- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
721

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krogh, von - Krogh, Andreas Jensen - Krogh, Bernhard Vilhelm Gustav

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har efterladt Afkom. Hans Søn, norsk
Kontreadmiral Frederik (Fritz) Ferdinand
v. K.
(1806—90), var Fader til norsk
Viceadmiral Georg Frederik v. K. (1843—1901).
Kammerherre S. T. S. v. K. var Fader til den
ugifte Oberstløjtnant, Postmester i Itzehoe,
Kammerherre Georg Frederik v. K.
(1787—1853), hvis fem udenfor Ægteskab avlede
Børn iflg. kgl. Bevilling af 10. Oktbr 1834 fik
Tilladelse til at føre Navnet v. K., endvidere
til Toldkasserer i Odense, Kammerherre
Gregers Christian Frederik v. K.
(1791—1851), hvis barnløse Søn, Ritmester,
Kammerherre Carl Christian v. K. (1832—1910),
kendt som Forf. af »Meddelelser om den kgl.
Livgarde til Hest« (1886), ved kgl. aabent Brev
af 28. Novbr 1873 blev anerkendt som dansk
Adelsmand, og endelig til den barnløse
Postmester i Nyborg, Kammerherre Niels
Krabbe v. K.
(1796—1881), der ligeledes fik
Adelsanerkendelse ved nævnte aabne Brev.
Ovenn. Geheimekonferensraad F. F. v. K. var
Fader til den af Christian VIII højt yndede
Amtmand over Husum, Svabsted og Bredsted
Amter, Overstaller i Ejdersted og Overdiggreve,
Kammerherre Godske Hans Ernst v. K.
(1778—1852), hvis barnløse Søn, Kammerherre
Ferdinand Christian Herman v. K.
(s. d.), fik Adelsanerkendelse ved nævnte aabne
Brev, endvidere til Overforstmester for hele
Monarkiet, Geheimekonferensraad,
Kammerherre, Hofjægermester Frederik (Fritz)
Ferdinand v. K.
(1780—1844), der kun
efterlod Døtre, til Forst- og Jægermester for
Hertugdømmet Slesvig, Kammerherre,
Hofjægermester Caspar Herman v. K. (1784—1866),
hvis yngre Søn, Skovrider i 1. Kronborg
Distrikt, Kammerjunker Heinrich v. K.
(1814—89), der fik Adelsanerkendelse ved nævnte
aabne Brev, har efterladt Afkom i Amerika,
til Sejrherren fra Isted. Generalløjtnant,
Kammerherre Gerhard Christopher v. K.
(s. d.), hvis barnløse Søn, Postmester,
Kammerherre Adam Christopher
Frederik Ferdinand v. K.
(1819—98), fik
Adelsanerkendelse ved nævnte aabne Brev, til
Amtmand i Sønderborg og Nordborg Amter, senere
i Tønder, Kammerherre Frederik
Christian v. K.
(1790—1867), hvis Efterslægt er
uddød paa Sværdsiden, og endelig til Kaptajn,
Amtsforvalter, Kammerjunker Georg
Frederik v. K.
(1793—1864), der døde som
Senator i Goslar, og hvis Efterslægt blomstrer i
Tyskland og Norge.
P. B. G.

