Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krog, Georgine Anna Sverdrup - Krogen - Krogerup - Krogh, von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
var hun Lærerinde i Modersmaalet ved en af
de højere Pigeskoler i Kria og skrev derhos
lejlighedsvis i Bladene om sociale Spørgsmaal,
som kom op i Forbindelse med den politiske
Fremskridtsbevægelse. I »Nyt Tidsskrift« 1884
skrev hun en længere Afh. »Om Kvindesagens
Udvikling og nærmeste Opgaver i vort Land«
og deltog s. A. med H. E. Berner o. fl. i
Stiftelsen af »Norsk Kvindesagsforening«, i det flg.
Aar ogsaa i Oprettelsen af
»Kvindestemmeretsforeningen«, hvis Formand hun var til 1898, og
hun blev Præsident i
»Landskvindestemmerets-Foreningen«. Da Kvindesagsforeningen fra 1887
fik et eget Organ »Nylænde«, blev hun
Redaktør af dette, som hun redigerede indtil sin Død
og fra 1894 tillige ejede. Ogsaa ved udstrakte
Foredragsrejser i Norge, Sverige og Danmark
har hun virket for Fremme af Kvindernes Krav
paa en forbedret social og politisk Stilling. 1899
var hun norsk Delegeret ved den internationale
Kvindekongres i London og en af Mødets
Æres-Vicepræsidenter. Jan. 1904 stiftede hun »Norske
Kvinders Nationalraad«, hvis Formand hun var
til sin Død. 1908 var hun officiel Delegeret ved
den internationale Kvindestemmerets-Alliances
Møde i Amsterdam, og Juni 1909 repræsenterede
hun »Norske Kvinders Nationalraad« ved
International Council of Women’s 5 Aars Konference
i Kanada. I Forbindelse med denne Rejse
foretog hun en Udflugt gennem de forenede Stater
og holdt herunder Foredrag i mange Byer. Ved
Stortingsvalget Høsten 1909 opstilledes hun som
Venstres Kandidat i den udpræget konservative
Uranienborg Kreds i Kria, men opnaaede ikke
Valg. 1914 deltog hun i I. C. W.’s Møde i Rom.
Bl. hendes litterære Arbejder kan nævnes
»Stemmeret for Kvinder« (1885), »Norske
Kvinders retslige og sociale Stilling« (1894), Norway.
A few facts from Norwegian history and
politics, addressed to the International Council of
Women (1905). Sin beskedne Formue
testamenterede Frk. K. til et Legat, der forvaltes af
Norsk Kvindesagsforenings Bestyrelse og efter
dennes Bestemmelse skal anvendes »til Bedste
for norske Kvinders Sag«.
(K. V. H.). Wt. K.
Krogen, se Kronborg.
Krogerup (Kraagerup), Gods i
Lynge-Kronborg Herred S. f. Helsingør, kom 1656 ved
Giftermaal til Hans Rostgaard, der s. A. blev
Ridefoged paa Kronborg. 1661 skænkede
Frederik III ham og hans Arvinger til evindelig
Brug en Del af Ebbekjøbs Gods »som andre
frie Mænd deres Gaarde og Jordegods her udi
Riget friest haver at nyde«. Dette var
Belønningen for hans udmærkede Tjeneste under
Svenskekrigen. Ved hans tredje Ægteskab med
Enken efter Fyrforvalter P. J. Grove kom
Anholt til K. Da Karl XII 1700 gik i Land under
Tibberup Bakke, blev K. plyndret af de
Svenske, der ikke havde glemt Rostgaard’s Navn.
Da ejedes K. af hans Søn, den bekendte
Frederik R., som 8. Juni 1741 af K. tillige med Øerne
Sejerø, Nekselø og Anholt oprettede et
Stamhus. Hans Datter bragte ved Ægteskab med
Ritmester v. d. Maas K. til denne Familie, som
1800 fik kgl. Bevilling til at sælge Stamhuset
mod at oprette en Fideikommiskapital. Øen
Anholt blev dog i Familien v. d. Maas’ Eje. K.
derimod blev solgt 1804 til Generalinde
Sehested og 1813 til Konferensraad Brun, hvis Slægt
ejer Gaarden.
