- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
701

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristianiaterritoriet - Kristiania Universitet - Kristianopel - Kristians Amt - Kristiansand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

studeret af Keilhau og Kjerulf, i nyere Tid har
W. C. Brøgger, til Dels hjulpet af J. Schetelig,
nedlagt et stort Arbejde paa den geol.
detaillerede Kortlægning og paa Studium af de
eruptive Bjergarter. Endvidere har V. M.
Goldschmidt skrevet en i fl. Henseender
betydningsfuld Bog om Eruptivernes metamorfoserende
Indflydelse paa de til dem stødende Bjergarter.
K. er et af Geologiens klassiske Strøg.
H. R.

Kristiania Universitet, se Norge
(»Undervisningsvæsen« ).

Kristianopel, ubetydelig Handelsplads
(Köping) paa Østkysten af Sverige, Blekinge,
beliggende paa et lille, i Østersøen udskydende Næs
omtr. over for Ølands Sydspids, har (1909) kun
88 Indb. K. er anlagt 1600 af Christian IV (K.
ɔ: Christians Stad), i Nærheden af den tidligere
By Avaskär, hvis Privilegier snart efter blev
overførte paa den, og kaldtes i Beg. af de
Danske Styr-Kalmar, da den var anlagt mod
Fæstningen Kalmar; 1606 blev den befæstet, og
herfra stammer den endnu bevarede gl. Bymur.
Under Kalmarkrigen indtog Gustaf Adolf,
dengang Kronprins, ved en Krigslist K. i Juli 1611
og ødelagde den; men den blev snart
genopbygget og fik ny Privilegier 1622 og 1648; ved
Roskildefreden kom den med Blekinge til
Sverige. Under den Skaanske Krig var den atter
Krigskueplads, idet Admiral Tromp indtog den
1676; Aaret efter blev dens Fæstningsværker
sløjfede, og den mistede sine Købstadprivilegier;
1707 blev den Köping; som By naaede den
aldrig nogen Bet. I Historien er den bekendt af
Traktaten i K. 13. (23.) Aug. 1645, hvor
Danmark efter Brömsebrofreden maatte
nedsætte Sundtolden til c. en Fjerdedel for de
Svenskes Forbundsfæller, Hollænderne.
G. Ht.

Kristians Amt, se Opland Fylke.

