Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kroatien-Slavonien - kroatisk Litteratur og Sprog - kroatisk-slavonisk Militærgrænse - Krog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Save til det fr. Kejserdømme og dannede de
illyriske Provinser, Croatie civile og Croatie
militaire. Efter 1814 blev Kroatien skilt fra
Dalmatien og i Forbindelse med Kongeriget
Slavonien atter knyttet til den ung. Krone, dog
med fl. Særrettigheder; Militærgrænsen fik dog
sin egen milit. Forvaltning. Allerede 1840, da
Ungarn søgte at indføre Magyarisk som officielt
Sprog, fremkom der stærk Misstemning mod
Magyarerne, og et Parti, for hvilket Grev
Draskovics var Hovedet, søgte at forene Kroaterne,
Slovenerne og Serberne og danne af
Kongerigerne Kroatien, Slavonien og Dalmatien et treenigt
Kongerige. Den samme Bevægelse kom endnu
stærkere frem 1848, navnlig under Ledelse af
Ban Jellačic, og da Kroaterne Aug. s. A. fra
Kejserens Side havde opnaaet en Slags
Sanktion, hjalp Kroaterne den østerr. Armé med
Undertrykkelsen af den ung. Revolution. Efter
Fuldbyrdelsen af denne Undertrykkelse Aug.
1849 blev K.-S. ved Rigsforfatningen af s. A.
forenet til et Kronland, i hvilket Kystlandet og
Byen Fiume med sit Omraade blev indlemmede.
Efter Reaktionsperioden (1850—60) fremkaldte
Februarforfatningen af 1861 en heftig
Opposition i den kroatiske Landdag, der fordrede
et ved Personalunion forbundet sydslavisk
Kongerige. Lgn. Fordringer hævdede de 1865 og
1866 sammenkaldte Landdage. Efter
Opløsningen af disse Landdage bragte Regeringen atter
Landets Styrelse ind under det ung. Ministerium
og indsatte ungarskvenlige Embedsmænd,
saaledes at Valgene gav en ungarskvenlig Majoritet
i den 1868 i Agram aabnede Landdag. Denne
bragte Overenskomsten med Ungarn af Septbr
1868 i Stand. Maj 1870 blev Fiumes Stilling
ordnet, idet Byen tilfaldt Ungarn, Kystlandet
Kroatien. Septbr 1873 fandt en Revision af
Overenskomsten af 1868 Sted, og 15. Juli 1881
opløstes Militærgrænsen og blev for største Delen
indlemmet i Kroatien. Senere opstod der
Misfornøjelse med denne Union med Ungarn, og et
stort Parti viste — undertiden ved voldsomme
Uroligheder — den fjendtlige Stemning mod
Ungarn. Man vilde forene Dalmatien og K.-S.
til et selvstændigt Kronland, og da Serbien
1915—16 var slaaet til Jorden, opstod Muligheden for
at danne en serbo-kroatisk Stat, hvor Kroatien
var førende, og hvortil Slavonien skulde slutte
sig. 1916 fordrede man aabent i den kroatiske
Landdag Kroatiens Frigørelse, men
Omvæltningen 1918 tilintetgjorde dets Fordring paa at
blive førende i den jugoslaviske Stat. 29. Oktbr
1918 erklærede Landdagen K.-S. for
fuldstændig uafhængig. Det blev saa besat af Serberne,
og 29. Decbr s. A. dannedes et Ministerium for
det serbisk-kroatisk-slavoniske Kongerige, hvori
var Repræsentanter for K.-S. (Litt.:
Zeithammer, »Zur physikalischen Geographie
Kroatiens und Slawoniens« [»Petermanns
Mitteilungen«, 1859]; Schwicker, »Gesch. der
österreichischen Militärgrenze« [Teschen 1883];
Steiner, »Die Volkswirtschaft d. Königreiche
Kroatien und Slavonien« [Agram 1917]; Seton
Watson, Absolutism in Croatia [London
1912]; Yves Chataigneau, La Yougoslavie
[Annales de Geographie 1921]; »Statistički
godišnjak kraljevina« [Hrvatske Slavonije, 1910]).
