Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kronologi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Babylonierne kan man forfølge deres
Kongerække tilbage til 1450 f. Kr. og delvis
helt til 2280 f. Kr. (vi ved, at disse Folk kaldte
en Cyklus paa 60 Aar for en Sossos; 10 Sossos
dannede en Neros og 6 Neros en Saros = 3600
Aar), hos Assyrerne kender man deres
Kongerække for Tidsrummet 1850 f. Kr. til 607
f. Kr. Fra 312 f. Kr. brugtes den seleukidiske
Æra. Hos de ældste Ægyptere regner man
efter Dynastier; Raska sætter det første
Dynastis Beg. til 2235 f. Kr., det tredelte Riges (det
thebæiske, memfiske ell. herakleopolitanske,
og det diospolitanske Rige) til 2106; det
forenede Ægypten begynder med det 18. Dynasti
1712, det paa ny delte 1004 og den pers.
Regering med det 27. Dynasti 525. Med det 31.
Dynasti slutter Rækken af de pers. Herskere,
som afløstes af Makedonierne under Alexander
den Store (331). Med dennes Død ell. rettere
med Tronbestigelsen af hans Efterfølger
Filippos begynder 12. Novbr 324 f. Kr. den
Filipske Æra, der benyttede det bevægelige Solaar
paa 365 Dage. Den ældre Nabonassar’ske Æra,
der begynder med Tronbestigelsen af den
første ass. Konge Nabonassar og regnes fra 27.
Febr 747 f. Kr., er væsentlig kendt fra
Ptolomaios, men har nok ikke været i Brug i det
daglige Liv, men kun benyttet af Astronomer
saavel i Ægypten som Babylonien. Ægypternes
Sothis- ell. Hundestjerneæra er sandsynlig kun
blevet benyttet af de Lærde, den regnes fra
20. Juli 4236 f. Kr. Den lejlighedsvis af pers.
Skribenter omtalte Syndflodæra er sandsynlig
af ind. Oprindelse, da den begynder samtidig
med Kaliyuga, nemlig 18. Febr 3102 f. Kr. Alle
de hidtil nævnte Æraer regner med det
bevægelige Solaar. Det faste Solaar blev indført
i Ægypten med den efter Augustus opkaldte
Æra — ogsaa benævnt den Actiske Æra efter
Slaget ved Actium, men med Urette — den
regnes fra 30. Aug. 30 f. Kr. Denne afløstes af
den Diocletianske Æra, der begynder 29. Aug.
284 e. Kr. Kopterne regner efter denne Æra,
som de kalder Martyræraen p. Gr. a.
Diocletian’s Forfølgelse af de Kristne. Under Navnet
Naadeæraen er den endnu i Brug hos
Abessinierne, men disse tæller efter Cykler paa
532 Aar, og den første begyndte 29. Aug. 284.
I 4. Aarh. opstillede den ægypt. Munk
Panodorus en efter ham benævnt Verdensæra, som
sætter Verdens Skabelse til 29. Aug. 5493 f. Kr.
Samtidig med Panodorus opstillede Munken
Anianus sin med Panodorus identiske
Verdensæra, hvis Epoke er 25. Marts 5492 f. Kr.,
altsaa et halvt Aar senere end Panodorus’ Æra.
Begge disse Æraer benævnes i Fællesskab som
den alexandrinske Æra.
Kinesernes Tidsregning efter den
60-aarige Cyklus begynder med 6. Marts 2637 f.
Kr., Aaret var lunisolart. Hvert Aar i Cyklus
havde sit eget Navn, som altid blev angivet,
sjælden anførtes Nummeret paa den løbende
Cyklus; derimod tilføjede Kineserne, hvilket Aar
i Rækken det foreliggende var siden en
Kejsers Regeringstiltrædelse, ell. siden Tillægget
af et Regeringsprædikat til hans Navn. 1. Jan.
