Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krybdyr - Krybefisk - krybende - Krybespor - Krybskytte. - Kryddereddike - Krydderier - Krydderiøerne - Kryddermynte - Kryddernelliker - Krydderpose - Kryddersild - Krydderurterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pattedyr er opstaaede ved særlig
Specialisering af visse forlængst uddøde K. (Litt.:
Duméril & Bibron, Histoire naturelle
des Reptiles [Paris 1834—54]; C. K.
Hoffmann, »Die Reptilien« i Bronn’s »Klassen
und Ordnungen des Thierreichs« [6. Bd
1879—89]; G. A. Boulenger, Catalogue of the
Lizards, Chelonians, Crocodiles, Snakes etc.
[London 1885—96]; Boas, »Lærebog i
Zoologien«, 5. Udg. [1920]; Fr. Leydig, »Die in
Deutschland lebenden Arten der Saurier«
[Tübingen 1872]; Brehms »Tierleben«, 7. Bd
[Leipzig 1892]; C. Lütken, »Skildringer af i
Dyrelivet i Fortid og Nutid« [Kbhvn 1880]; R.
Lydekker, Catalogue of the fossil Reptilia
and Amphibia [London 1888—89]; E. Cope,
Synopsis of the extinct Batrachia, Reptilia and
Aves of North America. Transact. Amer. Philos.
Soc. 14. Bd [1871]; G. Baur, On the
phylogenetic arrangement of the Sauropsida,
Journal of Morphology, 1. Bd [Boston 1887];
Zittel, »Handbuch d. Palæontologien
[Palæozoologie 3. Bd 1889—90]; Samme, »Grundzüge
der Palæontologie« [Leipzig 1895]).
(A. C. J.). R. H. S.
Krybefisk, se Labyrintgællede.
krybende (bot.) kaldes en Stængel, der
ligger vandret paa ell. under Jordens Overflade,
og som sædvanligvis slaar Rødder fra
Bladfæsterne. K. Stængler er meget alm., saavel
overjordiske (Eks.: Alm. Ulvefod, Pengebladet
Fredløs, Korsknap, k. Ranunkel o. m. fl.) som
underjordiske (Eks.: Vedvarende Bingelurt,
Hasselurt, Tandrod o. m. fl.).
A. M.
Krybespor. Paa Lagfladerne af mange
Stenarter (især Sandstene) træffes hyppig mere
ell. mindre bugtede Figurer af ret forsk. Form
og Størrelse; tidligere blev de i Reglen ansete
for at være forstenede Planter, navnlig Alger,
men Nathorst har paavist, at det i mange
Tilfælde drejer sig om forstenede Spor efter Dyr,
der har bevæget sig hen over Hav- ell.
Søbunden.
J. P. R.
Krybskytte. Benævnelse paa den, der
anstiller ulovlig Jagt (smlg. Jagtret).
Kryddereddike, se Eddike.
Krydderier kalder man forsk. Planter og
Plantedele, der p. Gr. a. deres Indhold af
stærkt lugtende ell. smagende Stoffer, ofte
æteriske Olier, benyttes til at give Maden en
behagelig, appetitvækkende Lugt og Smag. Af
Rødder og Rodstokke benyttes Ingefær,
Galgant, Gurkemeje og Kalmus, af Bark
benyttes Kanel og Nellikekanel, af Blade og
Blomster: Laurbærblade, Kapers, Nelliker,
Kanelblomster, Spansk Humle og Safran, af
Frugter og Frø: Vanille, Peber, Lang
Peber, Allehaande, Spansk Peber, Cayennepeber,
Citroner o. a. Oranger, Kardemomme,
Muskatnød og Muskatblomme, Sennep, Kommen,
Fennikel, Anis, Koriander og Dild, af hele
Planter: Karse, Timian, Merian og forsk.
