Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krybdyr
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
helt manglende, er Lungens bageste Del en
aldeles glat Sæk, der ingen Bet. har for
Aandedrættet og ikke engang modtager sit Blod fra
Lungearterien. Hos Kamæleoner og enkelte
andre Øgler udgaar der fra Lungen
fingerformede Poser, der strækker sig ud bagtil mellem
Indvoldene. Naar disse Dyr puster sig op, sker
det ved, at Poserne fyldes med Luft. Hos
Krokodiller og Skildpadder nærmer Lungerne sig
— ved deres fintkamrede Bygning — til de
varmblodede Dyrs. Luften føres ned til
Lungerne gennem et langt Luftrør, hvis øverste
Del, Strubehovedet, er forsynet med
særlige Bruske og undertiden med et Par
Stemmebaand (Gekkoer, Kamæleoner,
Krokodiller). Et Strubelaag (Epiglottis) forekommer
hos mange Skildpadder, Slanger og Øgler. Naar
undtages Skildpadder, der indaander Luften
ved Sammentrækning af en stor, flad Muskel,
der med sine Rande er fæstet til Skjoldet,
fremkaldes Luftfornyelsen ved Bevægelsen af
Ribbenene. Hos alle K. finder der en Blanding
Sted af det arterielle og det venøse Blod, enten
i selve Hjertet ell. uden for dette, hvor
Aortabuerne støder sammen. Medens Forkamrene i
Reglen er fuldstændig adskilte, viser
Hjertekammeret sædvanlig kun en begyndende
Deling ved en ufuldstændig Skillevæg.
Krokodillerne er de eneste K., hos hvilke højre og
venstre Side af Hjertet er fuldstændig adskilte.
Men selv hvor Skillevæggen mellem
Hjertekamrene ikke er fuldstændig, er der forsk.
Bygningsforhold i Hjertet, som bevirker, at
Blodets Blanding indskrænkes betydelig, og
navnlig er det Blod, der føres til Lungerne,
temmelig ublandet venøst. Ligesom hos
Pattedyr og Fugle udvikles der 6 Arteriebuer, af
hvilke foruden de to første embryonale Buer
ogsaa den femte Arteriebue gaar til Grunde.
Det første Par af de blivende Buer fortsætter
sig i Hovedpulsaarerne (Carotiderne), det
andet Par forener sig og danner Aorta, medens
det sidste Par optræder som Lungepulsaarer.
Det Blod, der kommer fra Bagkroppen og
Indvoldene, gaar helt ell. delvis gennem et Nyre-
og Leverportaaresystem, førend det gennem
den nedre Hulaare føres til Hjertet.
Lymfekarsystemet er stærkt udviklet. De røde
Blodlegemer er aflange og forsynede med Kerne.
Nyrerne er aflange Organer, der har deres
Plads bagtil i Krophulen. Urinkanalerne er
ikke som hos Padderne udstyrede med aabne
Tragte. En Urinblære, der fremtræder som en
Udposning fra Kloakens nedre Væg,
forekommer hos Skildpadder og de fleste Øgler, men
mangler hos Slanger og Krokodiller. Urinen er
ofte af en endnu mere fast Beskaffenhed end
hos Fuglene. Hos Slangerne ser den ud som
en kridtagtig Masse. Kønsorganerne
forholder sig i Hovedsagen som hos Fuglene. Da
Æggene er store, ligner Æggestokkene i moden
Tilstand Drueklaser. Æggelederne (de
Müller’ske Gange), der begynder med en vid Tragt,
er af samme Type som hos de højere
Hvirveldyr. De udmunder ligesom Sædlederne hver
for sig i Kloaken. Testiklerne forbinder sig
med en af fine Kanaler gennemsat Bitestikel,
Ira hvilken Sædlederen udgaar. Hos Øgler og
Slanger har Hannerne paa hver Side af
Kloakaabningen et udkrængeligt Parringsorgan, der
bærer en aaben Sædrende og ofte er forsynet
med Torne ell. andre Udvækster. Hos
Krokodiller og Skildpadder er Parringslemmet, der
svarer til Pattedyrenes, enkelt, hos Hatteria
mangler det ganske. Ikke sjælden er Hannerne
og Hunnerne ret forsk. i Farve ell. Størrelse.
Mest fremtrædende er Forskellen hos visse
Leguaner og Kamæleoner. Hos de første kan
Hannerne alene være udstyrede med store
Ryg- og Halekamme og en smukt farvet
Strubefold, hos de sidste kan Hannerne bære Pande-
ell. Næsehorn, som ikke er udviklede hos
Hunnerne. Hos Skildpadder og de fleste Øgler
er Hannerne større end Hunnerne. Hos
Slanger og Firben er det omvendt. Æggene hos
K. har en ret bet. Størrelse (som Ærter hos
Firben, som Gaase- ell. Hønseæg hos
Krokodiller). Blommen er omgiven af en
Æggehvidemasse og en Skal, der hos Skjoldkrybdyrene
er fast og kalkagtig, hos Skælkrybdyrene i
Reglen blød og læderagtig. Udviklingen af
Fosteret foregaar paa en lgn. Maade som hos
Fuglene. Æggets Kløvning er partiel, og der
dannes en Kimskive, hvor Anlægget til
Centralnervesystemet tidlig viser sig som en Fure
(Rygfuren ell. Medullarrenden), hvis Rande
hvælver sig mere og mere frem for til sidst
at lukke sig sammen i Midtlinien. Der dannes
derved (af Ektodermet) et Rør, af hvilket
Hjerne og Rygmarv udvikles. Førend denne
Sammenvoksning endnu er foregaaet, viser der
sig ved den forreste udvidede Del af Rygfuren
et første Spor til den Bøjning af Hovedet, der
karakteriserer Fosteret hos de højere
Hvirveldyr. Paa begge Sider af Medullarrenden
dannes der tidlig nogle Ursegmenter, hvoraf bl. a.
Hvirvelsøjlen udvikles. Rygstrengen, Chorda,
udvikles af Entodermet ved Dannelse af en
Længdefold og en derpaa flg. Afsnøring paa
lgn. Maade, som Medullarrøret dannedes af
Ektodermet. Ligesom hos Pattedyr udvikles der
Hinder, som omslutter Fosteret. Fra Kimen
udgaar der en af Ektodermet og det ydre Lag
af Mesodermet dannet Fold, der begynder med
at dække For- og Bagenden og efterhaanden
vokser op over hele Fosteret. Idet Foldens
Rande smelter sammen foroven, dannes der
omkr. Fosteret et vædskefyldt Rum, der er
begrænset af Foldens indvendige Blad, som
benævnes Frugthinden (Amnion). Foldens
ydre Blad betegnes som den serøse Hinde
(Serosa). Ved den bageste Del af Legemet
udgaar der fra Tarmvæggen (der indvendig
bestaar af et Entodermlag, udvendig af et
Mesodermlag) en Udposning, der efterhaanden
vokser ud til en stor fladtrykt Sæk, som
strækker sig ind mellem Frugthinden og den serøse
Hinde og efterhaanden omslutter Fosteret.
Denne Sæk, der er meget rig paa Blodkar,
virker dels som Aanderedskab, dels som Beholder
for Fosterets Urin. Som hos alle andre
Hvirveldyr har Fosteret fl. Gællespalter
(Visceralspalter). Disse gaar dog alle senere til Grunde
med Undtagelse af den første (der findes
mellem Kæbebuen og Tungebensbuen). Denne viser
sig hos det voksne Dyr som Trommehulen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
