smaafliser afbrækkes af Glas
ved dettes Tildannelse.
F. W.
krispe ell. krisple (af fr. crisper, rynke,
kruse), en Opkrusning af Narven, som
fremkommer ved, at Læderet bøjes med Narven
indad, og den dannede Eold forskydes parallelt
med sig selv.
F. W.
Kriss, dolkformet Stødvaaben, som bruges af
de fleste malajiske Folkestammer i den
bagindiske Øgruppe; den er ca. 50 cm lang, og
Klingen, der er tveægget, er ofte slangebugtet.
K. er tit fortrinlig forarbejdet med damasceret,
undertiden med hemmelige Figurer tegnet
Klinge. Fæstet er af Træ ell. Elfenben, ofte
kunstfærdig udskaaret. Skeden, der er af Træ, er
hos de Rige og Fornemme prydet med Guld
og Ædelstene af høj Værdi, undertiden ogsaa
med Haartotter af overvundne Fjender. K.
spiller i øvrigt en stor Rolle i de javanske
Høvdingfamilier, og enkelte K., der er gaaede
i Arv fra Fader til Søn gennem mange
Slægtled, er hellige og maa ikke sælges. Naar
saadanne hellige K. er komne i de Hvides
Besiddelse, sker det undertiden, at Høvdinge, der
har opdaget deres Familievaaben, som de
genkender paa de i Damasceringen indlagte
hemmelige Tegn, i Fremmedes Hænder, betaler store
Summer for, som deres Familietraditioner
paabyder, atter at komme i Besiddelse af de tabte
Vaaben. Ja, de gaar end ikke af Vejen for et
Mord for atter at bringe dette Familieklenodie
tilbage. Navnlig i tidligere Tid udspilledes ofte
slige Tragedier i Østen.
(E. P.). C. H.
Krissa, se Krisa.
kristelig Arkæologi, den Videnskab, der
bestemmer og tyder Oldsager fra den ældste
kristne Tid, saavel Genstande i Museer o. l.,
som Billeder og Indskrifter i Katakomberne og
i andre Grave, ligesom ogsaa Levninger af
oldkristelige Huse o. s. v. De Genstande, som
den k. A. behandler, bestaar i Sarkofager af
Sten, Bly, Træ o. s. v., Lamper, Glassager,
Elfenbensgenstande, udskaarne Stene, Ringe,
Smykker, alle Slags Brugsgenstande fra det
daglige Liv og fra Kultus o. s. v. I fl. Byer er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
