Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krydstoldvæsen - Krügell, Johan Adam - Krüger, C. N. A. - Krüger, Eduard - Krüger, Franz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Krydstoldvæsen. Allerede 1692 omtales
Toldkrydsning for at hemme det da udstrakte
Smugleri paa Rigets Kyster, og i det flg. Aarh.
fragtede og armerede Staten i samme Øjemed
Smaafartøjer, der blev kommanderet af
Officerer af Søetaten. Skibenes Antal var dog ikke
stort, saaledes 1777 kun 4. De nærmere
Bestemmelser om Forholdet mellem de Søfarende
og disse Krydsfartøjer indeholdes i Pl. 18.
Marts 1776, jfr Pl. 4. Juni 1778 (for Norge),
ligesom Frd. 1. Febr 1797 § 95 anordner et
særligt Krydstoldflag for de Betjente, der krydsede
ved Kysterne ell. i Fjordene og Havnene.
Efter at Landtoldopsynet paa den jyske
Vestkyst i den flg. Tid var blevet skærpet, bredte
Smugleriet sig stærkt over Østkysten, og
Toldvæsenet fandt det efter Forholdene her mest
formaalstjenligt, at Kontrollen blev ført fra
Søen. Allerede tidligere bfrvde man samlet
Toldvæsenets Baade under en Inspektør og
tilvejebragt »en kombineret Krydsindretning langs
Rigets Kyster i Kattegat og Østersøen« og
derved opnaaet gode Resultater.
Generaltoldkammer- og Commercekollegiet indgik derfor 16.
Maj 1824 med en Indstilling til Kongen om
Oprettelsen af et K., og denne Indstilling blev
tiltraadt ved en kgl. Res. af 26. Maj s. A.
(Bek. af 13. Juli 1824). I den efterfølgende
Periode gjorde de velholdte og hurtigsejlende
Toldkuttere god Fyldest, og deres Antal blev
forøget. 1840 bestod Toldkrydsflotillen,
Monarkiets østlige Krydsafdeling, af 11 Skibe og 7
Baade, og der fandtes dengang tillige en
vestlig Afdeling for Hertugdømmerne og Fanø.
1899 raadede K. over 30 Krydsfartøjer, hvert
ført af en Krydstoldassistent, foruden
Inspektion sskonnerten »Argus«. Saavel
Krydstoldinspektøren som Næstkommanderende var
Marineofficerer. Statens Udgifter til K. var paa
dette Tidspunkt c. 261000 Kr aarligt. Om end
K. har haft en fortjenstfuld Virksomhed ved at
sikre Kysterne mod Smugleri og fungere som
et Slags Søpoliti, f. Eks. over for det ulovlige
Stenfiskeri, var Tiden dog løbet fra hele denne
Institution. Krydsfartøjerne var Sejlfartøjer
med ret store Distrikter og maatte efter
Sagens Natur staa magtesløse over for
Dampskibene, der var blevet Hovedtransportmidlet.
K.’s Forsegling og Ledsagelsen af Skibe under
Sejl ell. Damp fremkaldte stærke Klager fra
danske og fremmede Skibe, og dertil kom, at
Kontrollen var mangelfuld, idet Krydsfartøjerne
som Regel laa opankret om Natten og var
ganske ude af Virksomhed i Jan. og Febr
Maaneder. Ud fra disse forsk. Hensyn fastsattes
der ved L. 24. Marts 1899 en første Reduktion
af K.’s Personel og Materiel, og sluttelig
nedlagdes den hele Institution ved L. 24. Apr. 1903
samtidig med, at Landtoldopsynet blev noget
udvidet.
F. T.
Krügell [’kry’gəl], Johan Adam, dansk
Musiker, f. 18. Septbr 1835 i Næstved, d. 27.
Juli 1915 i Kbhvn. Han blev efter
Konfirmationen sat i Malerlære, men hans musikalske
Trang førte ham snart til Violinen, og han
søgte Livets Udkomme som Spillemand.
