- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
793

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kryptoftalmus - Kryptogamer - kryptogen - kryptogenetisk Infektion - Kryptograf - Kryptografi - Kryptokalvinisme - Kryptokatolicisme - kryptokrystallinsk - Krypton - kryptonym - Kryptopertit - Kryptorkisme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Kryptoftalmus (gr.) kaldes den medfødte
Misdannelse, hvor Huden gaar hen over
Øjehulen, saa at der tilsyneladende hverken findes
Øjelaag ell. Øjeæble. Dette findes dog i Dybden
af Øjehulen, men er mindre end normalt.
G. N.

Kryptogamer (Cryptogamia el. Cryptogamæ)
betegner i Linné’s og andres Systemer alle
blomsterløse Planter ell. Grupper deraf (hos
Bartling d. s. s. Karkryptogamer). Udtrykket er
uden egl. systematisk Værdi, men anvendes dog
alm. som Kollektivnavn. Om dets Oprindelse
henvises til Blomst, S. 459. I nyeste Tid har
man fundet det rigtigt at ombytte K. med Navnet
Sporeplanter, hvorved man antyder, at
K. (blomsterløse Planter) formerer sig ved
Spotrer, medens alle Fanerogamer
(Blomsterplanter), der formerer sig ved Frø, benævnes
Frøplanter (Spermatofyter). Til K. hører tre
store Grupper (Rækker): Løvplanterne,
Mosserne og Karkryptogamerne.
A. M.

kryptogen (gr.), af skjult Oprindelse (om
Bjergarter).

kryptogenetisk Infektion. Herved forstaas
almen Infektion, hvor Mikroberne ikke
frembringer nogen synlig Reaktion paa
Indgangsstedet. Streptokokker — i særlig Grad jo mere
virulente de er — kan f. Eks. indføres ved et
Stik af en forurenet Naal e. l., og i
Tilslutning hertil kan opstaa en svær, maaske dødelig
Almeninfektion (Sepsis) uden lokal paaviselig
Reaktion. Tilsvarende kan fremkaldes
eksperimentelt paa Kaniner. Visse Infektionssygdomme
kan ligeledes pludselig ytre sig, uden at det er
muligt at paavise det Sted, hvor
Sygdomsvækkeren er kommet ind i Legemet. Det drejer
sig da om en k. I. Stivkrampen — der skyldes en
Forgiftning af Centralnervesystemet med
Stivkrampebacillens giftige Produkt (Toksin) —
kan i sjældne Tilfælde bryde ud, uden at det er
muligt at paavise, hvor Bakterierne har
dannet Toksinet (kryptogenetisk Stivkrampe). Som
Regel opstaar Stivkrampe kun, naar et Saar
er blevet inficeret med Stivkrampebaciller.
Pestbaciller, der — ved Loppestik ell. paa anden
Maade — podes ind i Huden, giver som Regel
ingen lokal Reaktion. Denne fremkommer først
i de til Regionen svarende Lymfekirtler, der
svulmer op (Buboner).
O. T.

Kryptograf (gr.), den, der er bevandret i
Kryptografi ell. Lønskrift.
V. S.

Kryptografi (gr.), Kunsten at skrive i en
hemmelig, kun for Indviede forstaaelig Skrift;
ogsaa de dertil benyttede Tegn (se
Lønskrift).
V. S.

