Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krystalskeletter - Krystalsoda - Krystalstruktur - Krystalsystem - Krystalvand - Krystalviolet - Krystalvisioner - Kryzhanitsch, Jurij - Kræft
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ud i den omgivende Opløsning og derfor har
bedst Adgang til at faa Næring og vokse. Dog
synes ogsaa andre Forhold at have Bet. for
Krystalskeletdannelsen. Den modvirkes af
Bestræbelsen for, at Overfladen kan blive saa lille
som muligt i Forhold til Krystallens
Rumindhold, en Bestræbelse, som gør sig gældende
ved enhver Krystaldannelse, og som i Reglen
bliver raadende, naar Dannelsen foregaar
langsomt.
(N. V. U.). O. B. B.
Krystalsoda, se Soda.
Krystalstruktur, se Krystal.
Krystalsystem, se Krystalformer.
Krystalvand. Medens Krystallerne af
mange Stoffer er vandfrie, selv om de er dannede
i vandig Opløsning, f. Eks. Kogsalt og
Rørsukker, udskilles andre af en vandig Opløsning i
Krystaller, der indeholder Vand, og da altid i
saadanne Mængdeforhold, at der gaar et helt
Antal Vandmolekyler paa et Molekyle af det
vandfrie Stof, hvorfor Vandet maa betragtes
som kem. bundet. Det saaledes kem. bundne
Vand kaldes K. og kan uddrives ved
Ophedning. Soda indeholder 10, Alun 24 Molekyler
K. Mængden af K. er ofte afhængig af den
Temp., ved hvilken Krystallerne er dannede;
saaledes krystalliserer Boraks under 56° med
10, men over 56° kun med 5 Molekyler Vand.
Mange krystalvandholdige Salte, f. Eks. Soda,
afgiver K., naar de henligger længere Tid i
Luften, og bliver derved uigennemsigtige eller
falder hen til Pulver; denne Proces kaldes
Forvitring. Andre Salte maa opvarmes til
højere Temp., inden dette sker, og for manges
Vedk. bortgaar det sidste K. først ved Temp.
over 200°.
R. K.
Krystalviolet, et 1883 opdaget
Tjærefarvestof, som bestaar af
Hexametylpararosanilinklorhydrat og danner bronze- ell.
kantarideglinsende Krystaller, alt efter som det har
Sammensætningen C25H30N3Cl+8H2O ell. C25H30
N3Cl. I Vand opløses det med violet Farve; det
farver Silke og Uld samt Bomuld, naar denne
er bejdset med Tannin og Brækvinsten, violet.
(O. C.). R. K.
K. bruges i vandig ell. alkoholisk Opløsning
til Farvning af Bakterier. Da det virker stærkt
hemmende paa visse Bakteriers Vækst, relativt
svagt paa andres, er det benyttet som
Tilsætning til Næringssubstrater (saaledes den
saakaldte Conradi-Drigalski-Agar), der er
beregnede paa Dyrkning af patogene Tarmbakterier,
særlig Tyfus- og Paratyfusbakterier. Tilsætning
af vandig Opløsning af K. til en Koncentration
1/100 p. M. hindrer saaledes de i Tarmindhold
hyppigt tilstedeværende Strepto- og
Staphylococcer i at vokse frem, medens eventuelt
tilstedeværende Tyfus- resp. Paratyfusbaciller ikke
hemmes væsentligt.
O. T.
Krystalvisioner, hallucinatoriske Billeder,
der dukker op ved fortsat Stirren paa en
Krystal ell. andre blanke Legemer (se
Krystallomantik).
Alfr. L.
Kryzhanitsch [kriзanit∫], Jurij, russisk
Lærd og Forf. af kroatisk Afstamning, f. i
Agram 1617, fik sin første Uddannelse i sin
Fødeby, gennemgik derpaa det gejstlige
Seminar i Wien og studerede Teologi og Jura i
Bologna. 1640 traadte han ind i den hellige
Athanasius’ Kollegium i Rom, oprettet til
Unionens Udbredelse bl. de ortodokse Slaver. Her
blev K. grebet af Tanken om religiøst at
forene alle Slaver. Han skrev lat. Arbejder om
Kirkeskismaet, hvis Rod han kun saa i gr.
Magtbegær og gr. Rænker, og han lærte
Russisk for at komme i Forbindelse med dette
mægtige Rige. Efterhaanden gik han fra sine
religiøse Enhedsplaner over til politiske
Tanker om Slavernes Forening, og han pintes ved
sine Stammefrænders fortrykte Livsvilkaar. K.
blev saaledes Verdens tidligste Panslavist. Han
blev indbudt til Rusland af Tsar Aleksej
Michajlovitsch, opholdt sig først i Nezhin i Lillerusland,
siden i Moskva, men 2 Aar efter (1661) blev han
af Tsaren forvist til Tobolsk, hvorfra han først
slap fri efter Aleksej Michajlovitsch’s Død
1676. Han vendte tilbage til Moskva, men
hans senere Skæbne er ukendt. Grunden til
K.’s Forvisning maa man nærmest søge i hans
skarpe Stilling til den russ. Gejstlighed og
hans Had til de af Tsaren indkaldte
Udlændinge. I Tobolsk forfattede K. en Grammatik
for de slaviske Sprog, »Grammatično
izkazanije«, der er skrevet i et Sprog, som K. kalder
Russisk, men som er en Sammenblanding af
alle slaviske Sprog. Det Arbejde, der særlig
har gjort K. berømt, er »Politika« (udg. af
Bezsonov under Titlen »Russkoje gosudarstvo
v polovině 17. věka« (»Det russ. Rige ved
Midten af 17. Aarh.«, 2 Dele, 1859—60). Det er
et stort anlagt og udførligt Forsøg paa at
vejlede Tsaren til en bedre indre og ydre
Styrelse af Rusland. Hovedvægten lægges paa, at
man lærer sit eget Land at kende; dernæst
anbefales en Række praktiske Reformer, der
bl a. sigter til Udbredelse af Kundskaber og
til Fremme af Haandværk, Handel og
Agerbrug. K. indprenter Afsky mod Fremmede,
særlig Grækere og Tyskere, der efter hans
Mening er Slavernes Dødsfjender. Bogen er
tilegnet Tsaren, og K. anraaber ham om at befri
alle Slaver og forene dem under sit Scepter.
Dette Værk, der viser, hvor langt K. var forud
for sin Tid, fik kun ringe praktisk Bet. for
Rusland.
(A. M. B.). H. C-e.
Kræft. Som K. ell. Kræftsvulst
betegnes en Svulst, der efterhaanden ødelægger det
Organ, i hvilket den begynder sin Udvikling,
og breder sig til andre Organer, som derefter
nedbrydes. Kræftsvulster, der udgør det langt
overvejende Flertal af de Svulster, som p. Gr. a.
deres farlige, ofte dødbringende Virkninger
betegnes som ondartede, optræder i Legemets
indre og ydre Organer som hvidlige ell. rødlige
(for enkelte Formers Vedk. graasorte ell.
brunsorte) mer ell. mindre afgrænsede, ofte
omfangsrige knoldformede Knuder (tuberøs K.),
endvidere som blomkaalsagtige, svampelignende
ell. fligede, polypagtige Dannelser (fungøs,
papillær K.) ell. som Saar
(ulcererende K.), der hyppig opnaar en bet. Størrelse og
fremkommer ved, at Kræftknudernes
(Kræftsvulsternes) tidligst udviklede centrale Partier
efterhaanden afdør ell. falder hen, medens de
yngre Randpartier samtidig vokser og breder sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
