Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krystal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
K.’s Symmetri. De fleste — ikke alle —
K. besidder et mere ell. mindre iøjnefaldende
symmetrisk Ydre. Dette kommer kun til fuld
Tydelighed, naar K. er dannet svævende og
har vokset under ensartede ydre Forhold til
alle Sider. Er dette ikke Tilfældet, bliver
Formen mere ell. mindre »fortrukken«; dog er det
kun i Fladernes indbyrdes Afstande og
Størrelse, ikke i deres Vinkler, at de fortrukne K.
afviger fra de regelmæssige. Saaledes vil en
regelmæssig Oktaederkrystal som Fig. 1 ved
ulige Vækst i forsk. Retninger kunne faa den
fortrukne Form Fig. 2. Saadanne tilfældige
Afvigelser fra den regelmæssige Form ser man
bort fra ved Betegnelsen af Krystalformerne;
for Krystallografen er Fig. 2 lige saa vel et
regulært Oktaeder som Fig. 1, ell. med andre
Ord man tænker sig enhver K. ved passende
Parallelforskydning af Fladerne givet den
Form, som den vilde faa under ganske
regelmæssige Vækstforhold. Det viser sig da, at alle
K. af samme Stof altid viser samme Grad af
Symmetri; i Krystalbeskrivelsen spiller derfor
den nøje Angivelse af Symmetrigraden en
Hovedrolle. Hertil benyttes de fra
Matematikken laante Begreber Symmetriplan,
Symmetriakse o. s. v. Symmetriforholdene bruges ogsaa
til Inddeling (se Krystalformer).
K.’s fysiske Egenskaber. I
Modsætning til de amorfe Legemer, hvis Egenskaber
viser sig ens, enten Legemet prøves paa en ell.
en anden Led, finder man hos K., at en
Mængde af deres »fysiske« Egenskaber (over for
Tryk og Træk, Lys, Varme, Elektricitet o. s.
v.) varierer, naar man ændrer den Retning i
K., i hvilken Egenskaben prøves. Der gælder
her den Lov, at alle parallelle Retninger i en
K. altid forholder sig ens; ligeledes forholder
alle saadanne Retninger sig ens, som er
symmetriske med hverandre efter de Symmetriplaner,
-akser o. s. v., som behersker den ydre
Krystalform. Tilsyneladende Afvigelser herfra
iagttages dog jævnlig, især i de optiske Forhold
(optisk Anomali), men finder dog deres
Forklaring ved Tvillingdannelse (se
Krystalformer), ved Mangel paa Homogenitet ell.
ved indre Spændinger. Mest iøjnefaldende
træder K.’s ejendommelige fysiske Egenskaber
frem i Spalteligheden, som beror paa,
at Sammenhængskraften er forsk. i forsk.
Retninger, og som ytrer sig ved, at der i K. ved
Ituslagning dannes plane Brudflader
(Spalteflader, Gennemgange). Bekendte
Eksempler paa særlig fremtrædende Spaltelighed
har man hos K. af Glimmer (i een Retning) og
Kalkspat (i tre). Hos nogle K. (f. Eks.
Bjergkrystal) er dog Sammenhængskraften saa nær
ens i alle Retninger, at man ingen
Spaltelighed kan iagttage. Af andre fysiske Egenskaber
skal her kun fremdrages Forholdene over for
Lyset (de optiske Egenskaber); disse spiller
en stor Rolle ved den praktiske
Krystalundersøgelse, fordi de forholdsvis let lader sig
undersøge og ofte fører til en sikrere og hurtigere
Bestemmelse af K.’s Symmetri og andre
væsentlige Kendemærker end Maalingen af den ydre
Form. Den optiske Undersøgelse kræver ret
komplicerede Instrumenter, som i Reglen
sættes i Forbindelse med et Mikroskop, hvorved
man opnaar at kunne undersøge selv ganske
smaa K. I optisk Henseende falder K. i to
Grupper: de enkeltbrydende (optisk
isotrope), hvortil kun hører det regulære
Systems K., og de dobbeltbrydende
(optisk anisotrope). Af de sidste er nogle (det
heksagonale og tetragonale Systems K.) dog
enkeltbrydende i een enkelt Retning (de
optisk eenaksede K.); alle øvrige K. er
»optisk toaksede«, men viser dog indbyrdes en
Mængde optiske Forskelligheder.
Krystalstruktur. Af Parameterloven
og Spalteligheden har man sluttet, at K. har
en regelmæssig indre Bygning; ved at opstille
bestemte Teorier for denne søger man at naa
til en Forklaring af alle Egenskaber hos de
forsk. K. Haüy (Slutn. af 18. Aarh.) antog, at
K. var opbyggede af tæt sammenstablede,
umaalelig smaa Partikler, hvis Form han
udledte af Spalteligheden. Da f. Eks. Blyglans
spalter i tre paa hverandre vinkelrette
Retninger og krystalliserer i regulære Terninger,
Oktaedre o. l. Former, antog, han, at
Bygningselementerne her havde Terningform. De
terningformede K. tænktes da opbyggede af tæt
sammenstillede Smaaterninger i en Stabel,
hvor alle Lagene var ens (Fig. 3); ved
Oktaedret tænktes Antallet af Smaaterninger i
Lagene regelmæssig aftagende mod Spidserne
(Fig. 4). Ved en saadan regelmæssig Aftagen i
Længde og Bredde af de paa hinanden flg.
Lag — hvilken Aftagen betegnedes som
Dekrescens —, viste Haüy, at man kan
forklare alle Formerne. Senere Erfaringer har
medført visse Modifikationer i denne Teori:
K.’s Smaadele kan ikke berøre hverandre, men
de maa være adskilte af Mellemrum, i hvilke
de udfører de Svingningsbevægelser, der for os
ytrer sig som Varme. Smaadelenes Form
bliver da uden Bet. for Krystalstrukturen, og det
karakteristiske for denne bliver kun den
regelmæssige Ordning. En simpel Krystalstruktur
efter Nutidens Opfattelse viser Fig. 5, hvor de
smaa Kugler angiver Smaadelenes Plads inden
for en meget lille Del af K.
I nyere Tid har man ved Undersøgelse af
K. i Røntgenlys faaet et fyldigere Billede af
deres Opbygning, end det tidligere har været
muligt. Dette Lys har nemlig, i Modsætning til
det almindelige, den Egenskab, at dets
 |
| Fig. 1. |
 |
| Fig. 2. |
 |
| Fig. 3. |
 |
| Fig. 4. |
 |
| Fig. 5. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
