- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
775

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kruse, Jens William - Kruse, Lars Andersen - Kruse, Laurids - Kruse, Otto Friedrich - Kruse, Ulrik Christian - Kruse, Vibeke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kunstnernatur, tidlig forfalden, grov i sin Optræden
og uden Forbindelse med det intellektuelle Liv;
i dansk Teaterhistorie er han et Eksempel paa,
at den medfødte sceniske Begavelse kan gøre
sig gældende med Adel og Vælde, selv om den
bor i en ukultiveret Personlighed. (Litt.:
Robert Neiiendam, »Breve fra danske
Skuespillere og Skuespillerinder« I [Kbhvn
1911]).
R. N.

Kruse, Lars Andersen, dansk Fisker,
f. paa Skagen 5. Juni 1828, druknet 9. Marts
1894. Fra sin tidlige Ungdom tog han ivrig
Del i Redningsarbejdet paa den farlige Kyst og
vandt hurtig Kammeraters og Medborgeres
Beundring ved sin Kækhed, sin Dødsforagt og sin
opofrende Menneskekærlighed. Hundreder af
Mennesker skyldte ham deres Frelse. Særlig
Opsigt vakte det, da han ved den fr. Brig
»Daphne«’s Stranding 27. Decbr 1862 med sin
egen Baad reddede Besætningen under den
største Livsfare, efter at Redningsbaaden var
kæntret og dens Mandskab druknet. Kort efter
blev han ansat i Redningsvæsenets Tjeneste og
Formand paa Skagens Redningsbaad. Samtidig
belønnedes han med Medaillen for Druknedes
Redning. Senere fik han baade
Fortjenstmedaillen og Sølvkorset og mange Udmærkelsestegn fra
Udlandet, ligesom han 1880 modtog en
Hædersgave fra danske Mænd og Kvinder. Han
druknede ud for Skagens Nordstrand under Forsøget
paa at lande under en stærk Snestorm. Holger
Drachmann har ved sin Bog »Lars K.« sat ham
et smukt Mindesmærke.
(J. C.).

Kruse, Laurids, dansk Forf., f. 6. Septbr
1778 i Kbhvn, d. 19. Febr 1839 i Hamburg.
Efter at K. 16 Aar gl var bleven Student,
ofrede han sig helt for sine æstetiske Interesser
og opnaaede allerede 1798 at faa et
Treakts-Skuespil »Emigranterne« opført paa Teateret,
et Arbejde i Tidens sædvanlige sentimentale
Tone, men ikke ueffent gjort. Fra nu af og
lige til sin Død udfoldede K. i 40 Aar en
voldsom Produktivitet uden Hensyn til kommende
og gaaende litterære Strømninger. Han skrev
Sørgespil, Lystspil og Syngespil i Flæng —
mest kendte er det fædrelandshist. Drama
»Gyrithe« (1807) og »Opstanden i Rusland« (1812)
— og 1801 debuterede han som Romanforfatter
med »Æsthetiske Forsøg«, der indeholdt
Romanerne: »Morderen med koldt Overlæg og
dog en hæderlig Mand. Et psykologisk Forsøg«
(2. Opl. 1836) og »Lovisas Kilde«. Den Lyst til
at fordybe sig i Tilværelsens Natsider og tumle
med psykologiske Problemer, som tydelig
kendetegner den første af disse Romaner, staar
utvivlsomt ogsaa bag hans i sin Tid meget
læste »Fortællinger tildels efter Kriminalakter«
(1—2, 1822—23). Da de udkom, havde K.
imidlertid forladt Danmark og taget fast Bolig i
Hamburg. Herfra vedblev han at udsende den
ene Roman efter den anden, snart paa Dansk,
snart paa Tysk, og efter at Walter Scott havde
bragt den historiske Roman paa Moden,
forsøgte K. sig ogsaa i denne Genre. At K.’s Navn
imidlertid selv i Datidens litterære Kredse var
ret anset, kan bl. a. ses deraf, at det alm.
antoges, at han var »Hverdagshistoriernes«
anonyme Forf. Endnu 1865 udkom en af hans
Fortællinger i nyt Opl. K.’s »Dramatiske
Værker« foreligger i 4 Bd (1828—30).
J. Cl.

