Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kronberg, Joh. Julius - Kronblad - Kronbor - Kronborg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kronberg [’kro.nbærj], Joh. Julius, sv.
Historiemaler, f. 11. Decbr 1850 i Karlskrona.
Allerede 13 Aar gl kom han paa
Kunstakademiet i Sthlm, og endnu ikke 20 Aar gl havde
han erhvervet den store Guldmedaille for
»Gustaf Vasa modtager Bibeloversættelsen«; dette
Billede købtes af Karl XV ligesom det lille
»Kirkebetjenten«, som K. udførte under
malerisk Paavirkning af Höckert, sammen med en
Del andre Genrestykker (»Torvescene fra 16.
Aarh.« i Grev Rosen’s Manér) under
Ventetiden, indtil Rejsestipendiet blev ledigt. 1873 gik
Rejsen udenlands (Düsseldorf, Paris), 1875
vandt han med eet Slag Berømmelse med det
store »Jagtnymfe og Fauner« (Sthlm’s
Nationalgaleri), der udstilledes i München, hans
foreløbige Virkeplads: et farveyppigt, djærvt
Arbejde, bygget paa Studier af Renaissancemestere
(Venetianere) og ikke lidt beslægtet med
Makarts Kunst; 1876 fulgte Allegorien »Vaaren« i
samme pragtfulde Farveskala. 1877—89 var K.
i Rom og vedblev her at male til Livsnydelsens
og Livsglædens Pris sollyse Bakkantindelegemer
og Amoriners kaade Virvar; »Amorin« (1878)
gik til Nationalmus. i Sthlm, de senere malede
»Sommeren« og »Høsten« (1884) kom som
Pendants til »Vaaren« til J. F. Dickson i Göteborg.
En Rejse 1878—79 til Ægypten og Nordafrika
gav for en Tid hans Kunst en noget anden
Retning, hans Pensel fordybede sig, ofte til Skade
for Billedets aandelige Indhold, i det
kulturhistoriske Apparat, og i hans mærkelige Værk
fra denne Periode, »Kleopatra’s Død« (1883,
ogsaa udstillet i Kbhvn), var Sceneriet »stillet
lige saa godt op, som Meiningerne vilde have
gjort det« (Nordensvan); et aandelig
betydeligere Maleri er »David og Saul« (1885,
Nationalmus. i Sthlm), medens »Dronningen af Saba«
(1888) og nogle Fremstillinger af »Romeo og
Julie« er mindre lødige Effektnumre. I den
senere Tid har K.’s Kunst, fortsættende
Traaden fra »Sommeren« etc., og »Bakkanttoget«
(1881), lagt stærkt an paa det dekorativt
monumentale med kraftige Farvevirkninger og tillige
fast og storstilet Formgivning (Loftsmalerier
fra 1890’ernes Beg. i Sthlm’s Slot: »Svea«,
»Morgenen« m. v., Arbejder i det Hallwyl’ske
Palads, i Dramat. Teater i Sthlm [1908], »Eros«
[1905], »Bakkant og Faun« [1910] etc.). K. har
ogsaa malet Portrætter, et lidet lødigt af Henr.
Ibsen (1877), Portræt af Prof. N. P. Hamberg
(i Tempera) m. m. Endelig har K. virket paa
det kunstindustrielle Omraade; herhen hører
ogsaa Amorinfrisen paa det Thavenius’ske Hus
i Sthlm, til Udførelse i Sgraffito. Siden 1881 er
K. Medlem af Kunstakademiet i Sverige, 1885
udnævntes han til Viceprof. i Tegning smst.,
1895—98 ord. Prof. (Litt.: »Små konstböcker«,
Nr 11 [1911]).
A. Hk.
Kronblad (bot.), se Blomst, S. 459.
