- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
755

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kronologi

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

babyloniske Fangenskab (c. 587); under dette blev
Aarene angivne efter de bab. og pers. Fyrster,
under det syriske Herredømme talte man
efter den seleukidiske Æra i c. 400 Aar.
Befrielsen af Fangenskabet gav Anledning til en ny
Æra, som ikke synes at have haft lang
Varighed. Senere daterede man efter Regeringsaar,
og da fornemmelig efter de judæiske Kongers
ved Siden af de rom. Kejseres. De nyere Jøder
tæller efter en Verdensæra, som begyndte 7.
Oktbr 3761 f. Kr., og som har været alm. i
Brug siden 13. Aarh.

Muhammedanernes (Arabernes og
Tyrkernes) nuv. Tidsregning er
Hedschra-Æraen med et frit Maaneaar. Denne Æra blev
indført 634 af Kalifen Omar og tog til
Udgangspunkt Muhammed’s Flugt til Medina, som
Araberne sætter til 15. Juli 622, Tyrkerne til
16. Juli s. A. Den sidste Datum bruges af de
fleste Kronologer.

Grækerne regnede efter lunisolart Aar,
som løb fra 776 f. Kr. og var delt i Cykler paa
4 Aar, Olympiader, og man angav Aaret ved
dets Nummer i Olympiaden. Denne Æra blev
afskaffet af Theodosius, men man finder den
oftere nævnt senere. Kirkefædrene og de
senere Historieskrivere i Orienten benyttede
Olympiaden.

Hos Lilleasiens Folk regnedes deres
bundne Maaneaar efter Seleukidernes Æra fra
1. Oktbr 312 f. Kr., opkaldt efter Seleukus
Nicator, der dette Aar indtog Babylon. Denne
Æra var meget udbredt i Orienten og er
endnu i Brug hos de arab. Astronomer. Hos
Babylonierne fortrængte den den Nabonassar’ske
Æra. Og denne Æra hørte først op, efter at
man havde befriet sig for Syrernes
Herredømme, f. Eks. Tyrus 126, Sidon 111, Askalon 104
f. Kr. Og mange betydelige Byer i Egnen om
Libanon og Ø. derfor opgav først meget sent
denne Æra. I Syrien begynder 1. Oktbr 48
f. Kr. den Antiochisk-Cæsariske Æra, der
ogsaa regnes efter fast Solaar, Grækerne
begyndte denne Æra 1. Septbr 49 f. Kr. I Syrien
regnedes ogsaa en kort Tid efter den Actiske
Æra, og i det hele brugtes de forskelligste
Æraer af de syriske Byer.

Romerne talte deres Aar fra
Grundlæggelsen af Rom (ab urbe condita) ɔ: fra 1. Jan.
753 f. Kr.; dog blev der for det meste kun
angivet de Konsuler, som funktionerede i det
betræffende Aar. Senere kom ogsaa andre
Æraer i Brug som Augustus’ og den
Antiochisk-Cæsariske i Lilleasien. Af andre Epoker,
hvorfra der dateredes, har man 1. Jan. 45 f.
Kr. ɔ: den julianske Kalenders Indførelse, 1.
Jan. 38 f. Kr. for den sp. Æra (Spaniens
Erobring af Romerne, dog er det tvivlsomt, om
denne har noget hermed at gøre), der blev
benyttet i Spanien til 14. Aarh., i Portugal til
1422, og 30. Aug. 30. f. Kr. for de rom.
Kejseres Æra (Anni Augustorum), der blev
benyttet i Syrien. En Verdensæra lig den
Panodorus’ske opkom i Byzans; denne regnes fra
1. Septbr 5509 f. Kr.; den synes at have været
i Brug først fra 691, men fra da af var den
herskende i den kristne Orient, til den blev
fortrængt dels af Hedschra-Æraen og dels af
den kristelige Æra. Ved Siden af denne Æra
brugtes i 4. og 5. Aarh. i Orienten en Tid en
Himmelfartsæra, der tæller fra 31 e. Kr.
Abraham’s Æra, der regner fra 1. Oktbr 2016 f.
Kr., er ogsaa en Art Verdensæra.