G. Ht.
kroatisk Litteratur og Sprog, se
serbisk Litteratur og Sprog.
kroatisk-slavonisk Militærgrænse, se
Militærgrænsen.
Krog er et af de ældste og almindeligst
benyttede Fiskeredskaber, som findes. Ved saa
godt som alle Fiskerier bruges K. i større ell.
mindre Udstrækning. Størst Anvendelse finder
K. ved Fiskeri efter Rundfisk, Torsk, Kuller o.
l. De største Fiskerier, der findes, saasom
Torskefiskerierne ved Island og
Newfoundlands Kyster, ved Norges Vestkyst, Makrel- og
Helleflynderfiskerierne ved Amerikas Kyster
har fra gl Tid været baseret paa Anvendelsen
af K. I den nyere Tid er Trawlen i stedse
stigende Grad blevet indført ved disse Fiskerier.
K. forfærdigedes tidligere af Jern, nu i Alm.
af fortinnet Staaltraad. De bestaar af en
længere Arm, Stangen ell. Skaftet, og af en
kortere, ombøjet, der ender i Odden, som er
forsynet med en Modhage. Foroven ender
Stangen enten fladt ell. med et Øje, i hvilket
Linen, der benyttes til Fiskeriet, fæstes ved
et Forfang. Formen af K. varierer meget
betydelig efter den Brug, der gøres af dem. I
hosstaaende Fig. 1 er vist forsk. Former af
K. Størrelsen af K. varierer ogsaa særdeles
meget efter Fiskeriets Art. Ved de største
danske Krog-Fiskerier ud for Vestkysten af
Jylland har K. en Længde af 38 mm og en Bredde
mellem Od og Stang af 12 mm.
Til Fiskeri med K. benyttes enten Langline
ell. Haandline. Langlinen (der i Danmark,
Nordtyskland og Holland benævnes: Bakke)
bestaar af fl. til en Længde sammenknyttede
Liner, hvortil med visse Mellemrum er fæstet
kortere Liner (Kænser ell. Tavser), der
atter bærer K. Paa Tavserne er fæstet
Korkflaad for at holde K. fri af Bunden, og K.
forsynes med Agn af forsk. Art (se Agn). I
Danmark, hvor Langlinefiskeriet fornemmelig
drives fra Jyllands Vestkyst, maaler en Bakke i
Reglen 600 m og er forsynet med 600 Tavser
og K. Bakker forankres ved Dræg ell. Sten
for Enderne af den samlede line. Disse saavel
som Midten af Linien afmærkes til Vandets
Overflade ved Bøjer. Naar Linen ligger klar
til Udsætning, er den opskudt paa en Bakke af
Træ, hvoraf Benævnelsen »Bakke« for det hele
Redskab er fremkommet.
Medens Antal og Længde af Bakker, som
bruges til Fiskeri med K., varierer betydelig,
— en Baad med 4 Mand bruger fra 16 til 20
Bakker, altsaa en Længde af c. 10000—12000
m — er Udsætningsmaaden og Indbjergningen
i det væsentlige ens ved de forsk.
Krogfiskerier. Tidligere foregik Udsætningen altid
roende ell. sejlende. Nu, da Motor- og
Dampfartøjer er saa alm. anvendte ved Fiskeriet,
udsættes Bakkerne over Fartøjets Laaring,
medens Fartøjet gaar frem med jævn Fart.
Indbjergningen foregaar paa samme Maade over
Stevnen. Ogsaa ved de store Helleflynder- og
Torskefiskerier med Dampskibe udsættes
Linerne paa denne Made.
En særegen Art af Langliner er de
saakaldte Lakselænker, der benyttes i stor
Udstrækning til Laksefiskeri i Østersøen. De er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
