- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
778

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krybbebiden - Krybbebidergrime - Krybben (Krebsen) - Krybben (Jesus-Barnets) - Krybbønner - Krybdyr

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Halsen) at umuliggøre de ret sammensatte
Bevægelser, som Hesten maa foretage med
Svælgets og Halsens Muskelapparat, for at
Nedsvælgningen af Luft overhovedet skal kunne
finde Sted.
(G. S.). F. N.

Krybbebidergrime. Der er endnu ikke
fundet noget sikkert Middel mod Krybbebiden
og altsaa heller ikke nogen virkelig virksom
K. Den simpleste Form for K. er en Halsrem,
undertiden forsynet med en indlagt
opadkrummet Jernbøjle, der griber op mellem Hestens
Kæber og trykker mod Struben. Skal
Halsremmen nytte noget, maa den spændes
temmelig stramt, hvad der selvfølgelig let giver
Anledning til Kongestioner til Hjernen og
Aandenød og tillige ødelægger Manen. En Form
af Halsrem, der ikke behøver at spændes slet
saa stramt, er den Burdajewicz’ske K. Det
indlagte Jernstykke bærer her 3 Spiralfjedre,
der hver omslutter en Metalspids. Naar Hesten
strammer Halsmusklerne ved at tage Støtte
mod Krybben, trykkes Spiralfjedrene sammen,
og Spidserne trænger ind i Huden. Forhærdede
Krybbebidere lader sig dog kun lidt genere
heraf. Anvendelsen af de nævnte Midler falder
nærmest ind under Begrebet Dyrplageri. Til de
lempeligere hører den aabne Mundkurv.
Afstanden mellem de Bøjler af denne, der sidder
foran Munden, er tilstrækkelig stor til, at
Hesten kan faa fat i Foderet, men Bøjlerne
hindrer den i at bide i Krybbekanten. Hermed er
imidlertid ikke forhindret Vindslugning ved, at
Hesten støtter Munden mod Bunden af
Krybben, og endnu mindre Vindslugning uden
Støtte. Endelig anvender man mod Krybbebiden
saadanne Midler, som nærmest skal tjene til
at aflede Hestens Opmærksomhed fra dens
Uvane. Til disse hører foruden rigelig Motion
og i Stalden frisk Halm, som Hesten stadig
kan pille i, endvidere en Art Grime ell. Trense,
hvori er anbragt et Bid forsynet med
Berlocker (Dingeldangel), som Hesten kan lege
med i sine ledige Timer, ell. et hult Bid
forsynet med Smaahuller, der ligeledes virker som
en Slags Legetøj. Dette Bid maa Hesten have
paa Dag og Nat, ogsaa i Fodertiderne.
(C. G. B.). O. P.

Krybben, se Krebsen.

Krybben, en Krybbe med Efterligning af
Jesus-Barnet, findes i mange kat. Kirker og
Privathjem fremstillet paa Juleaften; denne
Skik er først anvendt af den hellige Franciscus
1223.
(A. O.). H. El.

Krybbønner, se Bønne.

Krybdyr (Reptilia), en Klasse af
Hvirveldyr, der i ydre Habitus minder mest om
Padderne, men i deres indre Bygningsforhold har
mange Berøringspunkter med Fuglene og
Pattedyrene. Det er koldblodede Dyr, der hele
Livet igennem aander ved Lunger, og hvis
Legeme er bedækket med Skæl ell. Skjolde.
Skelettet er stærkt forbenet og Ribbenene vel
udviklede. En enkelt Nakkeledknude er til Stede.
De lægger enten Æg ell. føder Unger, som de
ikke giver Die. Ligesom hos Fugle og
Pattedyr er Fosteret omgivet af Hinder (Amnion og
Allantois).

Morfologi. K.’s Legemsform er
overordentlig forsk., navnlig naar de uddøde
Former tages med i Betragtning. Selve Navnet K.
kan kun siges at være nogenlunde træffende,
hvis man tænker paa de nulevende Former
alene. Bl. de uddøde var der mangfoldige, hvis
Bevægelser langtfra kunde karakteriseres som
en Kryben; nogle bevægede sig som Fugle i
Luften, andre som Havets Fiske og atter andre
som Pattedyrene, nogle endogsaa som
Kænguruen paa Bagbenene alene i Hop ell. Spring. Som
den mest typiske Legemsform for Nutidens K.
kan Øgleformen betragtes. Kroppen er
her langstrakt, Lemmerne temmelig smaa og
svage, saaledes at Bugen skydes hen ad
Jorden, Halen er kraftig og spiller gerne ligesom
selve Kroppen en ret betydelig Rolle som
Bevægelsesredskab. Fra Øgleformen er der de
jævneste Overgange til Slangeformen og
fra denne igen til Ormeslangernes og
Ormeøglernes Ormeform, hvor Kroppen omtr. er lige
tyk overalt og Halen meget kort ell. næsten
manglende. Mere isoleret staar
Skildpaddeformen, med den korte og brede Krop og
den lange bevægelige Hals. K.’s Hud er haard
og fast, hvad der dels er en Følge af, at
Overhuden er forsynet med et vel udviklet
Hornlag, dels hyppig skyldes Forbeninger i
Læderhuden. De saakaldte Skæl er flade,
regelmæssig stillede Hud vorter, hvis Overflade dækkes
af forholdsvis tykke Hornplader, medens
Hornlaget i Furerne mellem Skællene er
tyndt. I nogle Tilfælde viser Skællene sig
som smaa runde Vorter af forsk. Størrelse,
saakaldte Grynskæl (Gekkoer, Kamæleoner),
men i Reglen har Skællene bagtil en
fremspringende Rand, der som en Tagsten griber hen
over den forreste Del af de følgende. Hos
Krokodiller og Skildpadder er Hornpladerne
meget store, og da der tillige findes betydelige
Forbeninger i Læderhuden, dannes der hos
mange af disse et stærkt Panser om Kroppen.
K.’s Tæer er forsynede med krumme Kløer:
Horndannelser, der omgiver det yderste
Taaled. Hudens Farve skyldes Pigment, der
optræder baade i Læderhuden og i Overhuden.
Hudkirtler forekommer kun i ringe Mængde,
baade hos Øgler, Skildpadder og Krokodiller.
Skelettet bestaar hos det voksne Dyr aldeles
overvejende af Benvæv; Rygstrengen (Chorda)
forsvinder, undtagen hos Gekkoerne. I Alm. er
Hvirvellegemerne hos Nutidens K. hule fortil
og hvælvede bagtil (procoele), sjælden hule
baade for og bag (Gekkoer). Hvirvelsøjlen
bestaar i Reglen af fl. vel adskilte Afsnit: Hals-,
Bryst-, Bækken- og Halehvirvler. Undertiden
kan der skelnes særlige Lændehvirvler uden
Ribben. Hos Slangerne og de slangelignende
Øgler, der mangler Brystben, er der Ribben
paa alle Legemets Hvirvler med Undtagelse af
første Halshvirvel. Ogsaa hos Krokodiller og
Øgler bærer Halshvirvlerne Ribben, som dog
er temmelig korte. Brystribbenene er delte i
et øvre benet og eet ell. to nedre bruskede
Partier. Fra det øvre Afsnit udgaar
undertiden ligesom hos Fuglene en bagudrettet
Forlængelse (Krokodiller, Hatteria).
Bækkenhvirvlerne, af hvilke der hos nulevende K. kun
findes 2, bærer sjælden Ribben. Foruden et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0810.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free