1912 indførtes den gregorianske Kalender, som
erstattede den tidligere benyttede.
Japaneserne tæller foruden efter en
60-aarig Cyklus, der gaar fuldstændig parallelt
med Kinesernes, ogsaa efter Aar af Æraen
Nino ɔ: siden Tronbestigningen af
Sin-mu-ten-oe, der falder paa 19. Febr 660 f. Kr. 1872
fastsattes Epoken til 25. Decbr 660 f. Kr. 645
e. Kr. indførtes det at tælle Aarene efter
nengô som de kinesiske Aar efter
Regeringsprædikatet. Dette blev benyttet uden Afbrydelse
fra 701—1872. 1. Jan. 1873 indførtes den
gregorianske Kalender.
Af Indernes mere end 20 forsk. Æraer
skal mærkes: Kaliyuga, der regnes fra 18. Febr
3102 f. Kr.; dens Aar er baade sideriske
Solaar, som begynder med Solens Indtrædelse i
Vægten, og bundne Maaneaar. Çaka-Æraen
(ogsaa kaldet Cālivāhana) regnes af
Astronomerne solart, men i al Almindelighed er
den lunisolar; den begynder med 15. Marts
78 e. Kr. — Vikrama-Æraen er lunisolar og
begynder 57 før Kristus; denne Æra hed
oprindelig Malava-Æraen. Undertiden regnes der
efter en 12-aarig Jupiter-Cyklus, men Aarene
benævnes med de alm. Maanedsnavne, og man
har ogsaa en 60-aarig Jupiter-Cyklus, der
antages udformet senere. Foruden disse her
nævnte Æraer har man en Række lokale
Æraer (se indisk Tidsregning). Ved de
ind. Aarsangivelser har man at være
opmærksom paa, om der angives det løbende Aar, som
vi gør, ell. det netop fuldendte Aar; dette
sidste er det almindeligste i den ind. K. (Litt.:
Sewell, The indian calendar [Lond. 1896];
Indian Chronograpby [smst. 1912]).
Persernes bevægelige Solaar —
Jezdegerd-Æraen — har som Epoke 16. Juni 632,
og dette blev benyttet af pers. og arab.
Astronomer lige til 15. Aarh., og bruges endnu, om
end noget ændret, af Parserne. Det faste
Solaar opstod under Seldshukken Abul fetah
Melik, kaldt Dschelal-eddaulet-we-eddin, hvorfor
Æraen kaldes Dschelâl-eddin, dens Epoke er
15. Marts 1079, da Solen Kl. 6 19,4 Min. efter
Ispahan’s Tid traadte ind i Væderens Tegn.
Ved at indskyde Skuddage søgte man at holde
Aarets Beg. til Solens Indtrædelse i dette Tegn.
Om denne Æra har været i Brug i det
borgerlige Liv, er ikke sikkert kendt.
Armenierne tæller deres bevægelige
Solaar fra 11. Juli 552; det faste Solaar tælles
paa dobbelt Vis, enten regnes Aarene
fortløbende, og dette kaldes den store Periode, ell.
ogsaa tælles der i smaa Perioder paa 532 Aar.
I Jødernes ældste Tidsregning blev der
talt efter Slægter og Menneskealdere. Senere
blev Udgangen af Ægypten det Tidspunkt,
hvorefter der blev dateret endnu et Stykke
ind i Kongetiden; men naar denne Udgang
fandt Sted, vides ikke sikkert, idet de forsk.
Angivelser henlægger den til Tiden fra 14. til
16. Aarh. Et senere kronologisk Holdepunkt
var Bygningen af Salomo’s Tempel, som nu
sættes til kort før ell. efter 970 f. Kr. Men
allerede før denne Tid havde man begyndt at
tælle fra Kongernes Regeringstid; dette blev
nøjere overholdt, da Riget blev delt. Efter
denne Tid har man et nyt Udgangspunkt i
Templets Ødelæggelse og Bortførelsen i det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
