- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
697

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Johan’s Rytterstatue af B. Bergslien foran
Slottet, Henrik Wergeland’« Statue af B. Bergslien
paa Eidsvoldsplads, A. M. Schweigaard’s
Statue af Middelthun foran Univ., P. Chr.
Asbjørnsen’s Statuette af B. Bergslien paa Skt
Hanshaugen, Ibsen’s og Bjørnson’s Statuer af S.
Sinding foran Nationalteatret og Skuespiller
Johs. Brun’s af Lærum bag samme,
Matematikeren Abel og Camilla Collett’s Statuer af
Vigeland, begge i Slotsparken, Nordraak’s, ligeledes
af Vigeland, øverst i Skt Olafsgade, Harald
Haardraade’s Bauta paa Harald Haardraade’s
Plads i Oslo, Welhaven’s siddende Statue i
Skovvejen, Tordenskjold’s Statue af A. Ender
paa Tordenskjold’s Plads, Borgerne fra Calais
af Rodin i Solliparken, og Lincoln i
Frognerparken. Fridthjof Nansen’s Hermefigur af Kai
Nielsen i Universitetshaven. Endelig Plads for
Vigeland’s Fontæne og for Eidsvoldmonumentet
er endnu (1922) ikke udset.

Om Pressen i K., se Norge, »Presse«.

Af større offentlige Bygninger, som giver
Byen dens storstadsmæssige Præg, kan nævnes:
Victoria Terrasse, opført paa den Højde, hvor
før de mindre velrenommerede Forstadsrønner
Tripolis, Tunis og Algier, var liggende. Her er
nu samlet en Flerhed af
Regeringsdepartementerne, saaledes Udenrigsdepartementet,
Handelsdepartementet, Kirke- og
Undervisningsdepartementet, Landbrugsdepartementet,
Socialdepartementet og Statsraadet, medens
Regeringsbygningen i Akersgaden huser:
Arbejdsdepartementet, Finansdepartementet,
Justitsdepartementet; Forsvarsdepartementet har
egen Bygning paa Akershus. Frimurerlogen har
egen Bygning vis à vis Stortinget. Det er
bestemt, at det ny Raadhus skal ligge i
Piperviken mellem Vestbanestationen og Tivoli, hvis
Tomt for en Del gaar ind i Komplekset. Dette
Pipervik-Kvarter vil blive omreguleret. Ved
den fornyede Konkurrence mellem 6 af de
bedste Arkitekter vandt 1918 Arneberg og Poulsen
1. Præmie. De har dog senere omgjort
Planerne, saa det endelige Resultat m. H. t. Udseende
o. s. v. foreligger ikke endnu. 1874 indkøbte
Kommunen Hammersborg for at opføre et
Raadhus der, hvortil Pladsen er fortrinlig egnet.
1897 udarbejdede den sejrende Arkitekt
Planerne; men det hele blev opgivet, ligesom 1841,
indtil Planen i vore Dage atter er blevet taget
op.

Kirkernes Antal er vokset med Byen; den
ældste er Gamle Akers Kirke, opført i 11. Aarh.
og restaureret 1860; den var tidligere
Hovedkirke for Akers Herred; Vor Frelsers Kirke er
opført 1695—99, og Skt Halvard’s Kirke i Oslo
indeholder Levninger af et Franciskanerkloster.
Af nyere Kirker kan mærkes: Skt Johannes
paa den samme Tomt, hvor K. ældste Kirke laa.
Trefoldigheds Kirke i Akersgaden, Uranienborg
og Frogner Kirker for de vestlige Bydele,
Jakobskirke ved Ankertorvet; for de nordlige
Bydele haves Sagenes, Grünerløkkens og Paulus
Kirker, for de østlige, foruden Oslo, Grønlands
og Kampens Kirker. K. Garnison benytter som
Kirke den gl. Riddersal paa Akershus
Fæstning. Endvidere er der bygget en Række
Smaakirker. Den kat. Menighed har en egen Kirke,
Skt Olaf’s i Akersgaden, og den eng. ligesaa i
Skt Edmund’s i Møllergaden, til den ny sv.
Kirke paa Hammersborg blev Grundstenen lagt
Juni 1922. Af Kirkegaarde mærkes Kria
Kirkegaard, Oslo Kirkegaard og Nordre Gravlund.
Paa Vor Frelsers Kirkegaard ved Ullevaalsvejen
er flere af Norges berømte Mænd stedet til
Hvile. Her ligger Eidsvoldsmanden Georg
Sverdrup, Henrik Wergeland, Johan Sverdrup,
Henrik Ibsen, Bjørnstierne Bjørnson, Hans
Gude. Den Byen tilhørende Vestre Gravlund
ligger 1 km V. f. Byen ved Sundstadbanen. Her
er Krematorium indrettet.

