- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
728

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krohg, Christian (Maler og Forfatter - Krohg, Georg Anton

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ved Académie Colarossi smst. I Novbr 1909 blev
han Prof. og Direktør ved det nyoprettede
norske Maler- og Billedhuggerakademi i Kria.
Siden 1907 har han været Formand i norske
bildende Kunstneres Styre. Bl. hans Arbejder
fra Tiden efter 1900 kan nævnes det godt
karakteriserede Portræt af Amanuensis Frederik
Olsen (1905), »Bybud 44« (1906, Kunstmuseet i
Kria), samt Portræt af Stortingspræsident
Berner (1906), som er ophængt i
Stortingsbygningen. Ingen af disse kommer dog op mod det
bedste af alle K.’s Menneskeskildringer,
Portrættet af Kunstnerens Tante (1893) i
Kunstmuseet i Kria. I de sidste Aar er af K.’s ældre
Billeder indkøbt til Rasmus Meyer’s Galeri i
Bergen: »Mor og Barn«, »Konen, som skærer
Brød« (begge Motiver fra Skagen), »Dame med
Slør« og »Fransk Bonde«, — samt til
Kunstmuseet i Kbhvn: »Barnevask«. »Sypigen«,
»Søndagsmorgen« (Motiv fra Frankrig). K. har
hyppig udstillet i Kria, saavel paa Statens aarlige
Udstillinger, jævnlig mellem Aarene 1884—1920,
som i Kria Kunstforening (f. Eks. 1906, samt
stor retrospektiv Udstilling 1911 og 1922) samt
gentagne Gange i Blomquist’s Udstillingslokale.
1907 deltog han i Kbhvn’s Kunstforenings
norske Udstilling og udstillede separat i
Kunstforeningen i Kbhvn 1920.

Som nævnt er K. ikke blot Maler, men ogsaa
Forf. og i de senere Aar en lige saa flittig som
talentfuld Journalist. Han havde som en af de
ledende Mænd deltaget i den ved
Beslaglæggelsen af Hans Jæger’s Roman 1886 fremkaldte
»Boheme-Bevægelse« og var Redaktør af de 4
første Numre af denne Bevægelses Organ
»Impressionisten«, da han selv i Slutn. af 1886
udgav Fortællingen »Albertine«, der blev
beslaglagt iflg. Justitsdepartementets Ordre 21. Decbr,
hvorefter Forfatteren tiltaltes for »Krænkelse i
trykt Skrift af Sædelighed og Blufærdighed«.
Ved Byrettens, af Højesteret 19. Oktbr 1887
delvis stadfæstede Dom blev Forfatteren ogsaa
ilagt en Bøde af 100 Kr og Skriftet konfiskeret,
medens der baade fra Forsvarerens og enkelte
Dommeres Side blev fremhævet, at Bogen
væsentlig maatte karakteriseres som et i realistisk
Digtnings Form fremkommet Indlæg i det
brændende sociologiske Spørgsmaal om den
offentlige Prostitution. Den blev senere (1888)
udgivet baade som Tillæg til det danske
Socialistblad »Ravnen« og i tysk Oversættelse som 1.
Bd af »Naturalistische Romane des Nordens«
(Budapest 1888). Hans næste Fortælling »En
Duel« (1888), nogle Interiører fra nordiske
Kunstneres Liv i Berlin, vakte ingen
Opmærksomhed. Derimod blev hans »Lodser« (1890),
karakteristiske Blade reproducerede efter hans
Skitsebøger, og »Kunstnere« (1. og 2. Serie,
1891—92), udmærkede Tegninger af hans norske
Kunstnerkolleger med en lunt fortalt og vittig
pointeret Tekst, til Glæde for alle Venner af
hans Blyant og Pen. Han førtes herigennem i
1880—90-Aarene over til Arbejde som
Medarbejder i »Verdens Gang« og fra 1910 i »Tidens
Tegn« o. a. Blade, hvor han senere har
offentliggjort en stor Mængde Øjebliksfotografier,
Interiører og Rejseskildringer, i hvilke hans
Blyantskitser har suppleret den som oftest af
en godmodig Humor baarne Tekst. Nogle af
disse Arbejder er senere udgivne i Bogform,
saaledes »12 af vore Samtidige« (1895), »Paa
Bicykle og Jernbane« (1899), »I smaa Dagsreiser
til og fra Paris« (1897), »Egte Bergensere« (1905),
Novellesamlingen »Dissonanser« (1906). Et
repræsentativt og fyldigt Udvalg af hans Skr,
ledsaget af Gengivelser af en Mængde af hans
Billeder, udkom under Titlen »Kampen for
Tilværelsen« (4 Bd, 1920—21). Han har ogsaa
illustreret andre Forfatteres Arbejder, bl. a.
Ibsen’s »Terje Viken« i den 1892 udkomne
Pragtudgave, og deltog i Illustreringen af den store
Pragtudgave af »Snorre Sturlason’s norske
kongesagaer« (1899). (Litt. A. Aubert, »Det
nye Norges malerkunst« [Kria 1904]; J. Thiis,
»Norske malere og billedhuggere« II [Kria 1907];
»Samtiden« 1911, 1920; »Kunst og Kultur« 1920).
(Fr. O.). C. W. Sch.