I Kristendommens første Tid blev der
regnet efter den Tidsregning, som var den
gængse, og bl. de Æraer, som var opkaldte efter
de rom. Kejsere, var siden 284 den
diocletianske den alm. benyttede — hos de Kristne
havde den Navnet Martyræraen. Sjælden regnede
de efter det antagne Aar for Kristi
Korsfæstelse. 525 foreslog Abbeden Dionysius
Exiguus at ombytte den diocletianske Æra med
en Æra, der regner fra Kristi Fødsel. Efter
en alm. hævdet Antagelse, som forekommer
allerede hos Augustin, skulde Maria’s
Undfangelse have fundet Sted 25. Marts, og Dagen
skulde have været en Fredag. Denne ny
Dionysius’ Æra, ab incarnatione Domini nostri
Jesu Christi
, tæller fra 25. Marts 754 a. u. c.,
og den tog sin Beg. med Paasken 532. Denne
Tidsregning indførtes efterhaanden i alle de
kristne Lande, senest af Portugal fra 1422. Hos
Grækerne blev den først indført efter
Konstantinopels Erobring. I 16. Aarh. brugtes den
undertiden af orientalske Patriarker, i øvrigt
skal Syrerne have benyttet den allerede i 11.
Aarh. Men naar denne Æra regner fra Kristi
Fødsel, idet den sætter Aaret 1 e. Kr. som det
Aar, hvori Kristus blev Menneske, saa er der
herved at bemærke, at Dionysius ved sin
Beregning har taget fejl, om muligen fl. Aar
(2—8), ell. anderledes udtalt, vi kender ikke
Kristi Fødselsaar. I Orienten har man brugt
lejlighedsvis en Æra, ab incarnatione, som
tæller 9 Aar mere end den, vi bruger, og den
Dag i Dag tæller Abessinierne for Aarene fra
Kristi Fødsel 8 Aar mere end vi. Hvad
Aarets Beg. til 25. Marts angaar, saa har denne
Beg., som Karl den Store indførte, ikke haft
alm. Gyldighed, men ved Siden af denne har
man haft 25. Decbr fornemmelig i Italien og
Tyskland, hvor fra 15. Aarh. Aarets Beg. blev
regnet fra 1. Jan. I Frankrig og England gik
man over fra 25. Decbr til 25. Marts, som blev
ombyttet med 1. Jan. i Frankrig 1568, Holland
1575, Skotland 1599 og England 1752. 1. Septbr
er anvendt som Aarets første Dag i Byzans,
og denne Sædvane gik i 13. Aarh. over til
Rusland, hvor den blev bibeholdt til 1700, og
den bruges endnu af de Ortodokse i Tyrkiet.
Tæller man efter Dionysius’ Æra, maa man
skelne mellem Aarene før og efter Kristus,
hvorved man ikke medregner Aaret 0. Dette
gør Astronomerne, idet de tæller Aaret 1 f.
Kr. som 0, hvorved samtlige Aar f. Kr. bliver
en Ener mindre. Denne Maade at tælle Aarene
betegner Astronomerne ved et foran Tallet sat
Minustegn, saaledes er 45 f. Kr. (kronologisk)
=÷ 44 (astronomisk).

I K. bruges ofte den af Scaliger indførte
julianske Periode (se Cyklus) paa 7980 Aar,
hvis Beg. sættes til 4713 f. Kr. Regner man
Aarene kronologisk, vil man for Aaret A have
det tilsvarende Aar i den julianske Periode:
f. Kr. 7414—A; e. Kr. 4713 + A, og Antallet
af Dage, der er forløbne siden dens Beg. til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0787.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free