Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kromisulfat - Kromit - Kromitter. - Kromjernsten - Kromklorid - Kromkloryr - Kromlim - Kromnikkelstaal - Kromo (i Sammensætninger) - Kromo (se Kromoforbindelser) - Kromoforbindelser - Kromoforer - Kromofotografi - Kromofototerapi - Kromofototypi - Kromogener - Kromohydroxyd - Kromokker - Kromoklorid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Der faas da blaaviolette Oktaedre af
Sammensætningen Cr2(SO4)3,18H2O. Den violette Form
gaar i vandig Opløsning ved Opvarmning over
til de grønne, men efter lang Henstand dannes
igen den violette Form. Ved Opvarmning sker
desuden Hydrolyse og dannes basiske Sulfater,
der gaar i kolloid Opløsning. De grønne
Former har forsk. Vandindhold, og Sulfatresten i
dem er bundet paa forsk. Maade, saaledes at
Saltet, naar det opløses i Vand, slet ikke eller
kun delvis dissocierer SO4÷÷ Ioner fra. —
Med Alkalimetallernes Sulfater giver K.
Kromaluner, der ligesom alm. Alun
krystalliserer regulært med 12 Molekyler
Krystalvand. Kaliumkromisulfat,
Kaliumkromalun, Kromalun, KCr(SO4)2,12H2O,
fremstilles ved at reducere en svovlsur
Opløsning af Kaliumdikromat, f. Eks. ved Tilledning
af Svovlsyrling, K2Cr2O7+H2SO4+3SO2=2KCr
(SO4)2+H2O, ell. med Vinaand. Kromalun
krystalliserer i store mørkviolette, næsten sorte
Oktaedre. Dets Opløsning bliver ved 80° grøn
og giver da ved Inddampning en amorf, grøn
Masse. Ved Saltets Fremstilling maa
Opløsningens Temp. ikke naa op over c. 50°, før den
henstilles til Krystallisation. Kromalun
anvendes i Farveriet, til Fremstilling af Kromsort, til
Blækfabrikation og til Garvning.
M. M-r.
Kromit, d. s. s. Kromjernsten,
Kromitter. Kromihydroxyd optræder
ligesom Aluminiumhydroxyd over for stærke Baser
som en svag Syre og danner med dem
saltagtige Forbindelser, der kaldes K. Saaledes
kendes K. af Kalium, Natrium (se
Kromihydroxyd), Zink, Mangan, Jern o. s. v.
Forbindelsen med Jern, Ferrokromit, er
den i Naturen forekommende
Kromjernsten, Fe(Cr02)2.
M. M-r.
Kromjernsten, Ferrokromit, Kromit,
Fe(CrO2)2<sub></sub> ell. FeO,Cr2O3, er den vigtigste
naturlig forekommende Krommalm; den forekommer
sjælden krystalliseret og danner da Oktaedre
(se Spineller); i Almindelighed danner den
kornet krystallinske ell. bladede Masser, som
har en brunsort Farve, brun Streg og noget
metallisk Glans. K. har Vf. 4,4 og Haardheden
5,5. Hyppigst indeholder den noget Magnium og
Aluminium i Jernets og Kromets Sted, og i
nogle Varieteter findes mere Jern, end der
svarer til den ovf. omtalte Formel. K. findes
særlig paa Shetlandsøerne, i Norge, Ungarn,
Grækenland, Ural, Lilleasien, Forenede Stater og
Ny-Kaledonien. Den anvendes til Fremstilling
af Kaliumkromat, Kaliumdikromat o. fl. og
derigennem til Fremstilling af alle
Kromforbindelser.
(O. C.). M. M-r.
Kromklorid, se Kromiklorid.
Kromkloryr, se Kromosalte.
Kromlim, Kromgelatine, kaldes en i
Vand uopløselig Forbindelse af Krom og
Gelatine. Sættes f. Eks. en Kromalunopløsning til
en varm Limopløsning, vil den, efter at være
stivnet, ikke mere kunne opløses i Vand.
Sætter man i Mørke en Opløsning af Kalium- ell.
Natriumkrornat til Lim ell. Gelatine, vil disse
vedblivende være opløselige, saa længe de
holdes i Mørke, men belyses de, bliver de
fuldstændig uopløselige i Vand. Dette Forhold
anvendes i Reproduktionsteknikken, idet en Plade
overtrækkes med Gelatine og i Mørke
behandles med Kaliumkromatopløsning, hvorefter den
belyses gennem et fotografisk Negativ. Udvaskes
nu Pladen med varmt Vand, vil Gelatinen
opløses paa de ikke belyste Steder, saaledes at
Billedet kommer til at staa i Relief paa Pladen,
der saa eventuelt kan anvendes til Trykning.
M. M-r.
Kromnikkelstaal, se Nikkelstaal.
Kromo ... (gr.), i Sammensætninger, d. s. s.
farvet, kulørt, Farve.
Kromo, se Kromoforbindelser.
Kromoforbindelser,
Kromforilteforbindelser. Med Kromo betegnes det
divalente (togyldige) Krom, som svarer til det
divalente Jern (Ferro) i Ferrosaltene
(Jernforiltesaltene). K. svarer i deres kemiske og
krystallografiske Forhold til Ferroforbindelserne og
Magniumforbindelserne. Derfor henregnes Krom
i K. til den udvidede Magniumgruppe. Til K. hører
Kromohydroxyd, Kromhydroxydul,
Kromforiltehydrat, Cr(OH)2, der faas
ved at fælde et Kromosalt med Alkalier som et
gult Bundfald, der ilter sig i Luften ved
Tørringen (det tilsvarende Kromoxyd kendes ikke).
Til K. hører ogsaa Kromosaltene.
M. M-r.
Kromoforer er særlige Atomkomplekser, der
maa forekomme i de organiske Stoffer, der skal
kunne anvendes til Farvestoffer; det er Grupper
som —N=N— Azogruppen, —CO—
Karbonylgruppen, =N—N= Azingruppen. Naar disse
Kromoforer træder ind i aromatiske Radikaler,
opstaar Kromogener (s. d. og
Tjærefarvestoffer).
M. M-r.
Kromofotografi, en ældre Metode til
Fremstilling af et farvelagt Fotografi. Et Fotografi
paa tyndt Papir gøres gennemsigtigt ved Hjælp
af varmt Voks e. l. og opklæbes eventuelt med
Gelatine paa Undersiden af en Glasplade. Paa
en anden Kopi af samme Billede indlægges
Farverne ret kraftigt, og naar denne farvelagte
Kopi lægges under det gennemsigtige Fotografi,
saaledes at Konturerne falder sammen, faar
man et farvet Fotografi, der bibeholder en Del
af Fotografiets bløde Mellemtoner og Karakter.
C. E. A.
Kromofototerapi, se Lysbehandling.
Kromofototypi, Farvelystryk, se
Lystryk.
Kromogener er Stoffer, der indeholder
Kromoforer (s. d.) bundet til aromatiske
Radikaler, f. Eks. C6H5—N=N—C6H5 Azobenzol,
| C6H4 | Antrachinon, | C6H4 | ||||
| / | \ | / | \ | |||
| CO | CO | N | N | |||
| \ | / | \ | / | |||
| C6H4 | C6H4 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
