Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kromsyre - Kromsyreanhydrid - Kromsyreforbindelser - Kromsyreklorider - Kromtetroxyd - Kromtrioxyd - Kromtveilte - Kromtveilteforbindelser - Kromtveiltehydrat - Kromtveiltesalte - Kromtveklor - Kromviolet - Kromylklorid - Kronach - Kronarbejde - Kronben
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kaliumkromat (s. d.), kromsurt Kali K2CrO4
og Kaliumdikromat, dikromsurt
Kali K2Cr2O7 særlig vigtige og ligeledes
Natriumkromat (s. d.), kromsurt
Natron Na2CrO4 og Natriumdikromat (s.
d), dikromsurt Natron Na2Cr2O7.
Ammoniumkromat, kromsurt
Ammoniak (NH4)2CrO4 har ingen særlig Bet., idet
der altid ved Inddampning af dets Opløsning
til Krystallisation bortgaar Ammoniak og
udskilles rødgule, monokline Krystaller af
Ammoniumdikromat, dikromsurt
Ammoniak (NH4)2Cr2O7. Dette spaltes ved
Ophedning til Vand, Kvælstof og Kromioxyd.
Baryumkromat, kromsurt Baryt
BaCrO4 faas ved Fældning af en
Baryumkloridopløsning med Kaliumkromat som et gult
Bundfald, der er uopløseligt i Vand, men
letopløseligt i Salpetersyre. Det anvendes under Navnet
gul Ultramarin som Malerfarve.
Kalciumkromat, kromsurt Kalk, se
Kromgult. Basisk Zinkkromat,
kromsurt Zinkiltie Zn2(OH)2CrO4, H2O,
faas som et pomeransgult Bundfald ved at fælde
en Zinksulfatopløsning med en
Kaliumkromatopløsning. Blykromat, kromsurt
Blyilte, PbCrO4 findes i Naturen som Krokoit
ell. Rød Blymalm i røde monokline
Prismer af Vf. 5. 9—6, 1. Det faas ved Fældning af
et Blysalt med Kaliumkromat og anvendes som
Malerfarve under Navnet Kromgult (s. d.).
Basisk Blykromat anvendes ogsaa som
Malerfarve (se Kromgult) under Navnene
Kromrødt og Kromorange,
Sølvkromat, kromsurt Sølvilte Ag2CrO4
faas som et brunt, krystallinsk Bundfald
ved at fælde en Opløsning af Sølvnitrat
med en fortyndet Opløsning af
Kaliumkromat; det er uopløseligt i Vand, men
letløseligt i Salpetersyre og Ammoniakvand. —
Merkurokromat, kromsurt
Kvægsølvforilte Hg2CrO4 faas som et rødt
krystallinsk Bundfald ved at tilsætte en
Kaliumkromatopløsning til en Merkuronitratopløsning,
ved Ophedning spaltes det og efterlader
Kromioxyd. Ferrikromat, kromsurt
Jerntveilte Fe2(CrO4)3 fremstilles ved
Fældning af en neutral Opløsning af
Ferriklorid (Jernklorid) med en varm mættet Opløsning
af Kaliumkromat som et gult Bundfald. —
Kromikromat, kromsurt
Kromtveilte, Kromperoxyd Cr2(CrO4)3 dannes
ved Fældning af et Kromisalt med et opløseligt
Kromat. Det er et brunt Pulver, som let
opløses i Syrer. Sættes Brintoverilte til en sur
Opløsning af et Kromat, farves Vædsken
mørkeblaa, idet der dannes Kromoversyre ell.
Kromtetroxyd CrO4, der kan udrystes
med Æter; men Forbindelsen er meget
ubestandig og spaltes hurtig under Iltafgivelse, idet der
dannes et Kromisalt, og Vædsken bliver grøn.
M. M-r.
Kromsyreanhydrid, se Kromsyre.
Kromsyreforbindelser kaldes de
Forbindelser, hvor Kromet optræder heksavalent
(seksgyldigt), saaledes Kromsyre,
Kromylklorid og Kromater.
