Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krokodiller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
særlige Artikler, skal her kun de ægte — lang-
og kortsnudede — K. af selve Slægten
Crocodilus omtales nærmere. Denne Slægt, hvortil
de største af alle K. hører, adskilles fra den
nærstaaende Alligator-K. ved at mangle en
benet Skillevæg mellem de ydre Næsebor. Den
tæller c. 12 Arter, der er udbredte over Afrika,
Sydasien, Nordaustralien og det tropiske
Amerika. Den berømteste Art er Nil-K., C.
niloticus Laur., der allerede er omtalt af Forf.
af Job’s Bog (som Leviathan) saavel som af
Herodot o. a. af Oldtidens Skribenter. I
Ægypten, hvor den i ældre Tid var meget talrig,
er den nu næsten udryddet. Mennesker med
Ildvaaben har der som andetsteds været K.’s
værste Fjender. Dens Udbredningsomraade
strækker sig i øvrigt over største Delen af
Afrika, Madagaskar og Syrien. Individer paa
5 m anses for at være meget store, og yderst
sjælden skal den kunne naa en Længde af 7
m. De spiser næsten alt, hvad de kan faa fat
paa af dyrisk Føde,
Mennesker ikke undtagne. Naar
Solen staar højt paa
Himlen, kryber de gerne op
paa de sandede Flod- ell.
Søbredder for at sole sig.
Henad Aften gaar de igen
ud i Vandet, hvor de
begynder deres Jagt, som
de fortsætter hele Natten.
Under stærk Sindsbevægelse udstøder de
(som andre Arter) et dumpt Brøl, men
der kan gaa Maaneder hen, uden at
de lader deres Stemme høre. Ungerne
giver en Lyd fra sig, der minder om Frøernes
Kvækken. En større Art end Nil-K., C.
robustus Vaill. & Grand., kendes fra det indre
af Madagaskar. Den naar i det mindste en
Længde af 10 m. En tredie Art, C. porosns
Schneid., der hyppig gaar ud i Havet, er
udbredt fra Sydkina og Indien til Nordaustralien,
Salomons- og Fidji-Øerne. De saakaldte
Gavial-K. hører ogsaa til Slægten Crocodilus. De
har en noget længere Snude og en længere
Symfyse end de andre Arter.
K. viser under deres geol. Optræden en
Udvikling, der kan forfølges fra Trin til Trin, i
alt Fald fra nedre Jura til Nutiden. Naar de
uddøde Former tages med i Betragtning,
omfatter K. 3 Underordener, Pseudosuchia,
Parasuchia og
Eusuchia. Den første af
disse
Underordener, hvis bedst
kendte Form er
Aëtosaurus, kendes
alene fra Trias.
Det var
panserklædte
Smaaformer med
dobbelthule Hvirvler. Hos
Parasuchia, der
ligeledes kun
kendes fra Trias,
træder Krokodiltypen
mere tydelig frem
end hos
foregaaende Gruppe, skønt
mange
Bygningsforhold minder om
andre
Krybdyrordener
(Kæmpeøgler og
Rhynchocephalier).
Nøgleben fandtes.
Hvirvlerne var
dobbelthule. De
ydre Næsebor var adskilte og havde Plads
langt bagtil i Nærheden af de smaa
Øjehuler. De indre Næsebor laa derimod langt
fremme, ved den forreste Ende af Ganebenene.
Slægten Belodon, der var af Størrelse som
Nutidens K., havde et stærkt Rygpanser. Den
tredie Underorden, Eusuchia, hvortil
Teleosaurerne (Huxley’s Mesosuchia) henføres
gaar fra nedre Jura til Nutiden. Nøglebenene
mangler her. Hvirvelformen gaar fra den
dobdelthule hos de ældre (Jura til Kridt) til den
procoele (hule fortil, hvælvede bagtil) hos de
yngre fra Kridt til Nutid. De indre Næsebor
rykker stadig længere og længere tilbage,
indtil de faar deres Plads henne kort foran
Nakkehullet. Denne successive Forvandling svarer
uden Tvivl til en Tillempning til skiftende
Eksistensbetingelser. Da Jura-K. var Havdyr, har
deres Føde uden Tvivl hovedsagelig bestaaet
af Fisk, Krebsdyr og Bløddyr. I Kridt- og
Tertiærtiden gik de over til at blive Kyst- eller
 |
| Fig. 3. Krokodille (Crocodilus porosus). |
 |
| Fig. 4. En Teleosaur (restaureret). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
