- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
763

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krudt

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

4) Korningen udføres paa meget forsk.
Maade efter den Form, hvori man vil have K.
Det finkornede K. med uregelmæssige Korn
fremstilles ved Korning i Valser ell. Korning
i Sigter. Ved Valsekorningen sønderdeles
Pressekagen ved Valser, der drejer sig mod
hinanden, og hvis Overflade er besat med
Tænder, der griber ind i hinanden, ell. med
Kannelurer. Der anvendes fl. Sæt Valser under
hinanden, og under Valserne er anbragt Sigter,
der sorterer Kornene. Ved Sigtekorningen
fremstilles Kornene ved, at Krudtkagen
kommes i Sigter sammen med en Træklods af
haardt Træ, der sønderslaar Kagen, ved at
Sigten sættes i en stærkt rystende Bevægelse. Fl.
saadanne Sigter med tiltagende Maskefinhed er
da anbragte under hinanden, og fl. saadanne
Sæt Sigter ved Siden af hinanden i en
Maskine, en saakaldet Svingkorningsmaskine.
Korningen af de grovere Krudtsorter med
uregelmæssige Korn sker undertiden for
Haanden, idet Krudtkagen slaas i Stykken med en
Hammer paa et Bord, hvorefter Kornene
sorteres ved Behandling paa to Sigter af forsk.
Finhed. Korning af kubisk ell.
parallelopipedalsk K. foregaar ved at skære Krudtkagen i
Stænger af et Korns Bredde og disse atter i
Korn, enten for Haanden ved Hjælp af Knive,
ell. ved Valser, hvis Overflader er forsynede
med Knive. Det prismatiske K. tilvejebringes
ved Presning i Staalforme af hver enkelt
Krudtlegeme i en særegen hydraulisk Presse
(Fig. 4). Satsen, der i Danmark benyttes til
Presningen, er efter Inkorporationen presset
paa en hydraulisk Presse og senere kornet paa
en Valsekornemaskine, inden den presses til
store Korn i den prismatiske Presse.

5) Poleringen, der udføres ved, at man
lader Kornene glide over hverandre i lukkede
Egetræstønder, borttager de skarpe Kanter og
giver Kornene Politur, hvorved de bliver mere
holdbare under Transport og mindre
modtagelige for Fugtighed. Undertiden tilsættes en
ringe Mængde Grafit. Prismatisk K. poleres ikke.

6) Tørringen sker ved, at K. udbredes i
tynde Lag paa Sejldugsreoler i Tørrestuer,
hvor Luften opvarmes til 30—60°. Den varme
Luft tvinges ved Skærme til at passere
Reolerne. Tørringen maa ikke ske for hurtig, da
Kornene saa let revner ved Fugtighedens
hurtige Fordampning gennem den tørre Overflade.
Efter Tørringen finder en Støvsigtning
Sted, hvorved Støvet sigtes fra enten i
roterende Cylindre, beklædte med aabent Tøj, ell.
i Poser, hvor K. bringes til at falde fra den
ene Ende af Posen til den anden, og efter
Støvsigtningen foretages endnu en Sortering
paa Sigter.

7) K.’s Blanding finder Sted for at
ophæve de Uligheder, der nødvendig maa
fremkomme ved Fabrikationen af forsk. Partier,
navnlig fordi der kun behandles smaa
Mængder ad Gangen ved hver Proces. Den foregaar
efter bestemte Regler baade paa forsk. Stadier
af Fremstillingen, og efter at K. er færdigt.

8) Prøverne af det færdige K. gaar
ud paa at undersøge, om det svarer
tilstrækkelig nøje til den engang godkendte
Krudtsort, efter hvilken det er fremstillet. Man
undersøger K.’s alm. Beskaffenhed (dets
Farve, Haardhed og Kornstørrelse), endvidere
dets Fugtighedsmængde og Vægtfylde o. s. v.
samt endelig den vigtigste Ting, dets
ballistiske Egenskaber, idet man ved Skydning med
det overbeviser sig om, at det giver
Projektilet den ønskede Begyndelseshastighed og ikke
udøver et utilladelig stort Tryk paa Vaabenet.

Til K.’s Antændelse kræves en hurtig
Varmestigning til 3—400°. Den kan bevirkes

Fig. 3. Laminoirpresse.
Fig. 3. Laminoirpresse.


Fig. 4. Presse til prismatisk Krudt, a fast<bMellemstykke, der indeholder Formerne; b og b’ Over- og<bUnderstykke, hvori Stemplerne sidder; c og c’<bPlejlstænger, der bevæger Over- og Understykke; e<bFyldekasse, der glider frem og tilbage og fylder Formerne.
Fig. 4. Presse til prismatisk Krudt, a fast

Mellemstykke, der indeholder Formerne; b og b’ Over- og

Understykke, hvori Stemplerne sidder; c og c’

Plejlstænger, der bevæger Over- og Understykke; e

Fyldekasse, der glider frem og tilbage og fylder Formerne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0795.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free