Forholdsvis sent naaede han at faa egl. metodisk
Undervisning, og først 1867 blev han Elev af
Musikkonservatoriet i Kbhvn. Som Organist
blev han ansat 1863 paa Herlufsholm og 1880
ved Malthæus-Kirken i Kbhvn, hvor han
fungerede indtil sin Død. I 1870’erne var K.
gentegne Gange i Udlandet, hvor han knyttede
fl. Forbindelser i Musikverdenen, og hvor hans
Kompositioner er opførte. Ved Siden af en
omfattende Lærervirksomhed har han udfoldet
stor Frugtbarhed som Komponist, skrevet
mange Værker i stor Stil, Symfonier, Suiter og
Ouverturer for Orkester, Violinkoncerter,
Kammermusik, kirkelige Værker (Oratorium,
Messe, Rekviem), Orgelkompositioner og en Opera
»Kong Saul« (uopført). K. var en dygtig
Kontrapunktiker, men søgte dog i sine Værker
tillige ud i moderne Stilretninger. Hans
betydeligste Værk er »Moll og Dur«, 24 Fugaer i
alle Tonarter.
A. H.
Krüger [’kry.gər], C. N. A., se Krueger.
Krüger [’kry.gər], Eduard, tysk
Musikforfatter, (1807—85), var af Fag Filolog og i
denne Egenskab Lærer, senere
Seminariedirektør; ved Siden deraf havde K. erhvervet sig
en grundig musikalsk Uddannelse, og han skrev
Kritikker og Afh. i Fagblade samt udgav de
selvstændige Arbejder »Grundriss der Metrik«,
»Beiträge für Leben und Wissenschaft der
Tonkunst«, »Musikalische Briefe« (1870) og navnlig
»System der Tonkunst« (1866), Værker, der
omtales som Resultatet af et rigt Tanke- og
Forskningsarbejde.
W. B.
Krüger [’kry.gər], Franz, tysk Portræt- og
Hestemaler, f. 3. Septbr 1797 i Radegast ved
Köthen, d. 21. Jan. 1857 i Berlin. K. studerede
kort Tid paa Berlins Akademi, men lærte
Kunst paa egen Haand. Et Bytterportræt, han
udførte for en preuss. Prins, bragte ham
Hoffets og Aristokratiets Gunst; han malede nu
talrige Portrætter for disse Kredse, helst
Rytterbilleder; Hesten var overhovedet hans
Yndlingsemne; denne malede »Heste-K.«, som han
kaldtes, med megen Virtuositet og indgaaende
Natursandhed i Mængder af »Hesteportrætter«
og »Hestestalde« (et saadant fra 1847 i Berlins
Nationalgal.). Det store, 3 m høje, 4 m brede,
af den senere russ. Kejser bestilte Billede (1829,
Vinterpaladset i Petrograd), der forestiller
denne i Spidsen for et Kyrasserregiment,
paraderende for den preuss. Konge, blev en Sejr
for K., mindre ved malerisk Gengivelse, end
ved heldig Komposition og især ved
Anbringelsen af en Mængde Portrætter af Berlins
samtidige Storheder i Forgrundens
Tilskuergruppe. Samme betydelige kulturhistoriske
Interesse knytter sig til to senere store
Paradebilleder, hvori Portrætter af kendte Berlinere
fra Datiden er indflettede: »Gardekorpsets
Parade« (Berlins kgl. Slot), og Hyldningsbilledet
(Hohenzollern-Mus.) samt »Parade i Potsdam«,
der ligesom andre Værker maledes for den
russ. Kejser. Ogsaa i hans mange, ofte
udmærkede, fint individualiserende Portrættegninger
(blandt andre Thorvaldsen) med Bly, Kridt ell.
Vandfarve findes et værdifuldt Galeri af
Preussens Statsmænd, Kunstnere og Lærde (et
Udvalg heraf i »Vor fünfzig Jahren, Porträtskizzen
berühmter u. bekannter Persönlichkeiten
vornehmlich aus d. alten Berlin v. F. K.« [1883
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