Krohg [krå.g], Georg Anton, ovenn.
Statsraad Chr. K.’s Søn, f. paa Munkvold 13.
Marts 1817, d. i Kria 13. Apr. 1873, Student
1835, cand. jur. 1842, Kopist i
Finansdepartementet 1844 og ved dettes Deling 1846 i det ny
Indredepartement, hvor han blev Fuldmægtig
1857. Trods denne beskedne Karriere hørte K.’s
Navn i Samtiden til de mest kendte i alle
nordiske Riger. Hans Liv var fyldt af aandelige
Interesser, hans kæreste Sysselsættelse var
Studiet — ogsaa i Kildeskrifterne — af de
nordiske Rigers Historie og Sprog ved Siden af den
gl. gr. Litt. og hans Samtids politiske Historie.
Hans Liv og Virken var beherskede af en
begejstret Tro paa Skandinavismens Idé. Nordens
Enhed i enhver Retning, ogsaa
politisk-dynastisk, var Emne ell. Formaal for hele hans 30
Aars journalistiske Forfatterskab, og i denne
Idés Tjeneste ofrede han ikke blot sin Pen,
men gav ogsaa sin personlige Indsats, idet han
straks ved Krigens Udbrud 1848 gik som
Frivillig til Danmark, hvor han en Tid stod som
Menig i 10. lette Bataillon, senere var bereden
Ordonnans hos General Schleppegrell. Hans
journalistiske Arbejde i en Mængde norske
Blade (1846—47 i »Den Constitutionelle«, 1847—51
i »Rigstidenden«, fra 1856 af udelukkende i
»Aftenbladet«) var bygget paa sjældne Kundskaber
og baaret af den ham beherskende Tro, men
hans Artikler var ikke letlæste eller
underholdende, og hans Sprog blev med Aarene mere
og mere et for ham ganske ejendommeligt
»nordisk Maalstræv«. Saa længe »Nordisk
Universitets Tidsskrift« udkom, (1854—65), var han dets
norske Redaktør, og paa lgn. Maade var han
Medarbejder af Hamilton’s »Nordisk Tidskrift«
1866 ff. Et Udvalg af »Islandske Folkesagn«,
som han udgav 1862 i »Oversettelse og
Samendrag« efter Arnason, Maurer o. fl., fik liden
Udbredelse, for en stor Del p. Gr. a.
Sprogformen. Den samme Hindring lagde han i Vejen
for Læsernes lette Tilegnelse af de »Nygræske
Folkesange«, han overs. i Tidsskr. »Norden« (4.
Bd). Fra Danmark, hvor han havde en stor
Kreds af Venner — hans nærmeste var C. Ploug
og Historikeren Allen — hentede han 1848
ogsaa sin Hustru, en Præstedatter fra Møen. Paa
den store Idealists Grav rejste Venner 1881 en
Bautasten med Indskriften: »Tro imod Norden,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0760.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free