- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
700

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiania - Kristianiafjord - Kristianiaposten - Kristiania Stift - Kristianiaterritoriet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

K., baade ved Ødelæggelsen af en stor Mængde
Bygninger og ved de Plyndringer og
Brandskatninger, som den havde været udsat for. (Litt.:
L. Daae, »Det gl. K.«, 2. Udg. [K. 1891]; Alf
Collett
, »En gl Kristianiaslægt« [K. 1883];
Samme, »Gamle K.-Billeder« [K. 1893];
»Femtiaarsberetning om K. Kommune for Aarene
1837—86«, udg. af K. Magistrat [1892]; W. C.
Brögger
, »Geol. Kort over Øerne ved K.
med Tekst« [K. 1887]; Ingv. Undset,
»K.-Dalens første Bebyggelse« [K. 1890]; H. J.
Huitfeldt-Kaas
, »K. Bys Vaaben« [i
»Historisk Tidsskrift«, 3. Rk., II]; H. Jæger,
»K. og Kristianienserne« [1890]; »Statistisk
Aarbog for K. By« [1887 ff.]; »Kort historisk
Fremstilling af K. Bys Handel, Skibsfart og Industri«
ved O. Amnéus [1900]; »Beretning om K.
Handel, Skibsfart og Industri«, udgives aarlig af
Børs- og Handels-Komiteen [1895 ff.]; »Norges
Handelskalender« [Bryde]; A. Helland,
»Topografisk statistisk Beskrivelse over K.«, 3 Bd
[K. 1918]; »K. Historie«, udg. af K. Kommune
[1922]).
M. H.

Kristianiafjord, den gl. Foldin,
strækker sig som en Forlængelse af Kattegat ret i
N. 100 km lang ind til Kria, hvor den under
Navn af Bundefjorden bøjer mod S. og endnu
fortsætter i 18 km Længde til Næsset. Alm.
regner man Fjorden at begynde ved Lille
Færder Fyr; her i Mundingen mellem Tønsberg
Tønde paa Vestsiden og den sv. Kyst er den
omtr. 50 km bred, mellem Horten og Jeløen
uden for Moss ikke mere end 8 km, for dog
oven for Jeløen at udvide sig til et bredere
Bassin, hvis Bredde gaar op til 20 km mellem
Holmestrand og Soon. N. f. denne Udvidelse
deler K. sig i to; den vestlige gaar under Navn
af Drammensfjorden op til Drammen,
den østlige fortsætter som en stedse smallere
Rende op til Oskarsborg, hvor Kaholmen deler
K. i to kun nogle Hundrede m brede Sunde.
Oven for Oskarsborg har man atter en
Udvidelse, Askerfjorden ell. Vestfjorden.
Fjordens Dybde varierer ganske betydelig og
naar næppe nogensteds stort over 300 m. K. er
saaledes ingen dyb Fjord i Sammenligning med
mange andre Fjorde i Norge. Den indre Fjord
er opfyldt af en Mængde større og mindre Øer,
hvoraf i Vestfjorden mærkes Næssøen, Brønnø,
Ostø, Gaasøen m. fl. og i den østre Del
Hovedøen, Græsholmen, Nakholmen, Sjursøen,
Ormøen, Malmøen, Husbarøen, Langøerne.

Sejladsen paa Fjorden er godt belyst af Fyr,
ved Indsejlingen mødes man af Færder og
Thorbjørnskjær, derpaa af Fuglehuk og
Torgerø paa Vestlandet og Torgauten paa
Østlandet, saa af Bastø og Guldholmen; Rødtangen
ligger ved Indløbet til Drammensfjorden og
Filtvedt ved K.’s nordre Indsnævring, derpaa
Degerud, Stellene og de egl. Havnefyr Dyna,
Hegholmen, Nakholmen, Kavringen og
Vippetangen. Foruden disse Fyr er der ved de fleste
Indsejlinger anbragt en Mængde Fyrlygter. K.’s
Bredder er i det hele taget lave; kun i det
indre Parti hæver Fjeldet sig i noget større
Højde med smukke, markerede Konturer;
Skoven gaar næsten overalt lige ned til Stranden,
hvor den ikke har maattet vige for veldyrkede
Marker, ell. hvor det nøgne Fjeld ikke har
tilladt Træet at fæste Rod. Navnlig den indre
Del og af denne særlig Opsejlingen til Kria er
kendt for sin Naturskønhed.
(J. F. W. H.). M. H.

