- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
705

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristina Augusta

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Danmark, besejret til Lands og til Vands, stod rede
til at underhandle om Fred paa de haardeste
Vilkaar. Rigets Administration havde faaet en
ny og formaalstjenlig Organisation, Finanser
og
Næringsdrift var i en
bedre
Forfatning, end man
efter de store
Krige gennem
saa mange
Menneskealdre havde
kunnet vente.
Som
regerende Dronning
(siden 7. Dec.
1644) fulgte
K. i Beg.
Kanslerens
prøvede Raad.
Paa Vilkaar,
hvorom de var
fuldstændig
enige,
sluttedes 1645 Fred med Danmark i Brömsebro, og
den tyske Krig forts. med Kraft. Snart beg. dog
K. over for sin Faders Raadgiver at vise en
Ømtaalelighed for sin Magt, der ikke er
ualmindelig hos unge Regenter, og forenede
dermed en kvindelig Svaghed for at lade sine
Handlinger ledes af Følelsesstemninger og
personlige Hensyn, der ikke var til Bedste for
Landet. K. mistænkte Oxenstjerna for at ville
føre hende i Ledebaand og begyndte fra 1646
mere og mere at skyde denne til Side. I Stedet
laante hun den unge M. G. de la Gardie Øre;
denne havde indtaget hende ved sine glimrende
Egenskaber, og han overvældedes nu med
Velgerninger og Udmærkelser af alle Slags. Fra
ham og fra den fr. Resident Chanut, hvem hun
ogsaa skænkede sin Tillid, indsugede hun en
stærk Forkærlighed for Frankrig. Denne
Stemning viste sig kun alt for meget i hendes
Politik under den westfalske Fredskongres.
Oxenstjerna’s faste og selvstændige Statskunst
forledes. Af Uvillie mod Oxenstjerna gav
Dronningen Adler Salvius, der tillige med sin
Modstander Johan Oxenstjerna var sv. Legat paa
Kongressen, hemmelige Befalinger, hvorved
Virkningen af de sv. Underhandlinger i høj
Grad svækkedes. Mange af hendes
Foranstaltninger havde vel deres Grund i hendes
Tilbøjelighed til at genoprette Freden; men ikke saa
sjælden var det hendes Øjemed »at gøre sig
gratieuse«, hos Frankrig. En skarp og mod
Oxenstjerna bitter Skrivelse, som hun 1647
afsendte til Legaterne, var nær ved at fremkalde
et fuldstændigt Brud mellem hende og
Kansleren, men bidrog dog til at fremskynde Freden.

K.’s Hang til absolut Uafhængighed og
Eneraadighed gjorde hende utilbøjelig til at
paalægge sig selv Ægteskabets Baand. Gustaf Adolf
havde lagt Planen til et Giftermaal mellem
hende og Frederik Vilhelm af Brandenburg; men
Formynderregeringen var af Statshensyn
ugunstig stemt for Planen, og K. afviste bestemt
Kurfyrstens Frieri. Ikke bedre Held havde de
danske Prinser Ulrik og Frederik, for hvem
Christian IV under K.’s Mindreaarighed
gentagne Gange bejlede. Bedre Udsigter havde en
Tid K.’s Fætter Karl Gustaf, for hvem hun fra
Barndommen af nærede Hengivenhed. Men
ogsaa han fik til sidst Afslag. K. havde besluttet
sig til at leve ugift. Under saadanne Forhold
maatte Tronfølgen ordnes, og Dronningen
gennemførte med hensynsløs Energi, trods
Raadets og Adelens ihærdige Modstand, at
Stænderne 1649 overdrog denne til Karl Gustaf og
1650 tillige til hans eventuelle Afkom paa
Sværdsiden.

K. havde gengivet sit Land Freden. Hendes
Køn og hele Sindsretning anviste hende en
anden Vej end Krig til at gøre sin Regering
berømt. Hun vilde i Henseende til Kultur hæve
sit Land til en Højde, svarende til dets
politiske Stilling. I dette Øjemed understøttede hun
ikke blot indenlandske, men indkaldte og
opmuntrede gavmildt en Mængde fremmede Lærde.
Descartes, Saumaise, N. Heinsius, I. Voss,
Freinsheim og Naudé udgjorde kun en Del af
de mange, som »Nordens Pallas« drog til
Sthlm. Med saadanne Mænd underholdt K. sig
daglig for at udvikle sine rige videnskabelige
Interesser, ved deres Hjælp skaffede hun sig rige
Saml. af Bøger og Manuskripter, af Kunstsager
og Antikviteter. Men de intellektuelle og
kunstneriske Interesser var langtfra alene
herskende. Skønhed og Aandrighed, en behagelig
utvungen Omgangstone spredte tillige Glans
over K.’s Hof, og alle Haande Adspredelser,
som Balletter, Maskerader, Skuespil, Dystløb
og Jagter afløste de lærde Idrætter og
Regeringsforretningerne. Det syntes, som om en
hendøende Tidsalder mødtes med en endnu
ikke frembrudt. Der gik et Pust af
Renaissance hen over K.’s Hof, men der fandtes
ogsaa en »Filosof paa Tronen«.

Dette glimrende Hofliv svarede imidlertid
bedre til K.’s høje Tanker om Kongedømmet og
Sveriges ny Stilling end til Landets
Hjælpekilder. For at skaffe Midler til Krigens Førelse
og til at belønne fortjente Officerer havde
allerede Formynderregeringen givet en Mængde af
Kronens Godser i Pant ell. som Len, men K.’s
Gavmildhed med Krongods kendte ingen
Grænser. Saaledes udtørredes en af de vigtigste
Indtægtskilder, medens Luksus’en og
Ødselheden ved Hoffet forøgede Udgifterne. Herved
opstod der en trykkende Finansnød og en vidt
udbredt Misfornøjelse hos Skatteyderne. Paa
Rigsdagen 1650 fik denne Udtryk i de
uprivilegerede Stænders Krav paa, at de Krongodser,
der var bortgivne som Len, skulde inddrages.
K. var ikke blind for det berettigede i denne
Fordring, men synes at have manglet Mod til
at bryde med Adelen ved at efterkomme den,
og Tilstanden forblev uforandret. Da kastede
nogle af de misfornøjede deres Blik paa
Tronfølgeren. Den unge Arnold Messenius sendte
Karl Gustaf et Skrift, hvori han under
Fornærmelser mod K. opfordrede ham til at
tilrive sig Regeringen, men blev angiven for
Dronningen og tillige med sin Fader henrettet
(22. Decbr 1651).

I Mellemtiden var der i al Hemmelighed

Kristina Augusta.
Kristina Augusta.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0737.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free