Kryptokalvinisme (ɔ: hemmelig
Kalvinisme) har man kaldt saadanne Bevægelser inden
for den lutherske Kirke, der i det skjulte søgte
at indsmugle kalvinske Lærdomme, især ang.
Nadveren, Saaledes opstod der i Pfalz 1560 og
i Bremen 1562 kryptokalvinistiske Stridigheder,
der begge Steder endte med Kalvinismens Sejr.
Anderledes gik det imidlertid i Sachsen, til hvis
Historie K.’s Navn særlig er knyttet. Her var
der en Kreds af Teologer af Melanchthon’s
Skole, som, understøttede af Melanchthon’s
Svigersøn, den indflydelsesrige Livlæge hos
Kurfyrsten, Caspar Peucer, ligefrem arbejdede paa
ganske stille at faa indført Kalvinismen. De gik
frem Skridt for Skridt, alt medens de lod
Kurfyrst August være i den Tro, at hans Univ. i
Wittenberg var Lutherdommens faste Bolværk.
De fik Kurfyrsten til at stadfæste en
kalviniserende Lærenorm, ja til at fordrive deres
lutherske Modstandere fra Universitetet i Jena. Men
da de saa troede at have Sejren i Hænde og
kastede Masken, fik Kurfyrsten Øjnene op for,
hvorledes han var bleven bedragen, og han gik
nu frem med den største Harme mod alle dem,
der saaledes havde misbrugt hans Tillid (1574).
Senere genoptoges Forsøget under August’s Søn
og Efterfølger Christian I, hvis Kansler,
Nikolaus Crell, arbejdede kraftig paa Kalvinismens
Indførelse, men med Kurfyrstens Død 1591
glippede ogsaa dette Forsøg, og Crell maatte
endogsaa bøde med Livet efter et 10-aarigt
Fangenskab. — Disse Stridigheder forplantede sig
ogsaa til Norden. I Danmark beskyldtes Niels
Hemmingsen for K., og i Sverige havde Kong
Karl IX (1600—11) stærke kalvinistiske
Sympatier, men hans Bestræbelser strandede paa
Ærkebisp Olaus Martini’s Modstand.
(J. P. B.). A. Th. J.

Kryptokatolicisme (ɔ: hemmelig
Katolicisme). Hermed betegnes saadanne Retninger og
Bestræbelser inden for den protestantiske
Kirkeafdeling, der mere ell. mindre bevidst fører
tilbage til Katolicismen. Saaledes blev Calixtus i
sin Tid beskyldt for K. I vore Dage lader
Betegnelsen sig nærmest anvende om den
ritualistisk sindede Del af den eng. Statskirke.
(J. P. B.). A. Th. J.

kryptokrystallinsk (gr.), skjult krystallinsk,
kaldes et Legeme, der bestaar af
sammenvoksede krystallinske Smaadele, hvis Størrelse er
saa lille, at deres Tilstedeværelse først skimtes
ved Mikroskopets Hjælp og stærk Forstørrelse,
medens Legemet for den umiddelbare
Betragtning ser homogent ud (f. Eks. Flint).
(N. V. U.). O. B. B.

Krypton, Kr = 82,92, er et Grundstof, der
hører til de inaktive Luftarter og sammen med
Helium, Argon o. a. danner den 0te Gruppe i
det periodiske System. Det blev opdaget af
Ramsay 1898 i Fordampningsresten af større
Mængder flydende Luft. 7000 kg atmosfærisk
Luft indeholder c. 1 g K. — K. er en Luftart
med Kp. ÷ 152° og Smp. ÷ 169°. Det har et
karakteristisk Spektrum, hvor særlig en grøn
Linie er fremtrædende. Man har ment, at den
grønne Linie i Nordlysets Spektrum hidrørte
fra K., men antager nu, at den hidrører fra
Kvælstof. I den sidste Tid er det af Aston o. a.
vist, at K. er en Blanding af mindst 6 isotope
Stoffer med Molekylvægte 78, 80, 82, 83, 84 og
86.
M. M-r.

kryptonym (gr.), med skjult Navn.

Kryptopertit, et Mineral af
Feldspatgruppen, der ved svag Forstørrelse forholder sig
som en homogen Kalinatronfeldspat, men i
hvilket man ved stærk Forstørrelse kan skimte
tætliggende, uensartede Lameller.
(N. V. U.). O. B. B.

Kryptorkisme (gr.) er den Tilstand hos
mandlige Individer, at Testiklerne (een ell.
begge) ikke er traadte ned i Pungen, men er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0825.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free