Arter Mynte. Et K.’s Værdi afhænger
selvfølgelig af dets Indhold af det for vedk. K.
karakteristiske Stof og kan derfor til Dels
bedømmes ved Lugt og Smag. En nøjagtig
Bestemmelse af Mængden af de virksomme
Stoffer er imidlertid som Regel yderst vanskelig,
og man nøjes derfor oftest med at undersøge,
om et K. er rent og friskt ell. ikke. Renheden
undersøges sædvanlig ved Mikroskopets Hjælp,
men. et godt Holdepunkt yder ogsaa
Bestemmelsen af Indholdet af Aske, idet Forholdet
sædvanlig er det, at Stilke og Skaller
indeholder en betydelig større Mængde Mineralstoffer
end selve den Plantedel, Blomst ell. Frugt,
der egl. skal udgøre Handelsvaren. Af
Forfalskninger træffer man ved K. en meget stor
Mængde. Af disse kan som den, der ofte er
vanskeligst at paavise, nævnes en Indblanding
af K., af hvilke den æteriske Olie i Forvejen
er helt ell. delvis udtrukken. Ved hele K.
anvendes ofte en Farvning ell. en Indblanding
af i Udseende lgn., men værdiløse Itlantedele,
ved pulveriserede K. anvendes oftest en
Tilsætning af vegetabilske ell. mineralske
Stoffer. Af førstnævnte træffes hyppigst Mel,
Stivelse, knust Brød og mange forsk. Plantedele,
f. Eks. knuste Oliekager, Olivenkerner o. a.
og det saakaldte »Matta«, der er et til dette
Brug særlig fabrikeret Pulver, bestaaende af
tørrede Pærer, Hirseklid o. a. værdiløse
Stoffer, farvet paa forsk. Maade efter de K., i
hvilke det skal indblandes. Af mineralske
Stoffer har man i K. fundet saa at sige alt
anvendt til Forfalskning. De nyere
Undersøgelsesmetoder har ganske vist trængt
Forfalskningerne betydelig tilbage, men der føres dog
paa dette Omraade en stadig Kamp mellem
de dygtige Bedragere og Analytikerne. I øvrigt
henvises til Specialartiklerne.
K. M.
Krydderiøerne, se Molukkerne.
Kryddermynte (Elshóltzia Willd.,
Elsshólzia), Slægt af Læbeblomstrede, Urter ell.
Halvbuske af forskelligartet Ydre. De smaa
Blomster har et 5-tandet, næsten regelmæssigt
Bæger; Kronen er svagt 2-læbet med en udelt ell.
udrandet Overlæbe; de forreste Støvdragere er
længst. Omtr. 20 Arter, mest asiatiske.
Ensidig K. (E. cristata Willd, Elssholzia Patrinii
[Lechepin] Garcke) er en enaarig, 25—50 cm
høj, næsten glat Urt med opret, grenet Stængel,
ægdannede og takkede Blade. Blomsterkransene
sidder i et ensidigt Aks; Kronerne er
rødliglilla. Den findes i Danmark hist og her forvildet
fra Haver og er ligeledes truffet ved Kria;
blomstrer i Juli—Aug.
A. M.
Kryddernelliker, se Jambosa.
Krydderpose, Pose fyldt med tørrede,
smaatskaarne Lægeurter (mest fordelende
Urter), der varmes ell. overhældes med kogende
Vand og bruges som smertestillende Omslag
ved Tandpine ell. Reumatisme.
(Lp. M.). P. H.
Kryddersild, Sild, der efter at have ligget 24
Timer i Eddike er nedlagt med Salt og forsk.
Slags Krydderier.
R. H.
Krydderurterne, Ingefærfamilien
(Zingiberaceæ), Fam. af enkimbladede Planter
af Ordenen Scitaminales, fleraarige Urter med
Rodstok ell. Knolde og ofte fortykkede Rødder.
De toradede Blade har Skede og Stilk og en
lancet- ell. ægdannet Plade; paa Grænsen
mellem Skede og Stilk findes Skedehinde.
Blomsterne, der sidder i Aks ell. Klase, har oftest
Bæger og Krone; Bægeret er sambladet og mere
ell. mindre rørformet. Af Støvdragerne er kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