B. L.
Krogh [krå.g], von, gl bremisk Adelsslægt,
der fører to med Guld Flag forsyn. Sølv Taarne
forbundne med en med fire Guld
Morgenstjerner besat Sølv Mur med Tinder og Port i blaat
Felt, paa Hjelmen en opvoksende Sølv Mynde
med Guld Halsbaand mellem to af blaat og
Sølv vekselvis delte Vinger. Bernhardus
(Berent) v. K., f. i Lübeck, kom 1644 til
Danmark og blev senere Stadsmajor i Trondhjem.
Hans Søn, Oberst og Chef for Bergenhus’iske
Infanteriregiment Georg Frederik v. K.
(1653—1721), som bl. a. deltog i Slaget ved
Lund, blev Fader til Oberst og Chef for 2.
vesterlenske Infanteriregiment Christoph
v. K. (1685—1752) og til Generalløjtnant og Hvid
Ridder Georg Frederik v. K.
(1687—1768), en Tid Kommandant paa Frederiksten,
senere kommanderende General nordenfjelds.
Begge disse Brødre har efterladt Afkom. Den
ældre var Fader til Generalmajor Søren de
Fine v. K. (1725—95), hvis Sønnesøns Søn,
Oberst Gerhard Christoph v. K.
(1839—1916), 1880—88 var Medlem af Stortinget og
Præsident for Lagtinget, endvidere til
Oberstløjtnant Bernhard Vilhelm Gustav
v. K. (1731—1807), hvis Sønnesøn var
Teatermaleren Bernhard Vilhelm Gustav v.
K. (s. d.), og endelig til den barnløse
Generalmajor Arnoldus Christian v. K.
(1735—1814), der under Krigen 1808 fremhæves for
»militært Talent og berømmeligt Forhold«.
Nævnte Generalløjtnant G. F. v. K. var Fader
til Generalløjtnant af Kavaleriet, Kammerherre
og Hvid Ridder Caspar Herman v. K.
til Mørk i Eidsvold (1725—1802), til den
barnløse Stiftamtmand over Lolland-Falster,
Kammerherre og Hvid Ridder Godske Hans
v. K. til Søholt (1726—1808), til
Generalløjtnant, Kammerherre og Hvid Ridder Georg
Frederik v. K. (s. d.) og endelig til
Jægermester i Nordslesvig gennem næsten
halvhundrede Aar, Gehejmekonferensraad,
Kammerherre, Hofjægermester og Hvid Ridder Frederik
Ferdinand v. K. (1737—1829), der bl. a.
skrev en god lille »Undervisning for
Forstbetjenterne« (1800). Den ældste af disse 4 Brødre
var Fader til den barnløse Oberst, Direktør for
Øresunds Toldkammer, Kammerherre Adam
Gottlob v. K. (1768—1839), der under
Krigsbegivenhederne 1801 organiserede et frivilligt
Korps af Forstbetjente og Herregaardsskytter,
som han paa ny samlede 1807 under Navn af
»Sjællandske ridende Jægerkorps«, i Spidsen for
hvilket han gjorde sig bemærket ved
fremtrædende Mod og Konduite. Den tredie Broder —
Generalløjtnant G. F. v. K. — var Fader til
Major, Kammerherre Stie Tønsberg
Schøller v. K. til Leren ved Trondhjem
(1763—1817), som oprettede Kroghenlund i
Sunds Herred, og til Medlem af det kgl. norske
Videnskabs Selskab, Oberst, Kammerjunker
Georg Frederik v. K. til Leren
(1777—1826), der som Kaptajn kommanderede de
norske Tropper ved Indfaldet i Jæmteland 1809 og
her viste sig som en dygtig Fører. Sidstnævnte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
