- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
710

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristologi - Kristpalme - Kristrup - Kristtorn - Kristtornfamilien - Kristus - Kristus-Billede

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Væsen som det ideale Højdepunkt inden for
Menneskelivet, og samtidig dermed at se ham
som den fulde Aabenbarede af Gud: det er
Opgaven, som den er fattet af Mængden af de
nyere protestantiske Teologer. Der gør sig
ganske vist en stor Uoverensstemmelse gældende,
især m. H. t. Bestemmelsen af Kristi
metafysiske Stilling. Hvis man vil lægge
Hovedvægten herpaa, vil det vistnok være meget
vanskeligt at angive nogen Grænse mellem den
kirkelige og den ukirkelige Opfattelse af
Kristi Person. Det er Spørgsmaalet om
Opstandelsen og den personlige Præeksistens, som
træder i Forgrunden. Men det vil være muligt
at trække Grænsen paa anden Maade. Enhver
Betragtning, som sætter Jesus paa væsentlig
samme Trin som andre »religiøse Heroer« og
saaledes kun giver ham en vis betinget Værdi
for Gudsforholdet, maa med Rette betegnes
som ukirkelig. Derimod maa enhver saadan
Betragtning af Kristus anerkendes som
kirkelig, der i ham ser en enestaaende Guds
Aabenbaring, med autoritativ Karakter, uden
Hensyn til hvilken metafysisk Bestemmelse der
knytter sig hertil.

Imellem de nyere Teologer, som har særlig
behandlet K., kan nævnes I. A. Dorner, W.
Beyschlag, A. Ritschl, H. Schultz. I Sverige
har V. Rydberg i »Bibelens lära om Kristus«
fremstillet ham som det ideale Menneske. I
Danmark har F. C. Krarup med Fastholdelsen
af den personlige Præeksistens søgt at paavise
den indre Enhed i Kristi Liv. Dette er gjort
ud fra Forudsætningen om et relativt
Gudsbegreb og Enheden af guddommeligt og
menneskeligt. (Litt.: I. A. Dorner,
»Entwickelungsgeschichte d. Lehre v. d. Person Christi«,
I—II [1845—56]; G. Thomasius, »Christi
Person und Werk«, I—III [1875]; Gess,
»Lehre von der Person Christi« [1856]; H.
Schultz
, »Die Gottheit Christi« [1881]; P.
Madsen
, »Kenosislæren« [1898]; F. C.
Krarup
, »Om Forholdet mellem det
guddommelige og menneskelige i Kristi Person« [1885];
Samme, »Jesus, Guds Søn« [1908]; W.
Bousset
, »Kyrios Christos« [1913]).
F. C. K.

Kristpalme, se Ricinus.

Kristrup (i Valdemar II’s Jordebog:
Christiærnstorp, 1320: Christorp), Sogn og Sogneby
i det østlige Nørrejylland (Sønderhald Herred,
Randers Amt). Sognet omfatter 2147 ha med
298 Gaarde og Huse og 2824 Indb. I Sognebyen,
der ligger c. 2 km SØ. f. Randers, ved
Grenaavejen, er der Kirke, Præstegaard, Skole og
Forsamlingshus. Byen, som har 979 Indb., er
omtr. sammenbygget med Randers’ sydlige
Forstad, Strømmen, hvoraf største Delen med 1078
Indb. hører til Sognet. Her findes Jernbane- og
Telegrafstation, Svineslagteri, Mejeri, Bryggeri,
fl. Fabrikker og industrielle Anlæg.
M. S.

Kristtorn, se Ilex.

Kristtornfamilien (Aquifoliaceæ),
tokimbladede og frikronede Planter af Ordenen
Rhamnales med 5 Slægter (180 Arter), af
hvilke kun 1 er af nogen Vigtighed; den omfatter
tillige næsten alle Arter og tjener derfor godt
til Familiens Karakteristik (se Ilex).
A. M.

Kristus, se Jesus K.

Kristus-Billede, Gengivelse af Jesu Kristi
Skikkelse ved Maleri, plastisk Fremstilling e.
l. Af K. findes der mange, hvoraf adskillige
udgives for virkelige Portrætter af Jesus, men
ingen af dem kan antages for autentiske.
Jødeland var aldrig nogen frodig Jordbund for
Maler- og Billedhuggerkunst, allermindst for
Portrætkunst (smlg. Julius Lange, »Jødefolkets
Antipati imod Billeder« i »Tilskueren« 1899).
Efter Farisæernes Fortolkning af Lovens Ord,
særlig af 5. Moseb. 4, 16—19, var enhver
kunstnerisk Gengivelse af levende Væsener helt
forbudt, men af Sammenhængen fremgiaar det dog
temmelig klart, at det kun var som Genstande
for Tilbedelse, at saadanne Billeder var
forbudte (smlg. ogsaa 2. Moseb. 20, 4; 5. Moseb.
5, 8). Helt blottet for Skulptur, endog for
Portrætbilleder, var Landet dog ikke,
Jerusalem maaske undtagen, og man kan derfor
ikke paastaa, at det var en Umulighed at faa
et Portræt udført i Jødeland paa Kristi Tid.
Ægte Kristne vilde dog næppe tænke derpaa;
de ventede alle
Herrens snare Genkomst.
Et Portræt af Jesus
maatte være af hedensk
ell. halvhedensk
Oprindelse. Rent umuligt
var det ikke, at et
saadant kunde være
fremkommet. Der var
Grækere, som ønskede at
se Jesus (Joh. 12,
20—22); der kunde derfor
maaske være dem, som
ønskede at have hans
Billede. Nu fortæller
Irenæus (c. 180), at
Karpokrates’
Tilhængere i Ægypten (vel ved Aar 150) havde
et K., som de bekransede sammen med
Billeder af Platon, Aristoteles og Pythagoras (se
Irenæus Adversus hæreses, gentaget af
Epifanios, Augustin o. a.). Men da disse Gnostikere
ikke nøjedes med autentiske Billeder, men
optog rene Fantasiportrætter (thi af Pythagoras
kunde intet virkeligt Billede faas), kan man
med Grund omtvivle, at deres Paastand om,
at deres K. stammede fra Pilatus’ Dage, støttedes
af fuldgyldige Beviser. Dette Karpokratianernes
K. har L. Lund (»Virkelige Portrætter af
Jesus« [1887]) søgt at paavise paa gnostiske
Gemmer. Paa disse ses oftere (saaledes i
Antiksamlingen, Thorvaldsen’s Mus. o. s. v.), bl. a
paa Gryller, et skaldet, noget uskønt Hoved,
som minder om Sokrates, og som efter hans
Forklaring er et Billede af Jesus. I
Virkeligheden findes paa en her afbildet Gemme (Fig.
1) fra Prof. Babington’s Samling i Cambridge,
ved Siden af det omtalte Ansigt, Indskriften
ΙΧΘΥΣ ɔ: »Jesus Kristus, Guds Søn,
Frelseren«. Man har tvivlet om Indskriftens
Ægthed, men næppe med Grund, om den end
muligvis er udført af en anden Haand end
Billedet. Med Gemmens Indskrift synes en
Bemærkning ret godt at stemme, som læses i en,
Lukianos (næppe med Rette) tillagt Dialog
»Filopatris«, i hvilken der tales om

Fig. 1. Gnostisk Gemme<bmed Indskrift.<b(Smith og Leetham, Dict.<bof Christ. Antiquities I<bS. 174).
Fig. 1. Gnostisk Gemme

med Indskrift.

(Smith og Leetham, Dict.

of Christ. Antiquities I

S. 174).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0742.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free