Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kruse, Vibeke - Kruseduller - Kruseman, Cornelis og Jan Adam - Krusemynte - Krusenstern, Adam Johann von og Paul von - Krusesyge - Krusevac - Krusevo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kongen og Moderen. K. bevarede sin Indflydelse
over Kongen lige til dennes Død, men ikke saa
snart havde Christian IV lukket sine Øjne, før
Korfitz Ulfeldt lod K., der i dette Øjeblik
endda laa meget syg, og hendes Datter jage bort
fra Rosenborg. Han og de andre Svigersønner
forlangte endogsaa, at Rigsraadet efter en
Proces uden Vidner skulde dømme hende for
Bagvaskelser mod Kirstine Munk. Rigsraadet
hævdede dog, at Sagen skulde gaa sin lovlige
Gang, og inden den kom videre, døde hun. Hun
var Moder til Ulrik Christian Gyldenløve og
en Datter Elisabeth Sofie, der blev gift med
Feltmarskal Claus Ahlefeldt.
L. L.
Kruseduller (tysk Laaneord, vistnok af
Dolde, Skærm, Slag), frit, usystematisk
svungne, »krusede« Linier uden Bet. ell. dekorativ
Værdi, bruges om Ornamentik kun i
nedsættende Bet.
C. A. J.
Kruseman [’kry.∫əman], 1) Cornelis, holl.
Historiemaler, f. 25. Septbr 1797 i Amsterdam,
d. 13. Oktbr 1857 i Lisse, uddannede sig
hjemme og i Paris og Rom. Til hans mest kendte
Arbejder hører »Gravlæggelsen« (1830,
Rijksmuseet i Amsterdam), »Johannes Døberens
Prædiken«, »Belisar«, »Filip II’s Afrejse fra
Scheveningen« (1832, Rijksmus.) og et
»Mandsportræt« (1826) i Leyden. Han var Medlem af
Amsterdams Akademi.
2) Jan Adam, f. 12. Febr 1804 i Haarlem,
d. 17. Marts 1862 smst., Elev af sin ovenn.
Fætter Cornelis K., senere af J. L. David,
har vundet Navn ved sin Portrætkunst:
Alexander I (1832), Kongerne Vilhelm I og
Vilhelm II (1840), et Selskab af holl. Digtere:
»Muiden-Kredsen« (Hoop-Saml. i Rijksmus. i
Amsterdam), »Selvportræt« (1844, Haarlems
Mus.). Man har ogsaa Landskaber og
Genrebilleder af ham. K., der 1831—35 var
Meddirektør ved Akademiet i Amsterdam, var
med til at grunde »Selskabet for Kunst m. v.«.
A. Hk.
Krusemynte, se Mynte.
Krusenstern, 1) Adam Johann von,
russ. Søofficer og Hydrograf, f. 8. Novbr 1770
i Estland, d. 12. Aug. 1846. K. tjente paa den
eng. Flaade 1793—99 og besøgte med et eng.
Skib Kina. Her fik han den Idé, at der for
Russerne maatte kunne drives en meget
indbringende Handel med Pelsvarer direkte til
Søs mellem de russ. Besiddelser i den nordlige
Del af det Stille Hav og Kina. Efter sin
Hjemkomst til Rusland fik han sat igennem, at der
udrustedes en Ekspedition, der saavel skulde
være kommerciel som videnskabelig. Det blev
en Jordomsejling, der udførtes under K.’s
Kommando 1803—6 og foretoges med Skibene
»Nadeschda« og »Neva«. De væsentligste
Resultater var en geografisk og hydrografisk
Undersøgelse af den nordlige Del af det Stille
Ocean, i Særdeleshed Egnene om Kamtshatka,
Kurilerne, Japan og Kina. Skønt Geografien
ikke blev beriget med nye Omraader, gav
Rejsen Anledning til mange Iagttagelser, der
rettede ell. fuldstændiggjorde det tidligere
Kendskab til de berejste Egne. K. har beskrevet
Rejsen i »Reise um die Welt 1803—06«
(1811—12) samt nedlagt de fortrinlige hydrografiske
Resultater i fl. Atlasser og flg. Værker:
Recueil de Mémoires Hydrographiques pour
servir d’analyse et d’explication à l’Atlas de
l’Ocean Pacifique (1824—27) og »Beiträge zur
Hydrographie der grössern Ozeane« (1819). K.
blev 1826 udnævnt til Admiral og Chef for
Søkadetkorpset. Hans hydrografiske Arbejder
over det Stille Ocean har haft stor Bet.