Politiet har sin egen store Bygning ved
Youngstorvet med fl. mindre Stationer rundt
omkr. i Byen; idømte Straffe udsones i
Straffeanstalten paa Akershus, det saakaldte Slaveri,
i Kredsfængslet i Grubbegaden og i Grænsen
5 og 7 og i Bodsfængslet i Oslo. Kvinder
hensættes i Landsfængslet for Kvinder i
Mangelsgaarden i Storgaden.

Vandværk. Det samlede Vandforbrug var
1915 for 253300 Indb. 13742361 m3, det vil sige
et Vandforbrug pr Individ pr Dag af 148,6 m3.
Vandforsyningen faas fra de N. f. Byen
liggende Maridalsvand og Sognsvand. Rørnettets
Længde var 1915: 219990 m. For at faa et bedre
Tryk paa Ledningen, er der opført en Del
Vandreservoirer: Skt Hanshaugens, som
rummer 9260 m3 og ligger 83 m o. H., Kampens
Reservoir rummer 5766 m3 og ligger 77 m o.
H., Ekeberg Reservoir rummer 1550 m3 og
ligger 110 m o. H. Der er nu truffet en
Ordning, hvorefter K. skal faa sin Vandforsyning
gennem en Tunnel fra Maridalsvandet. Denne
lægges helt i fast Fjæld. Den skal bygges
gennem Grefsen og frem til et Punkt lidt S. f.
Grefsen Bad. Den bliver 2,5 m høj og 1,8 m
bred og skal afløse den nuv.
Hovedvandledning langs Akerselven. Fra Tunnelen skal
Vandet gennem Fordelingsbassiner og
Rørledninger føres videre til Forbrugsstederne. Den
bliver 3 km lang og er beregnet at kunne føre
1900 l i Sekundet.

Brandvæsenets Hovedstation er opført af
Grosch 1855—56 og er en vakker Bygning.
Der er fl. Bistationer: Sagene, Grønland,
Grünerløkken, Hægdehaugen, Vaalerengen, Solli og
Skt Hanshaugen. Byens faste Brandkorps tæller
139 Mand (1915). Brandvæsenet har nu fl.
Automobiler for Transport af Brandmandskabet,
Stiger og Sprøjter. Der var 1915: 2095
Brandkummer og 107 Hydranter samt 250 Signalapparater.

Renholdsværket blev oprettet 1894.
Vandklosetsystem blev forsøgsvis indført 1910 med
en Septictank ved Skarpmo og en
Separatorskive ved Filipstad. 1911 var der 1269
Vandklosetter i Brug. Længden af Kloakrør
udgjorde 1886: 99782 m; 1915: 184566 m. Gadernes
Længde udgjorde 1875: makadamiserede 53895
m, brolagte 14015 m; 1900: makadamiserede
102647, brolagte 26590 m; 1915: makadamiserede
118249, brolagte 35419 m. I de senere Aar er
der gjort Forsøg med Træbrolægning i fl.
Gader. Disse er faldne heldigt ud.

Belysning. De første Gadelygter med
Gasbelysning blev tændt 3. Jan. 1848. K.
Kommune overtog 1878 K. Gasværk og indkøbte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0727.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free