- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
757

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kronprins ell. Tronfølger - Kronprinsens Øer - Kronragning - Kronregalier - Kronrust - Kronstadt (By i Rusland) - Kronstadt (rumænsk By og Komitat - Kronstadt-Bugt - Kronsyndikus.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kongens ældste Søn ell. en fjernere Slægtning. Han
indtager næst efter Dronningen og
Enkedronningen den fornemste Plads inden for
Kongehuset. Foruden visse Ærerettigheder — han
har saaledes en særlig Adjutant — tilkommer
der ham, naar han er myndig, i Henhold til
Lov 11. Febr 1871 Ret til at føre Regeringen,
naar Kongen er forhindret, og i Henhold til
Grl.’s § 15 tager han derhos, naar han er
myndig, Sæde i Statsraadet, dog uden Stemmeret
i dette. Iflg. Praksis faar han altid Apanage.
Hans Hustru benævnes Kronprinsesse og faar
ligeledes sædvanlig særlig Apanage eller
Aarpenge.
K. B.

Kronprinsens Øer, Grønlands Vestkyst paa
69° n. Br., en Samling lave Øer, der ligger
midt i Mundingen af Disko Bugt. Øernes
grønlandske Navn er Kitsigsorsuit. De er beboede,
og her findes et Handelssted. Imellem Øerne
er en Ankerplads, som tidligere, da her
fandtes et Hvalfangeretablissement, benyttedes en
Del.
G. F. H.

Kronragning, se Tonsur.

Kronregalier, se Danske K. og
Norske K.

Kronrust, se Puccinia.

Kronstadt [’kro.n∫tat]. By og befæstet
Krigshavn i den inderste Del af den finske Bugt,
ligger paa Østsiden af Øen Kotlin, 25 km V.
f. Petrograd, og har c. 60000 Indb. Den er meget
regelmæssig bygget med smukke, lige Gader,
store Torve, som f. Eks. Paradepladsen, og
mange smukke offentlige og private Bygninger.
Den deles i en Guvernements- og en
Admiralitetsby; i den sidste ligger
Admiralitetet, grundet 1785 af Katharina II,
Kasernerne, Laboratorium, Arsenal, Skibsbyggeri og
Marinehospital. I øvrigt har Byen fl. Kirker
og Skoler, en Styrmands- og Matrosskole,
Observatorium, Teater, Sommerhave og en
Statue af Peter den Store. Størst Bet. har K. som
Fæstning og Krigshavn; den dækker Petrograd
mod Angreb fra Søsiden, er Ruslands vigtigste
Søbefæstning og Station for Østersøflaaden. Den
for Skibe alene passable sydlige Gennemfart
er særlig stærkt forsvaret ved 3 Linier af
Forter og Batterier (Fort Konstantin, Jerntaarnet,
Alexander I’s og Paul’s Forter, Fyrst
Menschikov og Kronslot, det sidste anlagt 1703 af
Peter den Store paa den saakaldte
Oranienbaumer Sandbanke). Farvandet N. f. Øen
beskyttes ogsaa af en Række Batterier, men kan
ikke besejles af Skibe med mere end 4,5 m’s
Dybgaaende. Havnen bestaar af 3 Dele; den
vestligste er den store Koffardihavn, der kan
rumme indtil 1000 Skibe; tidligere lossede de
større Skibe her, og Varerne bragtes paa
Lægtere til Petrograd, men 1875—85 anlagdes
en Skibsfartskanal, 28 km lang, 38—69 m bred,
7 m dyb, gennem den lavvandede Del af
Bugten mellem Kotlin og Nevas Munding, saa at
nu selv meget store Skibe kan gaa helt til
Petrograd. Siden den Tid er Handelen gaaet
meget tilbage, men K. har dog endnu livlig
Handelsforbindelse med Storbritannien,
Tyskland, Danmark og Sverige; om Vinteren sker
Samfærdselen med Petrograd over Isen ad en
Slædevej, betegnet ved Stolper. Mod Ø. ligger
den egl. stærkt befæstede Krigshavn, og
mellem de to Havne en Midterhavn til Udrustning
af Krigsskibe, med Arsenaler, Dokker,
Magasiner, Værfter o. s. v. Byen K. blev anlagt
1710 af Peter den Store, der ogsaa forstærkede
den 1703 paabegyndte Fæstning, 1821 fik den
Navnet K., og senere er Fæstningsværkerne
blevne særlig styrkede under Nikolaj I. 1905
var K. Skuepladsen for en blodig
Militærrevolte, og 1917 var den Udgangspunkt for
Marinerevolutionen. 2. Marts 1921 udbrød i K. et
Oprør med Sovjetregeringen, men allerede 17.
Marts blev Byen stormet af Sovjetregeringens
Tropper. Nogle Tusinde Flygtninge gik over
Isen til Finland.
G. Ht.

