Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krohn, Julius Leopold Fredrik - Krohn, Kaarle Leopold - Krohn, Michael - Krohn, Olaf - Krohn, Pietro Købke - Kroisos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gudstjeneste (1892), den finske
Litteraturhistorie (1897) og de finske Folkeviser (1900).
Baade Faderen og Sønnen indtager en
fremragende Plads inden for den litterære Skole
af Videnskabsmænd, der forsker de enkelte
Folkedigtningers Udviklingshistorie og
Hjemsteder; deres Arbejder udmærker sig ved stor
Nøjagtighed i Enkeltheder og ved den
ejendommelige Maade, hvorpaa de geogr.
Holdepunkter udnyttes til at tilvejebringe Data for
Tidsregningen. (Litt.: Kaarle K., La
méthode de Jules K. [i Congrès international des
traditions populaires, Paris 1891]; Samme,
»Über d. finnische folkloristische meth.« i
»Finnisch-Ugrische Forschungen«, X [1910], S. 33 f.;
A. Olrik, »Nogle Grundsætninger for
Sagnforskning« [1921], S. 121).
(A. O.). H. El.
Krohn [kro.n], Kaarle Leopold, finsk
Folkemindeforsker, ovenn.’s Søn, f. i Helsingfors
22. Maj 1863. Gennem sin Fader er han tidlig
vakt til videnskabelig Virksomhed, og hans
videnskabelige Metode er en nærmere og endnu
mere nøjeseende Udvikling af Faderens.
Foretog i 1880’erne dels litterære Studierejser, dels
Indsamlinger af Folkeminder bl. sine
Landsmænd i afsides Bygder; blev 1888 ansat ved
Univ. i Helsingfors som Docent i finsk og
sammenlignende Folkedigtningsforskning, 1898
ekstraordinær Prof., 1907 ordinær Prof. i samme
Fag. Hans mest kendte Arbejder er i de
metodisk Henseende banebrydende Undersøgelser
af enkelte Dyreeventyrs Udvikling (tysk Overs.
»Bär und Fuchs« [1888], »Mann und Fuchs«
[1891]). Allerede tidligere var han begyndt paa
den store Tekstudgave af Finlands
Folkeeventyr (»Suomalaisia kansansatuja« [1. Bd
Dyreeventyr 1886, 2. Bd Kongeeventyr 1893]). Hans
Hovedværk er »Kalevalasangenes Historie«
(»Kalevan Runojen Historia«, I—V
[1903—09]), hvoraf Udtog foreligger paa Dansk
i F. Ohrt’s »Kalevala«, 2. Bd (1908). K. har
skabt en Skole af Folkemindeforskere (O.
Hackmann, A. Aarne, Mansikka, V.
Salmelainen, Esteren O. Kallas, Nordmanden Reidar
Christiansen, Danskeren F. Ohrt), og han har
været ledende for Organisationen af
Samarbejdet mellem de forsk. Landes
Folkedigtningsforskere (Folklore Fellows Communications,
understøttet af det finske Videnskabernes
Akademi). (Litt.: F. Ohrt, »Ti Aars finsk
Folkesangsforskning« i »Edda« [1920], S. 141—158).
(A. O.). H. El.
Krohn [kro.n], Michael, norsk
Forretningsmand, f. i Bergen 14. Maj 1793, d. smst.
31. Aug. 1878, var, ligesom tidligere Faderen,
Købmand i sin Fødeby 1829—50 og hørte til de
ledende Mænd i Byens Forretningsverden.