Kristianiaposten, 1) norsk Dagblad, hvis
første Nr udkom 17. Maj 1848, forlagt af
Boghandler C. A. Dybwad. Bladet blev indtil
Midten af 1853 — anonymt og i konservativ Aand —
redigeret af Justitiarius C. Arntzen og
Rektor F. L. Vibe, der begge stod den aktive
Politik fjernt. I stærkere Berøring med Dagens
Politik kom K. under deres Efterfølger indtil
Juli 1856, den bekendte liberale Publicist og
Stortingsmand L. Kr. Daa, som fra Beg. af
havde forestaaet Bladets Udenrigsartikel. Efter
Daa’s Fratræden skiftede K. oftere
Chefredaktør og dermed ogsaa politisk Holdning, indtil
det, uden nogensinde at have været et
lønnende Bladforetagende, gik ind 31. Jan. 1863.
Fra 2. Febr s. A. blev Udgivelsen fortsat under
Navnet »Dagbladet« med Novelleforfatteren
Fritjof Foss (Pseudonym: Israel Dehn) som
Redaktør. 16. Novbr skiftedes atter Titel, denne
Gang til »Christiania Dagblad«, der førte en
skrantende Tilværelse og ophørte at udkomme
2. April 1864. Den sidste Redaktør var
Overlærer Aug. Holth, der ud fra en
trangbrystet Nationalisme bekæmpede den Tanke om
Sammenslutning mellem de tre nordiske Folk,
som var K.’s opr. Program.
(K. V. H.). Wt. K.

2) Navn paa et i Kria 3 Gange ugentlig
udkommende, politisk Blad, der begyndte 3. Jan.
1885, som Fortsættelse af tre ældre,
sammensmeltede Blade »Demokraten«, »Samfundet« og
»Nordmanden«, hvis Udgivere og Ejere
(Statsrevisor A. Hølaas og Bogtrykker Nik. Olsen)
solgte Forretningen til et Aktieselskab. Fra 1.
Aug. 1885 var M. Mjelde navngiven Redaktør
til Marts 1887, da han som »ren« Venstremand
blev afsat, fordi Ejerne ønskede at lade Bladet
blive Organ for Ministeriet Sverdrup’s nu
»moderat« farvede Politik. Hans Efterfølger som
navngiven Redaktør blev Forfatteren Per Sivle„
som igen fratraadte 14. Apr. 1891. Bladets
politiske Indflydelse var aldrig stor, og efter at det
var ophørt at være spc. Organ for Johan
Sverdrup’s og hans Meningsfællers Politik i Striden
mod det »rene« Venstre«, tabte det under
skiftende anonyme Redaktioner og økonomiske
Vanskeligheder enhver Bet. Det standsede 29.
Juni 1896, efter at det til Slut havde søgt at
bjerge Livet ved at gøre sig til Særorgan for
de nu vaagnede Agrar- og
Toldbeskyttelsesinteresser.
(J. B. H.). K. F.

Kristiania Stift omfatter Østfold Fylke,
Akershus Fylke, Buskerud Fylke, Kria og
Vestfold Fylke. Det har et Fladeindhold af 26548
km2 med (1919) en Folkemængde af 708245
Indb. Stiftet er delt i 14 Provstier og 113
Præstegæld.
M. H.

Kristianiaterritoriet (Kria Strøget).
Hermed betegnes i den geol. Litt. et
stribeformet Landstykke mellem Langesundsfjorden
og den sydlige Halvdel af Mjøsen. Dette
Landstykke bestaar af Lag, henhørende til de
kambriske, siluriske og devoniske Systemer samt af
eruptive Bjergarter yngre end disse.
Omgivelsen er Grundfjeld. Omraadet blev i ældre Tid

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:27 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0732.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free