Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 704 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristiansund - Kristi Legemsfest - Kristina Augusta

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til Festen var et Syn, som Priorinde Juliana
Falconieri i Liège havde; den fejredes første
Gang i Liège 1246, og Pave Urban IV, som
havde været Diakon i den Stad, paabød den som
alm. Festdag 1264, men ret Fart fik Festen først,
efter at Pave Clemens V havde udfærdiget en
Bulle desangaaende i Vienne 1311.
L. M.

Situationsplan over Kristiansund.

1.	Det Knutzonske Hus
2.	Fængsel
3.	Retslokaler
4.	Norges Bank
5.	Grand, Hotel
6.	Post og Telegraf
7.	Den höiere skole
8.	Folkeskoler
9.	Pigeskoler
10.	Toldbod
11.	Gasverk
12.	Elektricitetsverk
13.	Sjömandshjem
14.	Festivitet

Kristina Augusta, sv. Dronning, Datter
af Gustaf II Adolf og Maria Eleonora af
Brandenburg, f. i Sthlm 8. Decbr 1626, d. i Rom
9./19. Apr. 1689, var kun 6 Aar gl, da hun
efter sin Faders Død iflg. de gældende
Arvefølgebestemmelser besteg Tronen. Landets
Styrelse varetoges derfor af en
Formynderregering med den store Statsmand, Rigskansler Axel
Oxenstjerna som den Ledende. Regentskabet
havde tillige at vaage over K.’s Opdragelse, der
i Betragtning af hendes vordende Opgave fik
en overvejende mandlig Karakter. Under
Vejledning af den lærde Johannes Matthiæ gjorde
hun beundringsværdige Fremskridt i alle den
Tids Videnskabsfag. Legemsøvelser og
ridderlige Idrætter forsømtes heller ikke. I
Regeringskunsten indviedes hun af Oxenstjerna, og
Formynderregeringen i sin Helhed fulgte med
levende Interesse hendes Uddannelse. Særlig
bestræbte man sig for at bibringe hende
Ærbødighed for sit Fædrelands Ret og Sæd, for
dets protestantiske Tro. For den kvindelige Del
af K.’s Opdragelse sørgede hendes Faders
Halvsøster, Pfalzgrevinde Katarina (Karl X Gustaf’s
Moder) paa bedste Maade, efter at Regeringen
var blevet nødt til at tage hende fra Maria
Eleonora, hvis Melankoli og underlige mørke
Sindsretning kunde have faaet skæbnesvangre
Følger for Datteren. Tidlig begyndte K. at
følge Verdensbegivenhedernes Gang med
ufravendt Opmærksomhed og røbede et ret
ualmindeligt Anlæg for Statssager. Den
skarpsynede Kansler sagde om hende (1641), at hun
ikke var »som et Fruentimmer, men behjertet
og af en god Forstand«, og indførte hende
allerede 1642 i Raadet.

Lige saa godt som Formynderne sørgede for
K.’s Opdragelse, lige saa godt havde de
varetaget Sveriges ydre og indre Politik. Sv. Hære
opererede sejrrig mod Kejseren i hans egne
Arvelande, medens det før saa overlegne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>