Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 748 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kronedaler - Kroneforhold - Kroneglas - kronemærket - Kronen - Kronen (to Stjernebilleder) - Kronenberg - Kroneorden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Holdighed gjorde K. meget yndet, og skønt
Metalværdien kun var 2,64, tillagdes der den dog en
Værdi af 2,7 Gylden i 24 Gyldenfoden, hvilket
ligeledes bevirkede, at andre tyske Fyrster
optog den. I Sydtyskland, hvor Værdien var
bestemt til 2 Gylden 42 Kreuzer, forsvandt hele
K. først efter Indførelsen af Rigsvalutaen.
(N. J. B.). Th. O.

Kroneforhold kaldes i Skovbruget den
ægte Brøk, som dannes ved at dividere
Kronens Højde med hele Træets Højde; Kronens
Højde maales fra Toppen til det Sted, hvor
den nederste kronedannende Gren udgaar fra
Stammen. Taget for Bevoksningen som Helhed
er K. omtr. lige stort i alle Aldere og oftest
0,5 ell. derhenimod. Ved svag Udhugning kan
det dog blive kendelig mindre.
C. V. P.

Kroneglas, se Glas, S. 769.

kronemærket. En Hest siges at være k.,
naar Huden paa dens Forknæ bærer Mærker
af Knusning, saasom haarløse Ar ell.
Fortykkelser. Mangelfuld Strækning af Forknæet
under Bevægelsen og deraf flg. Snublen og Fald
er hyppigst Aarsag til Knusningen, som dog
kun, hvis den er dybtgaaende ell. ofte
forekommende, efterlader blivende Mærker. Alle
saadanne Uregelmæssigheder ved Gangen, som
medfører, at Hesten ikke strækker Forknæene,
ell. at den let støder an med Taaen mod
Ujævnheder i Jordsmonnet, saasom Slaphed i
Bevægelsen (gl. Individer), mangelfuld
Gennemtrædning i Koden som Følge af Ømhed i
Bojesenerne, Løshed i Forknæene som Følge af, at
Forfodens Bøjemuskler er stærkt spændte
(Væddeløbshesten), kan give Anledning til Snublen,
Fald og deraf flg. Knusning af Huden. Mest af
denne Grund, men ogsaa fordi en k. Hest er
behæftet med Skønhedsfejl, maa Individer, som
er k., bedømmes forholdsvis strengt; men
selvfølgelig kan en Hest blive k., selv om den
kun rent tilfældig er falden en enkelt Gang.

H. G.

Kronen. Den ældre germanske og saaledes
ogsaa den danske Ret kendte ikke Begrebet
jur. Person (s. d.). Kun naturlige Personer,
enten en enkelt saadan ell. fl. i Forening, men
da som Flerhed betragtet, kunde være Subjekter
for Rettigheder og Pligter. Derfor betragtedes
ogsaa den enkelte Konge som Subjekt for de
Kongen tilkommende Rettigheder, være sig af
privatretlig ell. offentligretlig Art.
Efterhaanden opstod dog en Trang til at kunne
sammenfatte den vekslende Rk. af Konger til et Subjekt
forsk. fra den Konge, der i Øjeblikket regerede,
og siden Midten af Middelalderen begyndte
man derfor efter kanonisk Rets Forbillede at
opfatte Kongedømmet (ell. Kongen som
Institution), som Retssubjekt, for hvilket man ofte
brugte Betegnelsen Kronen, et Begreb, der
altsaa spillede en lgn. Rolle, som i vor Tid Staten,
blot at Kongen ikke var hele Staten, men kun
en Del af den. Indførelsen af Begrebet K. var
i statsretlig Henseende et stort Fremskridt, der
muliggjorde en Sondring mellem Statens og
Kongens private Gods (se Krongods) og en
Anerkendelse af Forpligtelser for Staten, der
rakte ud over den enkelte Konges Regeringstid.
Under Enevælden blev K. her i Landet igen et
mindre hyppigt anvendt Udtryk, idet man nu
p. Gr. a. Kongens Enevælde ofte simpelthen
nævnede ham som Retssubjekt, uden at der
dog derved forstodes noget andet, end hvad der
ellers betegnedes som K. I nyere Tid benyttes
Ordet ikke mere i dansk Statsret, hvor man
nu i St f. taler om Staten. Derimod er det
stadig i Brug fl. St. i Udlandet, saaledes navnlig
i England, der aldrig har udviklet et
Statsbegreb, som helt svarer til det moderne
kontinentale.
P. J. J.

