Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 777 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krushammer ell. Stokhammer - Krushjul - Kruskaal - Krusning - Kruspersille - Krustader - krustiske Instrumenter - Krybbe. - Krybbebiden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Krushammer ell. Stokhammer, hvis
Bane bestaar af Pyramider (se Fig.), bruges til
Behugning af Granit.
E. Su.



Krushjul, smaa Staalhjul, ofte 10—20 mm
i Diameter, hvis Kant er forsynet med Indsnit,
saa at de ved at trykkes mod et paa
Drejebænken opsat Stykke giver dette en Kruskant,
saaledes som denne f. Eks. kendes fra
Skruehovederne paa Tegnebestikkenes Redskaber.
Se for øvrigt Moletter.
F. W.

Kruskaal, se Kaal.

Krusning er en Misdannelse af Planternes
Blade, der viser sig ved, at Bladpladerne bliver
bugtede og foldede paa forsk. Vis, ofte ganske
uregelmæssig; K. staar oftest i Forbindelse
med en overvættes stærk Udvikling af
Bladkødet. I nogle Tilfælde er K. af parasitær
Natur; den kan fremkaldes f. Eks. af Svampe
som Taphrina-Arter ell. af Bladlus, Bladlopper
og Galmyg. Hyppigst er dog K. en ikke
parasitær Misdannelse, der ofte er arvelig; man har
derfor af mange Planter Varieteter ell. Sorter
med krusede Blade, af hvilke nogle anvendes
som Køkkenurter (Kruspersille, Kruskaal o. a.),
andre som Prydplanter (Krusemynte, Former
af Regnfang, Bregner o. fl. træagtige Planter).
Se ogsaa Krusesyge.
(F. K. R.). C. F.

Kruspersille, se Persille.

Krustader (fr. croustade). Af Mel, Vand,
Mælk, Øl, Æg, Smør og lidt Sukker og Salt
røres en temmelig tyk Dejg. Heri dyppes et
K.-Jern, hvorefter det stikkes ned i kogende
Klaret. Naar K. er blevet lysebrun, er den
færdig. K. fyldes med forsk. fine Stuvninger.
R. H.

krustiske Instrumenter (af græsk κρούειν
»at slaa«), saadanne Instrumenter, paa hvilke
Tonen frembringes ved Anslag af det
lydgivende Legeme, altsaa foruden de egl.
Slaginstrumenter (Tromme, Bækken, Triangel o.
s. v.) ogsaa saadanne, der anslaas med
Plektron (Cither, Mandolin) ell. Hamre
(Fortepiano).
S. L.

Krybbe. De væsentligste Fordringer, man
maa stille til en K., er, at den er nem at holde
ren og derfor uden Hjørner og Kroge, hvori
gl. Foder kan sætte sig fast, samt, at den er
nogenlunde bred og flad, saa at Luften har let
Adgang til Foderet. Trækrybber opfylder ikke
den første Fordring, faar snart en sur Lugt
og forleder Hesten til Krybbebiden. Som Regel
bør K. være af Metal, helst emailleret, ell. af
en Stenart, der lader sig afpudse med glat
indvendig Flade. Foroven maa Kanten bøjes noget
indad, for at Foderet ikke skal kastes ud, naar
Hesten roder i det med Næsen. K. maa ikke
sidde højere end, at Hesten bekvemt kan æde
af den. Sidder den for højt, kan dette i
Længden medføre Sænkryggethed hos Hesten. For
Heste, der har Tilbøjelighed til Krybbebiden,
kan K. ofte med Fordel anbringes løst paa
Gulvet ell. indrettes som en Skuffe i Væggen,
saa at den kan fjernes uden for Fodertiderne.
I Forbindelse med denne Foranstaltning maa
Hesten uden for Fodertiderne vendes i
Spiltovet og bindes til begge Sider, saaledes at
den ikke kan komme til at udøve sin Uvane
paa Spilbommene ell. Grimetøjlen.
(C. G. B.). O. P.

Krybbebiden, Vindslugning, er en
Uvane, som navnlig udvikler sig hos Luksus-,
Militær- og Stutteriheste, fordi disse staar
bundne den største Del af Døgnet i Stalden, fodres
med forholdsvis lidt Fyldefoder, derfor hurtig
æder op og staar og keder sig mellem
Maaltiderne. I Mangel af anden Tidsfordriv finder
de under disse Omstændigheder paa forsk.
Unoder ell. lærer hverandre disse af. Paa den
Maade kan Uvanerne virke »smittende«. K.
bestaar ikke i, at Hesten simpelt hen bider i
Krybbe, Hæk ell. Spilbom. Den Tilbøjelighed
har de fleste Heste. Uvanen karakteriseres ved,
at Hesten — samtidig med, at den fatter
Krybbekanten ell. en anden faststaaende Genstand
mellem Fortænderne — sluger en større eller
mindre Mængde Luft. Nedsvælgningen er
ledsaget af en ejendommelig gurglende,
»gylpende« Lyd. I Modsætning til den egl.
»Krybbebider« vil »Krybbesætteren« under
Nedsvælgning kun støtte Fortænderne mod Krybbens
Bund ell. Kant; den bider ikke deri. Ikke
desto mindre giver den unaturlige Benyttelse af
Tænderne sig dog — hos Krybbesætteren som
hos Krybbebideren — til Kende ved en mere
ell. mindre stærk Bortslidning af Tændernes
Rand og forreste Flader. De fleste Heste
indskrænker Luftnedsvælgningen til Opholdet i
Stalden, hvor de driver Uvanen, snart kun
mellem Maaltiderne, snart netop under disse;
men der er ogsaa Heste, som »bider« ell.
»sætter«, hvor de gaar og staar, uafhængig af Tid
og Sted, lige saa glade ved at benytte
Kobbelet, Vognstangen ell. deres egne Ben, som
Krybben, ja enkelte egl. »Vindslugere« opnaar
en saadan Færdighed, at de slet ikke behøver
noget Støttepunkt. — I mange Tilfælde har K.
ingen Indflydelse paa Dyrenes Velbefindende
og nedsætter saaledes ikke Brugsværdien, men
den er selvfølgelig altid en styg Uvane, som
let efterabes af andre Heste, og hvis endelige
Følger for øvrigt ikke altid lader sig overskue.
De Heste, som bider i Krybben under
Maaltiderne, spilder saaledes meget Foder, som
falder ud af Munden paa dem, idet de gaber op
over Krybbekanten. Andre sluger saa megen
Luft, at de jævnlig angribes af Vindkolik, og
deres Fordøjelse lider undertiden i den Grad,
at de bliver ganske utrivelige. K. forringer
derfor altid Hestens Handelsværdi ganske
betydelig, og da den som oftest ikke lader sig erkende
i selve Handelsøjeblikket og tilmed undertiden
kan bringes til at forsvinde for en kortere
Tid (f. Eks. ved Prygl, ved Beskadigelse af
Tandkødet bag Fortænderne med Kniv eller
gloende Jern, ved Fodring af Sten- ell.
Jernkrybbe, og paa fl. a. Maader), har den fra gl
Tid været henregnet til de »skjulte Fejl«, for
hvilke Sælgeren er Køberen ansvarlig.
Luftnedslugningen søges modarbejdet ved Anbringelse
af en stramt spændt Halsrem (»Gylperem«) ell.
særlig konstruerede Grimer (se ndf.), og i den
nyere Tid har man med Held forsøgt ved
operative Indgreb (Fjernelse af visse Muskler paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>