Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristelig Forening for unge Mænd - kristelig Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ogsaa til Amerika naaede Bevægelsen og bredte
sig her meget hurtigt. Ved en
Verdenskonference i Basel 1878 blev der oprettet en international
Verdenskomité for K. F. U. M. med Sæde i
Genève. Formand for denne blev Pastor G.
Tophel og Sekretær Oberstløjtnant Charles
Fermaud. Arbejdet udvidedes i Aarenes Løb.
Der oprettedes Afdelinger for Yngre, man
lagde mere og mere Vægt paa at faa uddannede
Sekretærer, Bibelkursus indførtes, et Arbejde
bl. unge Landsmænd i Udlandet toges op,
ligesaa et Missionsarbejde bl. Emigranter. 1912
fratraadte Fermaud som Generalsekretær.
Under Verdenskrigen udfoldede K. F. U. M. i alle
Lande en stor filantropisk Virksomhed, navnlig
bag Fronterne.
I Danmark stiftedes K. F. U. M. 16. Septbr
1878 i Kbhvn i nær Tilslutning til kirkelig
Forening for Indre Mission i Kbhvn. Pastor
(senere Biskop) Schousboe var en Tid lang
Formand for den, men det største Opsving naaede
den under Fuldmægtig Bangert som Formand
og cand. theol. O. Ricard som Sekretær. Den
begyndte i Bethesda, men maatte fl. Gange
skifte Lokale, indtil den 1900 fik en
Foreningsbygning i Gothersgade. Ricard var
Hovedmanden. Han virkede som Sekretær i den
kbhvnske Forening 1896—1908, en Tid tillige som
Generalsekretær for hele Landets K. F. U. M.,
og blev 1912 Formand for Hovedforeningen.
Han var den fødte Fører, havde et sjældent
Greb paa kbhvn’sk Ungdom og paa at vinde
Arbejdere (Sekretærer) for Sagen. Han har
dannet Skole og skabt en hel lille kirkelig
»Retning« inden for Ungdommen. I den sidste
Snes Aar har den stærke kirkelige
Decentralisation og Sogneinteressen i Kbhvn i høj Grad
sat Spor i Ungdomssagen. Rundt om i Sognene
skyder der lokale K. F. U. M. op, og der er
ingen Tvivl om, at disse har Fremtiden for sig,
om end Hovedforeningen i »Borgen« i
Gothersgade stadig vil have Bet. som Støtte og
Vejleder. Men ogsaa ude i Provinsbyerne og paa
Landet har den ene K. F. U. M. dannet sig
efter den anden, og disse Provins-K. F. U. M.
bæres og præges af Indre Mission. I øvrigt har
Grundtvigianerne ogsaa et omfattende
Ungdomsarbejde. 1. Jan. 1921 omfattede-K. F. U. M.
i Danmark 476 Foreninger (deraf 29 i Kbhvn)
med 25498 Medlemmer. 45 Foreninger havde
egen Bygning. Som lønnede Hjælpere var der
47 Sekretærer og 35 andre. Foruden det egl.
Ungdomsarbejde har Foreningerne taget en stor
Virksomhed op bl. Soldater og oprettet
Soldaterhjem en Række Steder, navnlig under
Verdenskrigen, da en stor Del af den danske
Hær var indkaldt; de har i de sidste Aar
skabt en mægtig Spejder-Bevægelse (»de
grønne Spejdere«) med c. 2800 Deltagere og et
»Frivilligt Drengeforbund« paa c. 9000
Medlemmer. I Mantshuriet har K. F. U. M. taget
et Missionsarbejde op. Alle K. F. U. M. og
K. F. U. K. i Danmark har en fælles
Overbestyrelse, hvis Formand f. T. er Sognepræst
Carl Moe.
I Norge stiftede P. Hærem 1867 »Kristiania
Ynglingeforening«. Efter Hærem’s Død 1878 var
Prof. P. Waage Foreningens Formand fra 1879
til sin Død 1900, hvorefter Stiftsprovst Hall,
som havde været Generalsekretær siden 1889,
blev det indtil 1911. Apr. 1885 købte Foreningen
sit eget Hus (det gl. norske Teater i
Møllergaden). K. F. U. M. i Norge har rejst 22
Soldaterhjem og taget et Ungdomsarbejde op i
Kina. 1920 var der 21 K. F. U. M. og 592
Ungdomsforeninger i Norge med i alt c. 22000
Medlemmer.
I Sverige toges Ungdomssagen op
allerede 1852, men det var dog først i
Halvfjerdserne, der kom Fart i Bevægelsen. 1888—1921
var Dr. Karl Fries sv. Generalsekretær, og han
og Prins Oscar Bernadotte, som 1890 blev
Formand, har udrettet meget for Sagen. 1914
havde Sverige 122 Foreninger med godt 11000
Medlemmer.
1914 havde Storbritannien og Irland 1027
Foreninger med henved 160000 Medlemmer,
Tyskland 2520 Foreninger med 230000
Medlemmer, Holland 500 Foreninger med c. 20000
Medlemmer og Frankrig 159 Foreninger med 6300
Medlemmer. I alt 21 Lande i Europa havde
1914 K. F. U. M., tilsammen 6089 Foreninger
med omtr. en halv Mill. Medlemmer.
Samtidig havde Amerika 2442 Foreninger
med 724000 Medlemmer, Afrika 36 Foreninger
med godt 4000 Medlemmer, Asien 386
Foreninger med godt 35000 Medlemmer og Australien
24 Foreninger med henved 13000 Medlemmer.
En særlig Form for K. F. U. M. er den fra
Amerika udgaaede kristelige
Studenterbevægelse. (Litt.: V. Schousboe, »Om vore
Dages kristelige Foreninger for unge Mænd«
[1886]; Karl Fries, »Tio års virksomhet«
[1895]; Karl Krummacher, »Die
evangelischen Jünglingsvereine« [1894]; L. L.
Doggett, History of the Young Mens Christian
Association [New York 1896]; Fifty years work
among young men in all Lands 1844—94
[London 1894]; Kr. Piene, »K. F. U. M.’s Historie«
[1921]; »Beretning for K. F. U. M. og K. F. U. K.
i Danmark 1918—20« [1921]; »Den unge Vaar«,
de Unges Aarbog 1922).
A. Th. J.
kristelig Kunst omfatter i vid, og ret
formalistisk, Forstand Kunsten i »Kristenheden«
modsat Hedenskabets (særlig den antikke
Kunst) og Orientens, i snævrere Bet. den Kunst,
der i Emnekreds og Virken slutter sig til den
kristne Kirke; naturligvis vil Kunstens Tagen
Stilling til selve Kristendommens Trosindhold
her ofte frembringe karakteristiske
Forskelligheder mellem en k. K., der staar i et ydre
Forhold til Kirkens lønnende Opgaver og
vurderer kristelige Motiver efter deres rent
æstetiske Gehalt, og saa en Kunst, for hvem den
kristelige Emnekreds melder sig som en Trang,
baaret af Trosiver (f. Eks. Nazarenerne; i
Tyskland Forening for kirkelig Kunst; her er
udkommet »Christi. Kunstblatt«, »Zeitschr. f.
chr. Kunst«, »Archiv für christliche Kunst«
m. m.; mærk f. Eks. ogsaa den eng. The Clergy
end Artists’ Association, den fr. kat.
Kunstnergruppe l’Arche). Ved gammelkristelig,
oldkristelig, Kunst forstaar man strengt
taget blot Oldtidens k. K., men Betegnelsen
dækker dog i Virkeligheden over Kunsten til
omtr. det første Aartusinde ud, med dens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
