Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krystallomantik - Krystallometri - Krystallose - Krystalmagnetisme - Krystalmel - Krystaloptik - Krystalpaladset - Krystalponceau - Krystalskeletter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bet. man tør tillægge K. (se i øvrigt
Clairvoyance). (Litt.: Recent Experiments in
Crystal-Vision, i Proceedings of the Society for
Psychical Research [5. Bd, Lond. 1889]; »Der
Zauberspiegel« i Rells, »Psychologische
Skizzen« [Leipzig 1893]; Lehmann. »Overtro og
Trolddom«, 2. Del, 2. Udg. [Kbhvn 1920]).
Alfr. L.
Krystallometri, Krystalmaaling, se
Goniometer.
Krystallose er et Sødningsmiddel og en
Natriumforbindelse af Sakkarin, af hvis
vinaandige Opløsning det vindes ved Tilsætning
af tvekulsurt Natron. Det er betydelig lettere
opløseligt end Sakkarinet selv, hvoraf det
indeholder f omtr. 90 %.
E. K.
Krystalmagnetisme, se Magnetisme.
Krystalmel. Et krystallinsk, opløseligt Stof
faas i Form af K., naar man ved Omrøring af
dets varme, mættede Opløsning forstyrrer den
langsomme Krystallisation. Denne Proces
kaldes »Trublering«, og Stoffet udskiller sig
derved som et krystallinsk Pulver. K. bestaar
altsaa af overordentlig smaa Krystaller; disse
indeslutter ikke saa let Urenheder som de store.
(O. C.). R. K.
Krystaloptik eller optisk Krystallografi er
Læren om Krystallernes Egenskaber over for
Lyset, se Krystal og Pledkroisme.
(N. V. U.). O. B. B.
Krystalpaladset, et storartet Etablissement
til Publikums Belæring og Underholdning i
Sydenham omtr. 12 km S. f. London, med
hvilken By K. staar i Forbindelse ved 2 Baner, med
hvilke man kan køre direkte fra fl. St. i London,
og af hvilke »High-Level« har Station
umiddelbart ved Hovedbygningens Midtpunkt. K.
bestaar af en af Jern og Glas opført Bygning, der
ligger paa Toppen af et Højdedrag, og en 120
ha stor Park, der terrasseformet hæver sig op
til den i Terrainets vestlige Del liggende
Bygning, fra hvilken der haves en glimrende
Udsigt over Parken og Omegnen. Bygningen
opførtes 1851—54 af Sir Joseph Paxton med
delvis Benyttelse af Udstillingsbygningen i Hyde
Park 1851 og kostede 27 Mill. Kr. Længden er
490 m, Bredden 95 m. Den midterste Transept
ell. Tværskib er 118 m lang og 36 m bred, 53
m høj. Den sydlige er 94 m lang, 22 m bred
og 33 m høj. Den nordlige Transept afbrændte
1866. I hver Ende af Bygningen er et 85 m
højt Taarn. Bygningens Midtrum, som har et
mægtigt, fortræffeligt Orgel med 4568 Piber
(udført 1882 af Gray og Davison), anvendes til
store musikalske Underholdninger (opr. særlig
Händel-Orkestre). Der er ogsaa en mindre
Koncertsal, til 4000 Tilhørere, i hvilken der daglig
gives Musik, og et Teater, der rummer 4000.
Meget belærende er den etnografiske og
kunsthistoriske Afdeling, som indtager en Rk. store
Sale i Hovedbygningen. Man ser her Grupper
af vilde og halvvilde Folk med deres Vaaben,
Redskaber m. m. Der er ogsaa Modeller af
Bygninger fra Fortiden og Afstøbninger af
karakteristiske Dele af saadanne, ordnede efter
Tidsfølgen og efter de Lande, hvori de findes;
der er saaledes en ægypt., en ass., en gr., en
rom., en maurisk Gaard. I den sidste, der
ødelagdes ved Branden 1866, men som siden er
bleven restaureret, findes en Gengivelse af
»Løvegaarden« i Alhambra, Abencerrajernes Sal
o. s. v. Der er ogsaa Gaarde med byzantinsk,
romansk, gotisk og Renaissancearkitektur,
talrige Afstøbninger af Statuer fra forsk. Tid,
Malerisamlinger, Kopier af Rafael’s og
Michelangelo’s Fresker o. s. v., naturhistoriske
Samlinger, Abehus, Volièrer, Akvarium o. s. v. I
andre Dele findes en permanent
Industriudstilling, hvis Genstande er til Salg. Der
er store Restaurationslokaler m. m. Af og
til afholdes Udstillinger i Bygningerne eller
i Parken; ligeledes Væddeløb af Cyklister.
I Parken er der Arealer for al Slags
Sport. Der holdes om Sommeren storartede
Fester i Parken med Musik, Illumination, store
Fyrværkerier; om Vinteren afholdes ogsaa
Fester, men inde i Bygningerne, ikke i fri Luft.
I den nederste Del af Parken findes en Rk.
geologiske Øer med Rekonstruktioner af
Forverdenens Dyr i naturlig Størrelse o. l. Disse
sidste har dog i en Rk. Aar været mindre vel
holdte, ligesom der i det hele i de sidste Aar
kendelig anvendes mere paa Forlystelser i de
bredere Befolkningslags Smag end paa egl.
Belæring. Besøget er i Virkeligheden steget; man
ser oftere indtil 80000 Mennesker paa een Gang
i K.
V. S.
Krystalponceau [-påŋ’so] ell. Ny-coccin
er et Tjærefarvestof, Natronsaltet af
α-Naftylamin-azo-β-Naftoldisulfonsyren. Det danner
smukke brunrøde Krystaller med Guldglans og
opløses i Vand med ponceaurød Farve; det
farver Uld rødt i surt Bad.
R. K.
Krystalskeletter er ufuldkomment udviklede
Krystaller, ved hvis Dannelse Kanter og
Hjørner er voksede frem langt stærkere end
Midten af Fladerne. I det simpleste Tilfælde
findes da Fordybninger, ofte med trappeformede
Afsatser, paa Fladernes Plads. Ved Indkogning
af en Kogsaltopløsning faar man saaledes K.,
hvis Form er som Terninger med hule Flader.
Naar Hjørner og Kanter i endnu højere Grad
vokser frem før Midten af Fladerne, opstaar
ofte yderst sirlige, netformet forgrenede K.,
saakaldte Gitterkrystaller ell.
»strikkede« Former (se hosstaaende Fig., som viser
et K. af Sølvglans); lgn. Former faar man let,
naar man lader en Salmiakopløsning tørre rask
ind. K. opstaar især ved hurtig
Udkrystallisation; deres Dannelse skyldes for en Del
det Forhold, at Kanter og Hjørner rager længst
 |
| Krystalskeletter. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
