- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
756

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kronologi - kronologisk - Kronometer (se Ur) - Kronometer (Søv.) - Kronos - Kronoskop - Kronprins ell. Tronfølger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Beg. af et Aar A, er givet af Udtrykket:
1721057 ± 365,25 A, hvor — bruges for Aar
f. Kr., + for Aar e. Kr. (Litt.: Art de
vérifier les dates
[Paris 1750—1844]; Ginzel,
»Handbuch der matematischen und technischen
Chronologie«, I—III [1906—14]; Schram,
»Kalendariographische und chronologische
Tafeln« [1908]).
J. Fr. S.

kronologisk ɔ: ordnet efter Tidsfølgen (se
Kronologi).

Kronometer (gr.), se Ur.

Kronometer (Søv.), Skibs-K., Søur. Et til
Navigationsbrug særlig konstrueret Ur, der
findes i ethvert søgaaende Skib. K. skal have
en nøjagtig Gang og maa derfor være saa lidet
paavirkeligt som muligt af Skibets Bevægelser,
Temperaturforandringer, elektriske Strømme m.
m. Drivkraften og Reguleringen foregaar som i
et Lommeur, da Lodder og Pendul ikke kan
anvendes af Hensyn til Skibets Slingringer. K.
anbringes ligesom Kompasset i »kardansk«
Ophængning i en solid Kasse, der fastskrues i et
Skab, K.-Skabet, der om muligt sættes paa
et Sted, hvor de ugunstige Paavirkninger er
saa smaa som muligt. K. viser Greenwich
Middelklokkeslet, ved Hjælp af hvilket man kan
fmde Klokkeslettet om Bord, naar »Længden«
kendes, ell. »Længden«, naar Klokkeslettet om
Bord er fundet ved en Observation. Det er
nødvendigt at kende Klokkeslettet med faa
Sekunders Nøjagtighed, da en Fejl paa 1 Sek.
giver en Fejl i »Længden« paa 4 Bue-Min. I
Skibe paa Langfart haves derfor som oftest
indtil 3 K., der daglig sammenlignes, hvorved
man kan kontrollere, hvilket der gaar bedst,
og K.’s Stand og Gang kontrolleres, saa ofte
Lejlighed gives, ved Klokkeslætsobservationer
(s. d.). K.’s Stand er Forskellen mellem K.’s
Visning og Middelklokkeslettet i Greenwich,
den er +, naar Forskellen skal lægges til K.’s
Visning, altsaa, naar K. gaar for sagte, og ÷,
naar det modsatte er Tilfældet. K.’s daglige Gang
er den Forandring, som Standen undergaar
i et Døgn. Den er +, naar K. taber, og ÷,
naar det vinder. K.’s Stand og Gang og alle
andre Forhold K. vedrørende opføres i en
K.-Journal ell. Observationsprotokol. Da det
er af stor Bet., at K. ikke gaar i Staa, træffes
der særlige Foranstaltninger til at sikre dets
Optrækning paa bestemt Tid. I Orlogsskibe
er det saaledes indrettet, at Mandskabet ikke
kan faa Middagsmad, før der er afgivet
Melding for, at K. er optrukket.
C. B-h.

Kronos (gr.) var efter Hesiodos’ Teogoni
den yngste af Titanerne, Søn af Uranos og
Gaia; ved sin Moders Hjælp lemlæster han sin
Fader og overtager Verdensherredømmet efter
ham; han deler det med Titanerne, men
indespærrer Kykloperne og Hekatoncheirerne i
Tartaros; han ægtede sin Søster Rheia, men da
det af Gaia var forudsagt ham, at en af hans
Sønner skulde styrte ham, tvang han
hende til at udlevere Børnene, efterhaanden som
de fødtes, og slugte dem; da dette var sket 5
Gange, og Rheia atter skulde føde, søgte hun
Raad hos sin Moder Gaia og gav efter hendes
Anvisning K. en Sten i et Svøb at sluge,
medens Barnet, Zeus, blev opfostret paa Kreta.
Da Zeus voksede til, gav Rheia K. et
Brækmiddel, hvorefter han atter maatte give sine
Børn, Hades, Poseidon, Demeter, Hestia og
Hera, tilbage til Lyset. De sluttede sig sammen
om at berøve Faderen Herredømmet og
begyndte med Zeus i Spidsen en vældig Kamp
mod K. og de øvrige Titaner. Den unge Slægt
sejrede, og K. blev sammen med de andre
Titaner indespærret i Tartaros; efter et andet
Sagn blev han sammen med Rhadamantys
Herre over de Saliges Øer i Underverdenen.
Til K.’s Regering henlægges den »gyldne Tid«
(se Verdensaldere).

I den senere gr. Tid var K. ikke Genstand
for megen Dyrkelse; til hans Ære fejredes den
muntre Høstfest Kronia. Paa Kreta
dyrkedes han i Forbindelse med Moloen og
modtog Børneofre. Han tænkes for det meste af
en listig og svigefuld Karakter og fremstilles i
Overensstemmelse hermed af Kunsten som en
ældre Mand, i Lighed med Zeus-Typen, men
med et mindre ædelt, mere mørkt
Ansigtsudtryk og med halvt tilhyllet Hoved; i Haanden
holder han i nogle Fremstillinger en Segl, det
Redskab, hvormed han lemlæstede sin Fader.
K. blev af Romerne identificeret med
Saturnus, og det fortaltes, at han efter
Titankampen var flygtet til Italien og var blevet venlig
modtaget af Janus.
H. A. K.

Kronoskop (gr.), et Apparat, der bruges
ved Maalinger af meget smaa Tidsintervaller.
Det bruges saaledes f. Eks. til at registrere
Tiderne ved Maaling af meget store Hastigheder
som f. Eks. Projektilers Hastighed i forsk.
Punkter af Løbet paa et Stykke Skyts. Man
lader da Projektilet paa forsk. Punkter i
Løbet overskære elektriske Ledningstraade, der
er i Forbindelse med K.; ved Traadenes
Overskæring springer en Gnist over paa K. og
registrerer meget nøjagtigt det tilsvarende
Tidsøjeblik. Et K., der har været brugt ved
saadanne Maalinger, er Nobel’s K. Det bestaar
af en Del tynde Metalskiver, der sidder fast
paa en Aksel, som kan omdrejes meget hurtigt.
Hver Skive er forsynet med en Induktionsrulle,
hvis Hovedtraad ledes til det Sted af
Kanonen, hvor Projektilets Passage skal
registreres, medens den inducerede Traads ene
Ende er i Forbindelse med Skiven, den anden
med en ud for dennes Omkreds anbragt
Metalspids, hvorfra Gnisten springer over paa
Skiven, naar Hovedstrømmen afbrydes.
Skivens Omkreds er belagt med hvidt sodet
Papir, paa hvilket der fremkommer et Mærke,
naar Gnisten springer over. Efter at Kanonen
er affyret, observeres, hvor de forsk. Skiver
er mærkede af Gnisterne, og man maaler da
de Buelængder, der er beskrevne af Skiverne
mellem de forsk. Mærker af Gnisterne, og
herved bestemmes, idet man kender Skivernes
Omdrejningshastighed, de Tider, som
Projektilet har brugt for at passere de forsk.
Vejlængder mellem Afbrydningsstederne, hvoraf
atter Hastigheden beregnes. Smlg.
Kronograf.
H. H.

Kronprins ell. Tronfølger kaldes den
efter den regerende Konge til Tronen nærmest
arveberettigede Prins, hvad enten han er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0788.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free