Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krone (Hovedprydelse)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jernkronen i Monza og den hellige Stefan’s K. i
Budapest. Denne sidste danner dog ikke en helt
aaben Ring, men er delvis dækket af to Bøjler,
over hvis Skæringspunkt et Kors er anbragt.
De to sidste K. er øjensynlig af byzantinsk
Arbejde, og det samme er til Dels ogsaa
Tilfældet med en K. i Wien, den saakaldte »Karl den
Stores K.«, der dog efter Indskriften paa den
ikke skyldes ham, men en Kejser Konrad. Det
kan altsaa ikke være denne K., som Leo III
satte paa Karl’s Hoved Juledag 800 i
Peters-Kirken. K. i Wien bestaar af 8 skjoldformede
Guldplader, der foroven er afrundede, og af
hvilke 4 er prydede med emaillerede Billeder:
David, Salomo, Hizkija og Kristus; ovenover
hvælver der sig en Bøjle med et Kors foran.
Den simple ringformede K. gik efterhaanden
af Brug; enten (i ældre Tider mindre hyppig)
hvælvede der sig Bøjler over den ringformede
K., ell. ogsaa vedblev den at være aaben; men
dens øverste Rand prydedes med Blade, Takker
o. a. Prydelser (se Fig. 3, 6 og 7). I St f. ædle
Stene traadte ofte Perler. De russ. K. har en
noget anden Form; de er snarest en Art
Hjelme ell. gyldne Huer. Vort Kendskab til
Fortidens K. skylder vi, foruden de forholdsvis
faa bevarede K., de Gengivelser af K.,
der ses paa Mønter, Sigiller,
Mindesmærker, Mosaikker, Malerier, Tapeter og lignende.
Alt for meget tør man dog ikke stole paa
disse Gengivelser, da vi ingen Sikkerhed har
for, at de Kunstnere, der har tegnet K. paa
Mønter, Sigiller o. s. v., virkelig har haft vedk.
K. for sig, da de tegnede den; maaske har de
endog aldrig set den. Christian III’s K. er
saaledes tegnet noget forsk. de Steder, hvor den
er afbildet, nemlig paa hans Sigiller, paa
Tapetet i Nationalmuseet og paa hans Gravminde
i Roskilde Domkirke. Paa Christian IV’s
Sigiller er hans K. meget simplere end
Originalen paa Rosenborg. Længere hen i Tiden
forandres K., idet de mindre Bøjler, der tidligere
af og til hvælvede sig over K. fra den ene
Rand til den anden, nu udstyres mere
pragtfuldt. Over deres Skæringspunkt, ell. rettere
over Samlingspunktet af de 4 (ell. fl.) buede
Plalvbøjler anbringes gerne en lille
Verdenskugle ell. Globe (se Rigsæblet), og oven
over dette et Kors. Saaledes opstaar i St f. den
tidligere »aabne K.« den »lukkede K.«, der i
Danmark er Symbol paa Enevoldsmagten,
hvorimod den i andre Lande, f. Eks. i
Frankrig og Sverige, var bleven baaren af Konger,
der ikke havde den uindskrænkede Magt. Ved
Frederik II’s Kroning forklares den »aabne K.«
at betyde, »at Kongen skal regeres af Gud,
der ser alle Øvrigheds Tanker som under aaben
Himmel«. Den første danske Konge, om hvem
vi har bestemte Efterretninger, at han blev
kronet, er Knud VI; han var dengang (1170)
endnu Barn. Men allerede tidligere Konger
afbildes med K.; den første er Hareld Hén, hvis
K. (Fig. 1 og 2) er helt aaben. Valdemar I’s og
Knud VI’s K. (Fig. 4 og 5) afbildes med en
Bøjle ovenover, men alle de flg. Kongers K.
(Fig. 6 og 7) er aabne lige til Christian IV,
med hvis K. Frederik III kronedes, hvorimod
Christian V, den første Konge, der kronedes
som Enevoldshersker, har en lukket K. Norges
Konge Hellig Olaf afbildes med K. paa
Hovedet, saaledes i det danske Nationalmuseum paa
en Altertavle. Der er endnu adskillige gl. K.
tilbage i Europa, men mangfoldige er
forsvundne (se Kronjuveler og Regalier).
I Danmark haves, paa Rosenborg, baade
Christian IV’s aabne K., der udførtes i Odense, af
Didrik Fiuren, og Christian V’s lukkede K. fra
1671, ligesom Dronning Sofie Magdalene’s
(udført 1731). I Sverige haves Erik XIV’s K. (se
H. Hildebrand, »Det svenska Riksvapnet«
i »Antikv. Tidsskr. f. Sverige« VII
[1884—85]). I Upsala findes en gl K., der
kaldes »Erik den Helliges«, men den stammer
maaske fra et Helgenbillede (se ovf.). I
Rusland haves mange pragtfulde K., hvoraf en skal
være fra 988; de er gengivne i Antiquités de
l’Empire de Russie II. I Frankrig ses i Louvre
den K., hvormed Napoleon kronede sig 1804 i
Notre-Dame; den kaldes »Karl den Stores« og
skal være udført efter en K., der antoges for
at have tilhørt denne Kejser, men den afviger
meget fra den ovf. omtalte K. fra Wien.
Ludvig XV’s K. ses ved Siden af Napoleons i
Louvre, men de ædle Stene er borttagne. Ellers
 |
| Fig. 1. Harald Héns Krone. |
 |
| Fig. 2. Harald Héns og Knud den Helliges Krone. |
 |
| Fig. 3. Knud den Helliges Krone (efter Sigil). |
 |
| Fig. 4. Sven Grathes og Valdemar I’s Krone. |
 |
| Fig. 5. Knud VI’s Krone. |
 |
| Fig. 6. Valdemar Atterdags Krone (efter Sigil). |
 |
| Fig. 7. Erik af Pommerns Krone (efter Sigil). |
 |
| Fig. 8. Dansk Grevekrone. |
 |
| Fig. 9. Dansk Friherrekrone. |
 |
| Fig. 10. Dansk Adelskrone. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