Kristiansand, Stiftsstad i K. Stift, paa 58°
7,5′ n. Br., 7° 55′ ø. L. f. Grw., blev anlagt af
Kong Christian IV 1641. (1920) 16543 Indb.
Mellem Tønsberg og Stavanger fandtes dengang
ingen Købstad, hvorfor Kongen, som paa en
Rejse til Bergen tog ind til Flekkerø for at
besigtige de der under Opførelse værende
Fæstningsværker, samtidig afhandlede Spørgsmaalet
om Anlæg af en ny Købstad. Efter at et Par
St. var undersøgte, bestemte han sig for den
saakaldte Storesand, en flad, med Furuskov
bevokset Slette, som er dannet ved Søens og
Torrisdalselvens ell. Otteraaens Brydning mod
hinanden. I Byens umiddelbare Nærhed, kun
skilt ved et smalt Sund, ligger i S. den stejle,
klippefulde Ø Odderøen, og i N. gaar nu næsten
nøgne Fjelde, Banehejen, lige ind mod
Bymarken. K. er ligesom det opr. Kria udstukket i en
Firkant med lige Gader. Om end udstyret med
store Privilegier, stadig fornyede paa de
nærliggende Ladesteders Bekostning, vilde det ikke
rigtig gaa med den ny By, Indflyttelsen var og
blev liden, Handelen vilde ikke trives; selv
efter at Stavanger ved Reskr. af 10. Juni 1686
var bleven degraderet til Ladested og K.
bestemt at skulle være Stiftsstad, Kirken være
Katedral og Domkirke, og Latinskolen forlægges
dertil, vokser dog ikke Befolkningen i
nævneværdig Grad. Nogen Fremgang havde Byen dog
i Beg. af 18. Aarh.; den havde saaledes 1721
over 3000 Indb., da der 6. Maj 1734 udbrød en
Ildebrand, som lagde 3/4 af Byen i Aske og satte
den tilbage for lange Tider, navnlig i økonomisk
Henseende. Kun langsomt gik Nybygningen for
sig, og endnu 50 Aar senere var
Indbyggerantallet ikke steget mere end til 3100. I de
sidste Aartier af 18. Aarh. kan imidlertid en
bet. Fremgang i Handelsvirksomheden spores,
og Folkemængden er i 1800 steget til omtr. 5000,
i de flg. Aar endog til 7200. Stedets heldige
Beliggenhed som Replipunkt for Søforsvaret og
Kaperfarten bragte en midlertidig Velstand i
19. Aarh.’s Beg., men den sank snart under
Trængselsaarene 1812—14. Det gik dog
fremover; 1845 levede der 8300, 1865 over 10500 og
1882 endog 12882 Mennesker i K. Dette
sidste Tal var ved Folketællingen 1891 gaaet
ned til 12821, men gik i 1917 op til 17280.
De i Byen hjemmehørende
Skibes Nettoton var i 1919
Dampskibe 14295,
Motorskibe 3484, Sejlskibe
85120 t. Indførselsværdien
var i 1917 20220200 Kr og
Udførselsværdien 21309500
Kr. De indførte Varer
bestod i Kornvarer, Skibe og
Maskiner; Udførslen
udgjordes af Trælast, fersk Fisk
og Hummer. Byen har nu
adskillige industrielle
Bedrifter, hvoraf mærkes: K.
Nikkelraffineringsværk, K. Modelværksted, K.
Skofabrik, K. Skruefabrik og Motorværksted, K. tekn.
Fabrikker, Cementstøberi, Fiskegarnsfabrik,
mekanisk Værksted. Konservesfabrik, Savbrug og
Høvleri, Hesteskofabrik. Der udkommer flere
Aviser: »K. Tidende«, »Sørlandets
Socialdemokrat«, »Fædrelandsvennen«. Som Stiftstad er K.
Sædet for en Stiftamtmand og for en Biskop,
har en Katedralskole, Husmoderskole,
Lærerseminarium, Døvstummeinstitut, tekn. Aftenskole,
Handelsskole, Maskinistskole, Sømandsskole, fl.
Banker: Sørlandets Kreditbank (oprettet 1916),
Søndenfjeldske Privatbank (oprettet 1890),
Oddernes Sparebank (oprettet 1877). K. Sparebank
(oprettet 1824), Norges Banks Afdeling (oprettet
1816). I retslig Henseende hører K. under
Borgarthings og Agders Lagdømme samt Bergens
Stifts Overret. I militær Henseende er Byen
Standkvarter for 3. Divisions Chef med Stab
og dens Underofficersskole. I ældre Tider
forsvaredes Byen ved Flekkerø Fort og en Del til
dens Forsvar anlagte Værker, som efter
Datidens Fordringer udgjorde en ikke ubetydelig
Fæstning, hvis Garnison til sine Tider gik op i
3000 Mand. Den østre Havn forsvaredes af et
Fort paa den lille Christiansholm, den vestre
af Batterierne paa Lagmandsholmen; paa
Odderøen var der ogsaa fl. Anlæg, ligesom der var
anlagt Batterier ved Sandvigen, paa
Dybingsholm og Galgebergstangen, ved Otteraaens
Udløb og paa Gravskærene. Alle disse Værker,
som har hindret mangen Brandskatning af
Byen, blev nedlagte 1872.

Ny moderne Befæstningsanlæg blev 1895
anlagt paa Odderøen og paa Gleodden ved
Indløbet til Topdalsfjorden.

Kristiansand<bBymærke.
Kristiansand

Bymærke.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:27 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0733.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free