Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kristus-Billede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blodsottige Kvinde, som skulde have ladet
Mindesmærket udføre af Taknemmelighed.
Efter Asterios fra Amasa skulde det være
ødelagt under Maximinus Dasa; efter Sozomenos
og Filostorgios derimod af Julian. Disse to,
som det synes modstridende, Efterretninger
kan ret vel forenes; da Gruppen i Konstantin’s
Tid kunde være istandsat. Som oftere ved man
længere hen i Tiden at fortælle mere end tidl.;
efter Malala’s Kronografi hed Kvinden
Berenike (efter Datidens Udtale Verenike ell.
Veronika), et Navn, der i de klementinske
Homilier bares af den blodsottige Kvinde. Malala
meddeler hendes Bønskrift til Herodes
Filippos om Tilladelse til at rejse Statuen, og Stykker
af Svaret, som han siger læses i et syrisk —
naturligvis et apokryfisk — Skrift. Rigtigheden
af Fortællingen om, at denne Statue var et K.,
er ofte draget i Tvivl, allerede af Beausobre
(1727), og endnu tidligere af Th. Hase, siden af
Münter: »Sinnbilder und Kunstvorstellungen
der alten Christen« (Altona 1825) o. a. Man
har ment, at Gruppen var gr.-rom.; men da
intet af de Forsøg, man har gjort paa at
forklare, hvad den i Virkeligheden fremstillede,
har videre Rimelighed, er de fleste Lærde nu
mest tilbøjelige til at antage, at Gruppen
virkelig er rejst til Ære for Jesus; men m. H. t.
Statuens Gengivelse af hans Skikkelse,
Ansigtstræk o. l. gives der ingensteds mindste
Antydning. C. 100 Aar senere kommer et andet
K. frem, som ogsaa udgaves for at naa op til
selve Jesu Tid og siden kom til at spille en
stor Rolle, nemlig K. i Edessa. For nylig er
der ved Gamurrini kommet et højst vigtigt
Aktstykke frem, der viser, at endnu c. 385
fandtes der intet K. i Edessa. Vi har nemlig
en aquitanisk Dame, Ethesia’s ell. Etheria’s
Rejseberetning (paa Dansk ved V. Schmidt:
»Silvias Pilgrimsfærd« [1896]), i hvilken hun
bl. a. beskriver sine kristelige Minder fra
Edessa. Man ser, at Jordbunden her var godt
forberedt for Fremkomsten af et K. i Edessa.
Man foreviste nemlig i Byen Billeder af Kong
Abgar, der skulde have vekslet Breve med
Jesus, ja man paastod at have selve disse Breve,
og man havde kort før hendes Besøg
underskudt ny udvidede Breve, som man bestemt
udgav for Jesu og Abgar’s Originalskrivelser.
Det var derfor ikke noget langt Skridt til at
komme frem med et Billede, som man udgav
for et K. Der fortaltes, at det var malet af
Abgar’s Hofmaler Hanian, som han havde sendt
til Jerusalem for at male Jesus, en Fortælling,
der læses i et syrisk Skrift i London (udg. af
Phillips, The Doctrine of Addai [Lond. 1876]).
Senere sagdes dette K. ikke at være malet af
Menneskehænder, men fremkommet ved et
Under (se ndf.). Der fortaltes mange
mærkelige Ting om det, hvorfor det 944 førtes til
Konstantinopel. Kejser Konstantin
Porfyrogennetos skal selv have forfattet et eget Skrift
om dette K. Længere hen i Tiden fortælles det,
at dette K. fra Konstantinopel senere bragtes
til Vesterlandene. San Silvestro i Rom, San
Bartolomeo degli Armeni i Genua og en Kirke
i Paris paastaar at eje dette K. I 6. Aarh.
omtales fl. a. »ægte K.«, der beskrives af
Pilegrimme. I Middelalderen kommer der mange
andre K. frem, saaledes K., som tilskrives
Lukas, der fra Læge bliver til Maler og
Billedhugger. I Lateranet i Rom (over Scala Sancta)
skal findes et K., der siges at være malet af
Lukas; et andet er i Vatikanets Bibliotek; et
udskaaret K. i Sirolo ved Ancona skal ogsaa
skyldes Lukas. Andre K. udgives for
Acheiropoieter, d. e. »ikke dannede af
Menneskehænder«. Nogle skal være opstaaede ved
Aftryk af det fra Korset nedtagne Legeme,
paa det Ligklæde, hvori det indvikledes ved
Gravlægningen (se Sindon); andre, der kun
viser Herrens Ansigt, skal hidrøre fra det
Klæde ell. den Svededug (sudarium), der lagdes
over hans Ansigt før Gravlægningen; atter
andre skal skyldes Veronika (se Fig. 6). Efter
den almindeligste senere Fortælling havde
denne fromme Kvinde mødt Jesus, da han bar
Korset til Golgatha, og havde da med et
Tørklæde aftørret hans af Sved dryppende Ansigt,
som da med sine lidende Træk aftegnede sig
paa Klædet. Efter en ældre Fortælling havde
Jesus derimod ved en tidligere Lejlighed givet
hende sit Billede paa et Klæde; disse sidste
K. har ikke det lidende Udtryk. Billedet i
Edessa antoges i senere Tider i Reglen ogsaa
for et Acheiropoieton, og det skal som
andre K. af samme overnaturlige Oprindelse
have haft Evne til at meddele Billedet til de
Genstande, det berørte, saavel Træ, Lærred
som Mursten. Flere K. udgaves for saadanne
Aflæggere af K. i Edessa.
Ved et nøjere sammenlignende Studium af
de ældre K., der er levnede, vil man i Reglen
\ære i Stand til at bestemme Tidspunktet, da
de saakaldte autentiske K. i Virkeligheden er
dannede. Vi har ikke faa til Dels meget gl.
Billeder, som skal gengive Jesu Kristi synlige
Skikkelse ell. lede Tanken hen paa ham.
Saadanne ses paa mange Mindesmærker fra
Oldtiden, saaledes i Katakomberne o. a.
oldkristelige Grave, paa oldkristelige Sarkofager, paa
Mosaikbilleder, paa udskaarne
Elfenbensgenstande, paa Miniaturbilleder i Haandskrifter,
paa Glas med Forgyldning o. s. v. (se
Garucci, Storia dell’ Arte Christiana [Prato
1872—85]). Fra Middelalderen og nyere Tid
haves desuden K. paa Kalkmalerier,
Altertavler o. a. kirkelige Genstande, paa Malerier o.
s. v. Da de ældste Kristne var meget
ængstelige for, at det, der for dem var helligt,
skulde blive bespottet og vanhelliget af deres
Modstandere, valgte de til deres kunstneriske
Fremstillinger Genstande og Billeder, som
ogsaa anvendtes af Hedningerne, og som de
Kristne tillagde en helt anden, symbolsk, Bet.;
ell. man malede Scener, der for dem, der ikke
kendte Biblen, var Uforstaaelige. En Mand med
et Lam paa Skulderen, der mindede
Hedningerne om deres »Hermes Krioforos«, blev for
de Kristne Billedet af »den gode Hyrde«
Kristus (se Joh. 10, 11); ligesaa var Orfeus et
Symbol paa Jesus. De Kristne ønskede nemlig
meget at pryde særlig deres kirkelige
Genstande med Billeder, der mindede dem om
Frelseren, og ligesaa udstyrede de tidlig de
Gravkamre, i hvilke deres kære Afdøde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