M. M-r.
Kromsyreklorider. Der svarer til
Kromsyren to Klorider, et ufuldstændigt
Klorkromsyre HOCrO2Cl og et fuldstændigt
Kromylklorid, Kromoxyklorid
CrO2Cl2. Klorkromsyren kendes kun som Salte
f. Eks. Kaliumklorokromat,
klorkromsurt Kali KOCrCO2Cl, der faas ved at
koge Kaliumdikromat med konc. Saltsyre.
Afkøles det derpaa, udkrystalliserer Saltet i
rødgule Naale, der af Vand hydrolyseres til
Kaliumdikromat og Saltsyre. — Kromylklorid faas
som en rødbrun Vædske ved at destillere en
Blanding af Kaliumdikromat og Natriumklorid
med konc. Svovlsyre. Det koger ved 117°. Det
ryger i Luften, fordi det reagerer med dens
Fugtighed, idet det af Vand hydrolyseres til
Klorbrinte og Kromsyre.
M. M-r.
Kromtetroxyd, se Kromsyre.
Kromtrioxyd, se Kromsyre.
Kromtveilte, se Kromioxyd.
Kromtveilteforbindelser, se
Kromiforbindelser.
Kromtveiltehydrat, se
Kromihydroxyd.
Kromtveiltesalte, se Kromisalte.
Kromtveklor, se Kromiklorid.
Kromviolet. Under dette Navn gaar to
forskellige Tjærefarvestoffer i Handelen. Det
ældste af dem kaldes ogsaa Mauveïn ell.
Rosolan og i tidligere Tid Indisin, Violeïn,
Anilinviolet, Perkins Violet etc.;
dette Farvestof blev opdaget 1856 og fremstilles
ved Iltning af toluidinholdig Anilin; i Vand er
det uopløseligt ved alm. Temp. Det finder
nutildags kun Anvendelse ved Fabrikation af eng.
Frimærker og i Silkeindustrien. 1889 opdagedes
et andet Farvestof, som ogsaa benævnes K.;
dette er Natronsaltet af Aurintrikarbonsyren og
fremstilles ved Indvirkning af Formaldehyd ell.
Methylalkohol og Natriumnitrat paa en
Opløsning af Salicylsyre i koncentreret Svovlsyre.
Produktet er et chokoladefarvet Pulver, som
opløses i Vand med mørkerød Farve. Det
anvendes i Bomuldstrykkeriet.
(O. C.). M. M-r.
Kromylklorid, se
Kromsyreklorider.
Kronach [’kro.nak], By i Bayerns
Regeringsdistrikt Oberfranken, 25 km Ø. f. Coburg, har
(1910) 5400 Indb.; Træ- og Stenkulshandel. I
Nærheden findes den godt vedligeholdte
Bjergfæstning Rosenberg, hvorfra smuk Udsigt, samt
ved Stockheim store Stenkulsgruber og i
Sachsen-Meiningen Jernværket Neuhaus. I K. er
Lukas Cranach født.
G. Ht.
Kronarbejde var i Norge Benævnelsen paa
det Tvangsarbejde (i Reglen Arbejde i
Fæstningerne), som iflg. L. 1. Aug. 1821 kunde
paalægges Barnefædre, der ikke betalte Bidragene
for deres uægte Børn. Iflg. L. 10. Apr. 1915, §
31, kan Retten nu i fornødent Fald bemyndige
Paatalemyndigheden til at sætte en saadan
uefterrettelig Barnefader i Tvangsarbejdshus i
et Tidsrum af indtil 6 Mdr.
K. Ø.
Kronben, Krone, næstyderste Taaled hos
Hovdyrene, oventil ledføjet med Kodebenet
(Kodeled), nedentil med Hovbenet (Hovled);
den nederste Ende af K. er omsluttet af
Hornkapselen (se i øvrigt Hov og Ringfod).
H. G.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
