Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristina Augusta - Kristinehamn - Kristinestad - Kristinréttr - Kristkirke - Kristmaaned - Kristmesse - Kristnisaga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mémoires de Chanut [»Svensk historisk
tidskrift« 1887—88], kastet nyt Lys over mange af
de dunkle Punkter i K.’s Historie. Bildt har
i fl. Arbejder behandlet K.’s Historie under
hendes Ophold i Italien).
(P. Ø.). A. S.
Kristinehamn, By i Mellemsverige
(Svealand), Värmlands Len, ligger ved Varnan, c. 1
km fra dens Udløb i Varnumsviken, en lille
Bugt ved Søen Venerns Nordøstkyst, har (1921)
11514 Indb., der driver en Del Industri i Jern
(stort Maskinværksted, Støberi); desuden har
den Bryggerier, Garverier, Mølledrift,
Tobaksfabrik m. m.; 1914 fandtes der 30 Fabrikker
med 524 Arbejdere, og med en Produktion til
en Værdi af over 2 Mill. Kr; men Handelen,
især med Jern, Korn og Tømmer, er dens
vigtigste Erhverv, og berømt over hele Sverige er
det store »Fastingsmarknad«, der holdes her
hvert Aar i April, og hvor Priserne for Jern,
Korn og Tømmer fastsættes; Markedet har dog
i de senere Aar mistet noget af sin Bet. K. har
3 Banker og en Sparekasse; af Bygninger
mærkes kun den ny, smukke Kirke med to Taarne
lige uden for Byen. — Hvor K. ligger, havde
der længe været en meget besøgt Markedsplads,
Varnum, Hamna ell. Brohamn, hvor Hertug
Karl (senere Karl IX) opførte et Slot;
efterhaanden voksede den nuv. By op her, og under
Dronning Kristine fik den 1642
Købstadrettigheder. Som andre sv. Byer har den ofte lidt
af Ildebrand, saaledes 1777, da den næsten helt
nedbrændte, og 1893.
G. Ht.
Kristinestad, finsk
Kristiinankaupunki, Vasa Len, Finland, ligger paa en lille
Landtunge ved den bottniske Bugt, har (1910)
3202 mest svensktalende. Indb., der driver lidt
Industri, Skibsfart og Handel, især med
Tømmer, Tjære og Fisk; den indre, gode Havn har
en Dybde af c. 4,5 m. K. blev anlagt 1649 under
Dronning Kristine af Per Brahe.
G. Ht.
Kristinréttr [-re.t.r], 1) inn forni ell.
inn gamli, Islands ældste Kristenret,
stundom ogsaa kaldet »K. Þorláks og Ketils« efter
Biskopperne Þorlákr Runólfsson og Ketill
Þorsteinsson, der udarbejdede den og fik den
vedtaget omkr. 1123. Den findes under Navnet
»Kristinna laga Þattr« optagen i Grágás som
dens første Afsnit, og er kritisk udgiven af
Vilh. Finsen i hans Udgaver af Grágás. (Litt.:
B. Th. Melsted, »Íslendinga saga« III).
2) inn nýi ell. »K. Árna biskups« er
udarbejdet af Biskop Arni Þorláksson Vinteren
1273—74 og med Undtagelse af nogle faa
Kapitler vedtagen for hele Landet paa Altinget
1275. De Kapitler, der ikke blev vedtagne, har
vistnok sikkert omhandlet Sager, der ikke
tidligere var anerkendte som gejstlige Sager og
altsaa ikke fandtes omtalte i den ældre
Kristenret. For saa vidt den ny K. her stred imod
den af Altinget kort efter vedtagne Lovbogs
(Jónsbogens) Bestemmelser, kunde den ikke
faa Gyldighed som Lov, medens andre
Bestemmelser, der ikke direkte stred imod
Jónsbogens Indhold, men som gik ud paa at skaffe
Gejstligheden Jordegods og forøge dens
Myndighed, efter en haardnakket Kamp for det
væsentligste trængte igennem. K. er kritisk
udgiven af Prof. G. Storm i 5. Bd af Norge’s
gl. Love. (Litt.: Páll Briem,
»Lögfræðingur«, III Bd, S. 25—36 [Akureyri 1899]).