Krogh [krå.g], Andreas Jensen, norsk
Industridriv. og Socialpolitiker, f. 21. Febr 1849
i Eidsvold, d. 16. Apr. 1908. 15 Aar gl kom han
til Kria i Haandværkslære, blev
Instrumentmager og arbejdede sig ved Dygtighed og
ubetvingelig Energi saaledes frem, at han 1878
kunde oprette et eget Værksted med finere
Arbejdsmaskiner, Præcisionsværktøj og mat.
og fysikalske Instrumenter som Specialitet. Han
blev Leverandør til Staten, navnlig i stor
Maalestok til Telegrafvæsenet og
Forsvarsvæsenet. Inden for forsk. Grene af den
videnskabelige Instrumentmagerteknik bragte han ny
Konstruktioner i Anvendelse. Hans Arbejder af
denne Art opnaaede paa en Rk. Udstillinger
de højeste Udmærkelser og vandt Anseelse ud
over Landets Grænser. Som demokratisk
Reformpolitiker øvede K. en ikke ringe
Indflydelse. Han var i 1870’erne med til at
organisere Hovedstadens liberale Parti, bl. hvis
repræsentative Kræfter han senere hørte. Sine
politiske Sporer vandt han i Byens
Arbejdersamfund, hvor hans Arbejde navnlig afsatte
Frugt i den heldige Gennemførelse af praktisk
sociale Formaal som Oprettelse af
Feriekolonier for Børn, Husflidskursus, Reformer i
Folkeskolevæsenet o. l. 1888 blev han Medlem af den
saakaldte »store« Toldkommission, hvor han
forfægtede en demokratisk økonomisk Politik:
Nedsættelse af Tolden paa de vigtige
Forbrugsartikler og Indførelse af direkte Skat til
Staten. Ved Stortingsvalgene 1897 blev han 2.
Suppleant for Kria og rykkede 1898 op til
Repræsentant, i hvilken Egenskab han repræsenterede
Byen indtil Periodens Slutn. Af andre
offentlige Tillidshverv indehavde den mangesidig
interesserede Mand efterhaanden en hel Rk. Han
spillede saaledes en mere bemærket Rolle inden
for Kria Kommunestyrelse, sad i fl. af dennes
Komiteer, var Medlem af Byens Skolestyre, af
Bestyrelsen for de kommunale tekn.
Aftenskoler, o. a. K. nød megen Anseelse som
Repræsentant for Haandværk og Industri; han
var saaledes Medlem af Bestyrelsen for disse
Interessers »norske Fællesforening«. Meget
Arbejde ofrede han for Udstillingsvæsen, bl. a.
som Medlem af den kgl. Komité for Norges
Deltagelse i Verdensudstillingen i Paris. K. var
en hyppig Bidragyder til Dagspressen,
navnlig til Udredelse af praktisk-tekniske og sociale
Spørgsmaal.
(K. V. H.). Wt. K.

Krogh [krå.g], Bernhard Vilhelm
Gustav
, norsk Teatermaler, f. i Kria 29. Apr.
1829, d. smst. 5. Apr. 1913. Han kom 1844 i Lære
hos den danskfødte P. F. Wergmann, som
dengang forestod Dekorationsarbejdet i den ny
Kongebolig i Kria og tillige var ansat som
Teatermaler. 1850 rejste K. til Kbhvn, hvor
han fik Plads hos en Landsmand, den for sin
Tid højt ansete Hofmaler Bergh, under hvis
Vejledning han i 4 Aar gennemgik en rig
Udvikling. 1854 nedsatte K. sig som
Dekorationsmaler i Kria, hvor han i lang Tid drev sin i
Aarenes Løb meget udvidede Forretning; bl.
hans større Arbejder i Faget maa nævnes
Dekorationen af den ny Frimurerloge og af
Selskabslokalerne i »Grand Hotel«. Da B. Bjørnson 1865
var bleven artistisk Direktør for Kria Teater,
blev K. Assistent paa Teaterets Malersal og
knyttedes 1868 ved Wergmann’s Død som
Teatermaler til Teateret, hvilken Stilling han
først opgav 1878. Som en Mand med udviklet
Smag og Idérigdom blev han, da Norge
begyndte at deltage i de store nordiske og
internationale Udstillinger, benyttet som Arrangør
og Montør ved disse saavel som ved de større
Landsudstillinger i Hjemmet; hans
virkningsfulde Anordning har bidraget ikke lidet til at
vække Opmærksomhed for den lille norske
Afdeling ved disse store Stævner og derigennem
ogsaa for Landets nationale Arbejde i
Haandværk og Industri. Udstillingerne i Kbhvn 1872

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0753.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free