Kruse, Otto Friedrich, slesvigsk
Døvstummelærer, f. 29. Marts 1801 i Altona,
d. 11. Marts 1880 smst. 6 Aar gl mistede han
i Skarlagensfeber fuldstændig Hørelsen og
dermed tillige Stemmens Brug, blev anbragt
i Døvstummeinstituttet i Kiel og efter sin
Konfirmation ansat som Lærer ved samme, til
Slesvig overflyttede Anstalt, privatiserede som
Døvstummelærer i Altona, men modtog igen
fast Ansættelse ved Instituttet i Bremen og
1834 i Slesvig, hvor han virkede til 1871. Med
Understøttelse af den danske Regering foretog
han 1852—53 en Rejse til Udlandets mest
bekendte Døvstummeanstalter og udgav herom
en Beretning: Ȇber Taubstummen,
Taubstummen-Bildung u. Taubstummen-Anstalten« (1853).
Han udfoldede en betydelig
Forfattervirksomhed inden for sit Omraade og modtog herfor
en Mængde Udmærkelser fra Ind- og Udland.
(Litt.: »Bilder aus dem Leben eines
Taubstummen, eine Autobiographie des O. Fr. K.«
[Altona 1877]).
F. B.

Kruse, Ulrik Christian, norsk
Officer, f. paa Spøttrup i Jylland 10. Novbr 1666,
d. i Fredrikstad 17. Aug. 1727, blev 1699
Ritmester i Norge ved det ene nationale
Dragonregiment, blev 1710 Chef for samme, Brigader
1716 og Generalmajor 1717. Efter den store
nordiske Krigs Slutn. blev han 1721
Kommandant i Fredrikstad. Da Karl XII 8. Marts 1716
rykkede ind over den norske Grænse og ved
Midnatstid overrumplede og fangede
Oberstløjtnant Ulrik Fredrik Brüggemann med en
Del af hans Mandskab paa Hølands
Præstegaard, blev han den flg. Morgen overfalden af
Oberst K. med en i Hast samlet Styrke paa
200 Mand. Svenskerne blev imidlertid
alarmerede for tidlig, og efter en heltemodig Kamp
blev K.’s Tropper sprængt fra hinanden, og
han selv faldt, haardt saaret, i sv. Fangenskab.
Den sv. Konge viste ham den største Agtelse
og overrakte ham under de mest smigrende
Udtalelser sit eget Sværd.
(O. A. Ø.). Edv. B.

Kruse, Vibeke, Christian IV’s Frille, d.
Apr. 1648, synes at have været af tysk
Herkomst, men for øvrigt vides der saa godt som
intet om hendes Liv, førend hun blev Kongens
Elskerinde. Hun havde været i Kirstine Munk’s
Tjeneste og var bleven afskediget 1629
sammen med det øvrige kvindelige
Tjenestepersonale, da Kirstine Munk var bange for, at det
skulde røbe hendes Kærlighedsforbindelse med
Rhingreven. Kort efter bragte imidlertid
Kirstine Munk’s Moder, Ellen Marsvin, K. i
Forbindelse med Christian IV for ved et nyt
Elskovsforhold at give dennes Tanker en anden
Retning og mildne hans Vrede mod Kirstine
Munk. K. blev ogsaa hurtig Kongens
Elskerinde; men da Kongens Vrede ingenlunde
mildnedes herved, blev K. snart Genstand for
Kirstine Munk’s Børns bitre Had, og de beskyldte
hende for at have ødelagt Forholdet mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 21 21:41:27 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0807.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free