Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krudt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svovlet, der forøger K.’s Antændelighed og gør
Krudtmassen fastere og mere modstandsdygtig
mod Transport og Fugtighed, indkøbes
ligeledes tilstrækkelig rent, men i Stangform, saa
det maa pulveriseres. Dette foregaar i den
saakaldte Inkorporationsmølle (Fig.
1), der bestaar af to svære, indtil 5000 kg tunge
kantstillede Valser, Løbere, sædvanlig af
haardtstøbt Jern, der bringes til at løbe rundt
paa en svær, tallerkenformet Plade,
Liggeren, ligeledes af Jern. Svovlet anbringes paa
Liggeren og knuses af Løberne, hvis Bevægelse
p. Gr. a. deres cylindriske Form bliver
sammensat af en Rulning og Gnidning. Et Par
Plove skraber stadig Massen hen foran
Løberne, ligesom Skrabere hindrer, at den
sætter sig fast paa Løberne. Oftest anvendes de
saakaldte hængende Løbere, der ikke hviler
paa Liggeren, men er løftede lidt derfra;
de hviler altsaa under Bevægelsen paa
Massen, naar et tilstrækkelig tykt Lag af
denne lægges paa Liggeren. Efter at Svovlet er
findelt, sigtes det. Kullene, der ved K.’s
Forbrænding iltes til Kulsyre, brændes altid paa
Værkerne selv, idet deres Renhed og
Ensartethed har en meget væsentlig Indflydelse paa
K. De almindeligst brugte Træsorter er
Ælletræ, Vrietorn og Pil; der anvendes afbarkede
Grene af indtil 10 cm’s Tykkelse og højst 10
Aar gl., som har henligget afsavede i Stykker
paa c. 1 m’s Længde under Luftens
Paavirkning i indtil 3 Aar. Forkulningen foregaar i
Tandrette Jerncylindre, Retorter, inden i hvilke
Veddet — 1/10 Favn i hver Retort — anbringes
pakket i mindre Jerncylindre, saakaldte Slip,
der er aabne i den ene Ende og i den anden
har en Bund med Haandtag. Flammen fra
Ildstedet spiller uden om Retorterne, og
Destillationsprodukterne ledes bort gennem Rør, idet
de flydende Destillationsprodukter (Tjære og
Træsyre) løber bort, medens Gasarterne
ledes til Ildstedet og benyttes til
Brændsel. Brændingen varer 3—8 Timer; ved
Brændingen af Rødkul er Temperaturen
280°—300°, ved Brændingen af Sortkul 350°. Naar
Processen er endt, tømmes Kullene ud i en
Slukker, en Jernkasse med lufttæt Laag, og efter
Afkøling sorteres de for Haanden, idet
Knaster, Glanskul og Brænde kasseres. Derefter
pulveriseres Kullene i rundtgaaende
cylindriske Tønder, hvori de fyldes sammen med en
Del Bronzekugler, der ved Tøndernes
Omdrejning findeler Kullene, hvorefter disse sigtes.
Findelingen sker ogsaa ofte ved Valser ell.
Kværne.
2) Fremstillingen af
Krudtmassen bestaar af Blandingen og Inkorporationen.
Blandingen, der foregaar i rundtgaaende
cylindriske Tønder med Metalkugler, kan foretages
enten ternært, idet alle tre Bestanddele straks
blandes, ell. binært, idet man blander Salpeter
og Kul for sig samt Svovl og Kul for sig og
dernæst udfører den ternære Blanding ved
atter at blande disse Satser. Denne Blanding er
imidlertid ikke tilstrækkelig, hvorfor Massen
yderligere behandles paa den ovf. omtalte
Inkorporationsmølle, hvor Løberne ved at løbe
rundt paa Massen arbejder den sammen.
Denne Behandling, under hvilken Satsen fugtes
med Vand, varer 2—8 Timer, idet Løbernes
Bevægelseshastighed er 3—10 Omdrejninger i
Min. I ældre Tider blandedes K. i de saakaldte
Stampemøller (Fig. 2), der bestod af Stamper
ell. Stempler af Træ, der løftedes i Vejret og
atter faldt ned, hvorved deres nederste Ende
bevægede sig i en udhulet Træblok,
Stampepotten.
3) Ved Presningen dannes en
Krudtkage af ensartet Tæthed og Tykkelse, hvilke
Egenskaber den fra Inkorporationsmøllen
kommende Kage ikke har. Inkorporationskagen
brydes derfor i Stykker, hvilket sker i
Valseværk ell. for Haanden med riflede Metalvalser,
hvorpaa Satsen presses i en hydraulisk Presse,
mellem hvis Stempler Krudtmassen anbringes
i fl. Lag af bestemt Tykkelse, adskilte ved
Plader af Metal. Presningsgraden maales med
en Lineal ved Størrelsen af
Sammentrykningen. Trykkets Størrelse er 25—100 kg pr cm2,
og Kagens Tæthed efter Presningen 1,65—1,85.
Ved ældre, mindre vægtfyldige Krudtsorter
udføres Presningen i en saakaldt Valsepresse
ell. Laminoirpresse (Fig. 3), hvor K. af et
Lærred uden Ende (f) føres ind mellem to
vandrette Valser (a og b), af hvilke den
øverste tvinges nedad med et bestemt Tryk ved
Valsen c. Ved denne Presningsmaade opnaas
en Vægtfylde af 1,50—1,65. Efter Presningen
afskæres de yderste Rande af Krudtkagen,
hvilke ikke har tilstrækkelig Tæthed.
 |
| Fig. 1. Inkorporationsmølle. |
 |
| Fig. 2. Stampemølle. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