Kronbor, tyndt Rør af Staal med
Savtænder i den arbejdende Ende, bruges til at
udskære Smaabrikker af Træ, Horn, Ben o. s. v.
som Emner for Knapper o. l. K. kan ogsaa
anvendes, hvor man, naar store Huller skal
bores, vil undgaa Tab af Arbejde og Materiale
ved at skære alt op i Spaaner; saaledes er det
nu alm. at bruge K. ved Kanonboring; i St f.
at Skæret er dannet af selve Røret, vil der da
kunne være egne Staal i Form af smaa
Krydsmejsler fastgjorte til det hule Borhoved, og
dette vil slutte sig til en hul Borstang, hvor,
som ved det anførte Eksempel, Kanoner, Hullet
foruden at være vidt tillige er langt.
F. W.
Kronborg, kgl. Slot ved Helsingør paa en i
Sundet fremskydende Hage ell. Krog, hvor
Sjællands Nordøstkyst danner en omtr. ret
Vinkel med Sydøstkysten. Efter Beliggenheden
havde den af Erik af Pommern omkr. 1420—25
opførte Borg, der skulde give Vægt til hans
Fordring om, at hvert forbisejlende Skib skulde
betale en Afgift, faaet sit Navn. Krogen var en
firfløjet Borg med et svært firkantet Taarn paa
det sydvestre Hjørne ind mod Land og med
Porten og Kongens Værelser i den nordre Fløj.
Christian III havde paatænkt en Ombygning af
Krogen, da den som Fæstning ikke længere
var tidssvarende, og indkaldte mod Slutn. af sin
Regering den sachsiske Fæstningsingeniør Hans
von Diskow. Kongen gav 26. Juli 1558 Ordre
til, at det Arbejde paa Krogen, der var
paabegyndt, og som havde fundet Hans v. Diskow’s
Bifald, skulde fuldføres efter det Forslag, han
havde fremsat. Ogsaa Frederik II benyttede sig
af denne Mands Indsigt og lod ham i Slutn.
af 1559 optage en endnu bevaret Beskrivelse og
Grundplan af Krogen. Med den stigende Søfart
havde Sundtolden vundet i Bet., og efter den
lykkelig afsluttede Krig med Sverige
(1563—1570) besluttede Frederik II sig til ikke mere
at flikke paa Krogen, men at rejse en ny Borg
paa dets Plads med i alt Fald delvis
Benyttelse af den gl. Borgs Fundamenter og Mure.
Af disse kan endnu paavises Rester i
Kronborgs Murværk, saaledes i Nord- og Vestfløjen,
i det store firkantede Taarn mod SV. og fl. St.
1574 begyndte Ombygningen. Arbejdet
forestodes af Bygmester Hans Paasche, og 1577 gav
Kongen Ordre til, at Slottet fremtidig — mod
Bøde af en fed Okse — skulde kaldes Kronborg
og ikke Krogen. En Indskrift over Mørkeporten
giver ogsaa det Indtryk, at Slottet væsentlig
var fuldført dette Aar; men samtidig fattede
Kongen den Plan at lade Façaderne paa den
hele Bygning beklæde med hugne Sten, hvilket
gav den sit egl. Renaissancepræg. I Forbindelse
hermed blev Hans Paasche afskediget og
Antonius v. Obergen fra Mecheln ansat som
Bygmester. Paaskedag 1582 indviedes Kirken, og
1585 maa Bygningen anses som fuldført.
K. er Danmarks mærkeligste og anseligste
Renaissancebygning. Den søger Forbillederne
for sin Udsmykning særlig i Antwerpens
Arkitektur, en naturlig Følge af at ikke blot Mester
Antonius, men en stor Del af hans Hjælpere, som
han selv rejste ned og udtog, havde hjemme her.
Bygningsanlægget er derimod fr.: de tre
sammenstødende Fløje mod N., V. og S. og den (opr.)
lavere Forbindelsesbygning mellem Kongefløjen
mod N. og Kirkefløjen mod S., over hvilken
man, indtil den blev ført op i Højde med de
andre Fløje, havde fri Udsigt til Sundet og
Skaanes Kyst. Inde i Slotsgaarden, som 1583
blev prydet med et prægtigt Springvand, der for
selve Vandkunstens Vedkommende var udført
af Georg Labenwolff i Nürnberg, knejsede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