B. Th. M.
Kristkirke var i Norges Middelalder
fortrinsvis Betegnelsen for Bispesædernes
Katedral (Domkirker). De var viede til
Treenigheden og kaldtes derfor paa Latin
Trinitatis-Kirker; men desuden benævnedes de mere
spc. efter den særskilte Helgen, hvis Relikvier
de sad inde med. Denne Navneskik synes at
være kommen fra England, hvor bl. a.
Katedralen i Canterbury var en K. I Norge var
særlig berømt K. i Nidaros (ogsaa »Skt Olaf’s
Kirke«); men det samme Forhold med
Navnene kan spores i Bergen, Stavanger, Oslo,
Hamar og paa Orkn-Øerne. I Danmark og
Sverige var det til K. svarende Navn (Skt)
Drottens (ɔ: »Herrens«) Kirke; men ogsaa her
var den latinske Benævnelse Trinitalis-Kirke,
hvorhos der ved Siden anvendes en spc. efter
Skytshelgenen; saaledes i Lund (»Skt
Laurentii«) og i Roskilde (»Skt Lucii«). Den sidste
Katedral kaldes for øvrigt lejlighedsvis ogsaa
ligefrem K. I Bergen, Lund og Upsala er der
Spor af, at Navnet K. (Drottenskirke) er blevet
overført fra en ældre paa en yngre og større
Katedral. (Litt.: J. Fritzner, »Ordbog« [2.
Udg.], Art. »Kristkirkja«).
(E. H.). Abs. T.
Kristmaaned, gl dansk Navn paa Decbr
Maaned som Julemaaneden.
G. K-n.
Kristmesse, Gudstjeneste i Julenatten Kl.
12 ell. Kl. 4, Ungdommen ofrede da i Kirken;
den blev forbudt paa Landemodet i Odense 1579
»for megen Uskikkeligheds Skyld«.
(A. O.). H. El.
Kristnisaga kaldes et isl. Sagaværk om den
kristne Kirkes Historie paa Island; det
begynder med de forsk. første Missionærers
Virksomhed (Torvald Vidførle, Stefne, Tangbrand),
hvorpaa Begivenhederne paa Altinget 1000
udførlig omtales; de to første Biskoppers Liv
skildres til (Gissur Isleifsson’s Død) 1118. K.
er et Kompilationsarbejde; Forf., der levede
omtr. 1200, har optaget Are frode’s
Fremstilling i Islænderbogen samt benyttet andre
skrevne Kilder; han har frembragt en vel
ordnet og let læselig Fremstilling, men nogen
Selvstændighed viser han overhovedet ikke, og
han har begaaet et Par Fejl. K. haves ikke i
dens oprindelige Skikkelse. Den findes i
Hauksbók stillet straks efter Landnámabók; det er
sikkert Sturla Tordsson, der har foretaget en
Bearbejdelse af det opr. Værk, der skulde
danne en passende kronologisk Fortsættelse af
hans Landnámabók, men hvor meget han har
ændret, er ikke let med Sikkerhed at
bestemme. Antageligvis hidrører det sidste Kapitel,
der ikke vedkommer K. som saadan, fra ham;
det skulde danne Overgangen til det K.
kronologisk fortsættende Værk (jfr Sturla
Tordsson). K. findes kun i det nævnte Haandskrift
og er derefter udgiven i »Biskupasögur« I
[Kbhvn 1858] samt i »Hauksbók« [smst.
1892—96] og i »Sagabibliotek« 11. (Litt.: K.
Maurer, »Über Ari fróði und seine Schriften« i
»Germania« XXXVI; O. Brenner, »Über die
Kristnisaga« [1878]; »Hauksbók«, Fortalen; F.
Jónsson, »Oldn.-oldisl. Litteraturhist.« II;
B. M. Olsen, »Aarbøger f. nord.
Oldkyndighed og Hist.« [1893]).
F. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