Kronstadt [’kro.n∫tat] (rumænsk Braşov,
ungarsk Brasso). 1) Tidligere ungarsk
Komitat, fra 1919 rumænsk, i det sydligste
Siebenbürgen, har et Areal af 1499 km2
med c. 111000 overvejende evangeliske
Indbyggere, hvoraf 36 % Rumænere, 33 %
Magyarer og 31 % Tyskere. K. er fladt mod N. i det
saakaldte Burzenland omkr. Burzenbach, men
opfyldes for øvrigt af de transsilvanske Alper,
der omslutter den frugtbare Aluta-Dal; skønt
det ligger højt og Klimaet er forholdsvis koldt,
er det dog et vigtigt Agerbrugsomraade. 2)
By i Transsilvanien, ligger særdeles smukt i en
af høje Bjerge omsluttet Dal ved
Jernbanelinierne Klausenburg—Predeal, K.—Zernest og
K.—Kezdi-Vásarhely, har (1914) 41056, for største
Delen evangeliske Indb., hvoraf 39 %
Magyarer, c. 30 % Rumænere og c. 30 % Tyskere.
Den indre By ligger i Hoveddalen, medens
Forstæderne ligger dels op ad Bjergskraaningerne,
dels i Sidedale. I Midten af Byen findes den
1385—1425 i gotisk Stil byggede evangeliske
Hovedkirke med et mægtigt Orgel (4060 Piber),
der næsten helt ødelagdes ved en stor Ildebrand
1689, og i Nærheden Raadhuset, bygget 1420.
K. er Sædet for en Distriktsret samt fl. civile
og milit. Myndigheder. I K. findes 3 Gymnasier,
henh. katolsk, protestantisk og ortodoks. K. er
den betydeligste Handels- og Fabrikby i
Siebenbürgen, og tilvirker navnlig Uld, Læder,
Cement og Maskiner. Handelen, der hjælpes af
fl. store Pengeinstitutter, foregaar for en stor
Del mod S. S. f. K. hæver sig Kapellenberg
(389 m) med prægtig Udsigt. K. skal være
anlagt i Beg. af 13. Aarh. af de tyske
Ordensriddere, var i 16. Aarh. Udgangspunktet for
den lutherske Reformation i Siebenbürgen (Joh.
Honter), kom 1687 med Siebenbürgen under
Øeterrig og blev 1689 næsten fuldstændig
ødelagt af en Ildebrand. Under Verdenskrigen
blev K. 26. Aug. 1916 besat af Rumænerne,
der dog maatte opgive den igen efter et Slag
6.—8. Oktbr 1916. 1919 blev Byen rumænsk.
G. Ht.

Kronstadt-Bugt [’kro.n∫tat-], den inderste
Del af den finske Bugt.

Kronsyndikus. Saaledes betegnedes
tidligere i Preussen visse af Kronen blandt de
livsvarige Medlemmer af Herrehuset udnævnte
Mænd, hvem vigtige Retsspørgsmaal kunde
forelægges til Betænkning, hvorhos de tillige
havde Prøvelsen og Afgørelsen af Husets
retlige Anliggender. Det var dette preuss.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0789.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free