Kronen (Corona), to Stjernebilleder, det
ene paa den nordlige, det andet paa den
sydlige Himmel.

Den nordlige K. (C. borealis) mellem
Bootes og Hercules har sit Navn efter den
Figur, som de klare Stjerner β, α, γ, δ og ε
danner; efter Sagnet var K. givet Ariadne af
Bacchus. K. indeholder efter Backhouse 36 for
det blotte Øje synlige Stjerner, hvoraf kun 1,
α, Gemma, Perlen, er af 2. Størrelse; alle de
øvrige er svagere. Bl. disse findes fl.
interessante Dobbeltstjerner: ζ af 4. og 5. Størrelse
i 6″’s Afstand, η opdaget af Herschel 9. Septbr
1784, bestaaende af 2 gule Stjerner, 5,2. og 5,7.
Størrelse, mærkelig ved sin korte Omløbstid af
42 Aar, γ af 4. og 7. Størrelse med en
Omløbstid af 73 Aar efter See, ς, med en Omløbstid
af 370 Aar efter See. De hidindtil opdagede 16
foranderlige Stjerner i K. er alle teleskopiske;
2 af disse tilhører Algol-Typen og 1 β
Lyræ-Typen.

Den sydlige K. (C. austrina), et lidet
Stjernebillede S. f. »Skytten«, indeholder efter
Backhouse 34 for det blotte Øje synlige
Stjerner, hvoraf kun 2 er af 4. Størrelse, alle de
øvrige svagere. Af Dobbeltstjerner kan mærkes
γ af 6. og 6. Størrelse med en Omløbstid af
153 Aar. De hidtil opdagede 18 foranderlige
Stjerner er alle teleskopiske. R. W. er muligvis
Algolstjerne.
J. Fr. S.

Kronenberg [’kro.n_ənbærk], By i Preussen,
Rhinprovinsen, 10 km SV. f. Elberfeld, er en
Industriby, som er opstaaet ved
Sammensmeltning af en Mængde Landsbyer. Den har
Jernindustri og c. 12000 Indb.
G. Ht.

Kroneorden, bl. a. 1) bayerske (d. bay.
Krones Fortjenstorden), stiftet 1808. 4 Klasser.
Ordenstegn: ottearmet, hvidt emailleret Kors
med Kongekrone, omgivet af en Egekrans; paa
Midtskjoldets Avers: virtus et honos (Dyd og
Ære), paa Reversen Stifteren Kong
Maximilian’s Billede med Overskriften: Max. Josephus
Bojoariæ Rex. Ordensbaand blaat med hvid
Rand. 2) italienske, stiftet 1868. 5 Klasser.
Ordenstegn: hvidt emailleret Guldkors, paa
Aversen et blaat Midtfelt, hvori Jernkronen i
Guld, paa Reversen den sorte Ørn og det
savojiske Kors, Baandet rødt med hvid Stribe. 3)
rumænske, stiftet 1881. 5 Klasser.
Ordenstegn: rødt emailleret Kors med hvide Rande,
paa Aversens røde Midtskjold den rumænske
Staalkrone og Indskriften Prin noi insine (Ved
os selv). Baand: blaat med to Sølvstriber. 4)
siamesiske, stiftet 1869. 5 Klasser.
Ordenstegn: et blaat einiailleret rundt Skjold med en
Perlering, kantet med Lotusblomster. Blaat
Baand med grønne Rande.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>