Banebrydende Associationsforetagender i denne
skyldes han Initiativ og Planlæggelse; 1845
oprettede han »Bergenske Søforsikringsselskab«,
1852 blev »Det Bergenske Dampskibsselskab«,
som senere udvidedes til det største
Dampskibsrederi i Norge, stiftet efter hans Forslag og
Indbydelse, og 1855 grundlagde han »Bergens
mek. Værksted« med Tørdokanlæg i
Solheimsviken. Ogsaa Broforbindelsen fra Nygaard til
Solheimsviken skyldes ham, ligesom Oprettelsen
af »Bergens Privatbank«, der udviklede sig paa
Grundlag af en privat Diskonterrngsindretning,
han i nogle Aar havde drevet sammen med en
Del andre Forretningsmænd. I Byens Styrelse
tog han ogsaa Del i mange Aar fra 1839 af
ligesom i andre halvoffentlige Hverv, altid med
sine Medborgeres Anerkendelse for dygtigt
Reformarbejde. Det politiske Liv holdt han sig
uden for.
(J. B. H.). K. F.
Krohn [kro.n], Olaf, norsk Maler og
Tegner, ovenn. G. H. K.’s Søn, f. 4. Juni 1863 i Kria.
Han studerede først Malerkunsten under
Arkitekt A. F. W. v. Hanno i Kria, senere under
Bouguereau og Fleury. Senere har han
væsentlig virket som Tegner (ofte under Signaturen
»Kloa«), dels i forsk. norske Vittighedsblade
(senest i »Vikingen« og »Humoristen«), hvoraf
det under Titlen »Vore Mænd« udgivne Album
med fortræffelige Karikaturtegninger af norske
Politikere o. a. er et Særtryk, dels som
Plakattegner og Illustrator samt som Udgiver af
humoristiske Smaahæfter (»Theaterkatten«, 1—5,
Kria 1897—99), »Vaarkatten«, »Razzia« m. fl.
(Fr. O.). C. W. Sch.
Krohn, Pietro Købke, dansk Maler og
Museumsdirektør, ovenn. F. C. K.’s Søn, f.
i Kbhvn 23. Jan. 1840, d. 15. Oktbr 1905. Efter
at have taget Studentereksamen blev han Elev
af Kunstakademiet, men afbrødes i sine
Studier ved sin Deltagelse i Krigen 1864, under
hvilken han blev Løjtnant; paa
Charlottenborg-Udstillingen debuterede han 1865 med et
raderet Portræt af sin Fader og udstillede
1867—78 foruden fl. Raderinger nogle Malerier,
mest Genrebilleder; Motiverne til disse var til
Dels hentede fra Italien, hvor han opholdt sig
1872—78; senere var han i Paris. Fra 1880 var
han Økonomiinspektør og Kostumier ved det
kgl. Teater; 1885—93 tillige dettes Instruktør
for Operaens Vedk. Sidstnævnte Aar overtog
han Stillingen som Direktør for
Kunstindustrimuseet og virkede i denne med Energi og
Dygtighed, ikke mindst ved at foranstalte en Rk.
af meget instruktive Udstillinger. K. er Forf.
til ikke faa Afh. om Kunst og Kunstindustri,
bl. a. en Oversigt over Litografiens Historie
(»Tidsskrift for Kunst-Industri« 1896) samt
»Fortegnelse over Lor. Frølich’s Illustrationer,
Raderinger m. m.« (»Bogvennen« 1898—99).
(S. M.). P. J.
Kroisos [’kråjsås], Konge i Lydien, fulgte
omtr. 560 f. Kr. efter sin Fader Alyattes. Han
udvidede det lydiske Riges Magt i alle
Retninger. Han erobrede Efesos og tvang ogsaa
de øvrige gr. Kyststæder til at betale ham
Skat, medens han i øvrigt lod dem beholde
deres Frihed og søgte at vinde deres Velvillie,
ligesom han overhovedet bestræbte sig for at
knytte venskabelige Forbindelser med
Grækenland, hvilket navnlig viste sig ved hans
Forhold til Oraklet i Delfoi, som han gentagne
Gange raadspurgte og sendte kostbare Gaver til.
Han undertvang dernæst ogsaa de fleste andre
Folk V. f. Floden Halys. Fra de undertvungne
Folk strømmede nu umaadelige Rigdomme ind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