2) Paul von, russ. Søofficer, foreg.’s
Sønnesøn, f. 1834 i Reval, d. 1874 i Dorpat. K.
foretog 1860 og 1862 to Rejser for fra Petschora
at trænge frem gennem det Kariske Hav,
kortlægge Kysterne og naa Jenissej, begge Aar
med Skonnerten »Jermak«. Den første Rejse
blev udført sent paa Aaret og blev derfor
ganske kort, skønt Havet blev truffet frit for Is.
Paa den anden Rejse maatte Skibet, der var
kommet i Besæt af Isen, forlades ved Kysten
af Jalmal paa c. 70° Br., medens K. og
Mandskabet naaede Kysten 28. Septbr efter mange
Møjsommeligheder og med Tab af alt. Nær
Landingsstedet traf de Samojeder, som hjalp
dem til Obdorsk. Beretningen om K.’s Rejse
er den første Skildring, man har om en Rejse
over det Kariske Hav. (Litt.: Paul von
Krusenstern, »Skizzen aus seinem
Seemannsleben« [Hirschberg i Schlesien]).
G. F. H.
Krusesyge. Ved K. forstaas forsk.
Plantesygdomme, hvis væsentligste Symptom er en
Krusning af Bladene. Særlig anvendes K. som
Betegnelse for en Sygdom hos
Kartoffelplanten, der af og til er optraadt epidemisk og har
anrettet betydelig Ødelæggelse. K. viser sig her
ved en Krusning af Bladafsnittene,
nedadbøjede ell. tilbagekrummede Bladstilke, en
abnormt forhøjet Saftspænding, der betinger, at
Blade og Stængler bliver sprøde som Glas;
endvidere optræder der paa Blade og
Stængler smaa langstrakte, sortbrune Pletter, der
bliver talrigere, efterhaanden som Sygdommen
skrider frem. Hele Planten er angreben og faar
et matgrønt, halvvissent Udseende; den sygner
langsomt hen, og Knolddannelsen bliver meget
ringe ell. udebliver helt. Fra
»Stængelbakteriosen« afviger K. ved, at Stænglernes Basis og
Læggekartoflerne viser sig fuldstændig
normale. Om Aarsagerne til K. ved man intet
sikkert; ej heller kender man paalidelige Midler
mod den. — Om K. hos Ferskener, se
Taphrinaceæ. Ogsaa ved Angreb af Dyr
(Bladlus, Bladlopper, Galmyg o. a.) kan
fremkaldes K., f. Eks. hos Gulerødder og
Korsblomstrede.
(F. K. R.). C. F.
Krusevac [’kru∫ævats], Kruschevats,
Aladsha Hissar, By i Kongeriget
Jugoslavien, Hovedstad i Kredsen K. (2710 km2
med [1911] 170300 Indb.), ligger 150 km SØ. f.
Belgrad og 4 km fra Morava. (1911) 8000 Indb.
Den er Bispesæde, har et Gymnasium og Rester
af den Borg, hvor Serbiens Konge Lazar
residerede. K. blev 1428 erobret af Tyrkerne,
som beholdt den til 1833.
C. A.
Krusevo [’kru∫ævå], Kruschevo, By i
Jugoslavien, Kreds Monastir, ligger i en Højde
af 1176 m, 35 km N. f. Monastir paa en
Bjergskraaning over Floden Reka. Den har c. 10000
Indb., hvoraf mange Valaker.
C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
