- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
804

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kræft

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hulrum (Alveoler) omhyller og adskiller
mindre ell. større Hobe af Parenchymets Celler.
Parenchymcellernes Form er i væsentlig Grad
afhængig af Svulsternes Udgangspunkt.
Karcinomer, udviklede i Hud ell. Slimhinder,
beklædte med Pladeepithel (f. Eks. i Mundhulen,
Spiserøret, Moderskeden o. a.), er som Regel
byggede af Celler af denne Type
(Pladeepithelkarcinomer, Cancroid). For
disse Karcinomer benyttes ofte, særlig i
Danmark, Betegnelsen Epitheliom, der opr.
blev indført af A. Hannover, som gav den
første indgaaende Skildring, af denne
Svulstform. Cylinderepithelceller opbygger derimod
Cylinderephitelcellekarcinomer
(C. cylindrocellulare), af hvilke de fleste
udgaar fra Epithel paa Slimhinder og i
Kirtler og Kirtelgange (i Mavetarmkanalen,
i Mælkekirtelen, i Livmoderen,
Luftrørsgrene og andre Organer). Cellerne kan i
begge Former af Cylinderepithelceller ganske
svare til Moderepitheliernes, undertiden viser
de dog betydelige Afvigelser i Form og
Anordning, Disse Afvigelser (Atypi) kan være
saa vidtgaaende, at Cylinderepithelcellerne
antager en helt ny, fra Moderepitheliets ganske
afvigende Type (metaplastisk
Omdannelse
, Metaplasi), som det f. Eks. er
Tilfældet, naar cylindrisk Epithel i
Luftrørsgrenene ell. Mavesækken bliver Udgangspunktet for
henholdsvis Pladeepithelcellekarcinomer eller
Karcinomer, opbyggede af Celler af mere kubisk
ell. flad Form. Ogsaa Karcinomer, hvis Celler
er af meget forsk. Form (dels kubiske, dels
rundagtige, dels flade), forekommer alm. (C.
polymorphocellulare
).

Vidtgaaende morfologiske Forandringer af
Epithelcellerne betinges hyppig ved
Abnormiteter i det intracellulare Stofskifte
(Degeneration), hvorved Celleindholdet tilblandes
abnormt rigelige Mængder af Stoffer af forsk.
Art (Slim, Fedt, Kalk, Pigment o. a.). Stærk
Horndannelse er saaledes alm. i talrige
Hudkarcinomer (Epitheliom), i
Mavetarmkanalen undergaar Adenokarcinoimernes Celler
ikke sjælden en yderst voldsom
Slimdegeneration (kolloid K., Carcinoma mucinosum),
visse Kræftsvulster i Huden er pigmentrige.
Cellerne i de fleste C. er stærkt tilbøjelige til
at henfalde og afdø (Nekrose), hvorved
Svulstvævet omdannes til en blød grød- eller
dejgagtig Masse.

Ogsaa Stromaets Forhold viser rig Variation.
Medens det i nogle Former, f. Eks. Hudkræft
(Epitheliom), hvis Celler har stærk
Tendens til Horndannelse, er yderst sparsomt, er
det i talrige Former rigeligere, selv om
Epitheliet dog stedse udgør den langt overvejende
Del af Svulsten (C. medullare).

I visse Tilfælde, særlig af Brystkræft,
Mavekræft, Tarmkræft, kan Stromaet dog være saa
stærkt udviklet, at dets Mængde bliver lige saa
betydelig ell. næsten overgaar Parenchymets,
hvorved Svulsten bliver fast ell. haard
(Scirrhus), undertiden næsten arlignende.

Stromaets og Parenchymets indbyrdes
Lejringsforhold er yderst forsk. I nogle
Karcinomer danner fladt ell. polymorft Epithel Hobe,
Reder ell. Strenge lejrede i velafgrænsede
Alveoler (C. solidum simplex, C. alueolare), i
talrige andre er kubisk Epithel, Cylinderepithel ell.
Kirtelepithel, ordnet i ret regelmæssige
kirtellignende Dannelser, der mere ell. mindre
fuldstændig gengiver ell. ligner Kirtelrør ell.
Kirtelalveoler i det Organ (Mavetarmkanal,
Kirtler o. s. v.), hvorfra K. er udgaaet
(Adenocarcinom, C. adenomatosum, C. folliculare).

Selv om de talrige Variationer i
Parenchymcellernes Struktur og Parenchymets og
Stromaets indbyrdes Anordning og Mængdeforhold
betinger store Forskelligheder i
Karcinomernes histologiske Bygning, er denne som Regel
præget af visse saa karakteristiske fælles
Grundtræk, at Erkendelsen af Vævets
kræftagtige Natur ikke volder Vanskelighed. Men
dette er dog ikke altid Tilfældet. Under
forsk. Betændelser kan paa Slimhinder, Hud
og i Kirtelvæv forekomme abnorme Vækst- og
Nydannelsesprocesser (Proliferation) af
Epithel, der fremtræder under Billeder, som
vanskelig lader sig skelne fra begyndende
ægte Karcinomudvikling. Endvidere kan, om end
yderst sjælden, Svulster, der som Regel viser
et godartet Forløb, vise sig ondartede og danne
Metastaser uden at frembyde paafaldende
Afvigelser fra deres sædvanlige Habitus, og
endelig kan i lige saa sjældne Tilfælde Svulster,
der ved deres Forløb og Udbredelse maa
betegnes som karcinomatøse Kræftsvulster, vise en
Struktur, der ikke ell. kun i ringe Grad er
forsk. fra det normale Epithelvævs, i det
Organ, i hvilket de opstaar (f. Eks.
Skjoldbruskkirtlen). Et Karcinoms Ondartethed og
kræftagtige Natur behøver m. a. O. ikke uvægerlig
i alle Tilfælde at give sig tilkende i selve
Svulstvævets mikroskopiske Bygning.

Ganske lgn. er Forholdet ved
Sarkomerne (s. d.), hvis Væv i det hele frembyder en
langt simplere og mindre sammensat Struktur.
En Adskillelse i Stroma og Parenchym er som
Regel uigennemførlig. Svulstvævets Hovedmasse
bestaar af mere ell. mindre regelløst lejrede
Bindevævsceller, i visse Sarkomer tilblandede
bruskagtige Celler, ell. Celler, tilhørende
Knoglevævet. Bindevævscellerne kan være
rundagtige, mindende om hvide Blodlegemer
(Rundcellesarkomer), tenformede ell.
traaddannede (Tencellesarkomer,
Fibrosarkomer). Nogle Sarkomformer indeholder
endvidere store Mængder af melanotisk
Pigment (Melanosarkom), i andre udgør
meget store Celler med talrige Kerner
(Kæmpeceller) en væsentlig Bestanddel ell.
Hovedbestanddelen af Svulstvævet
(Kæmpecellesarkomer). Men ogsaa bl. disse
Kræftsvulster kan findes Former, hvis cellulære
Bestanddele ikke viser tydelige Forskelligheder
fra godartede Svulster (Fibromer),
udviklede i de samme Organer.

Ved Afgrænsningen og Definitionen af
Begrebet Kræftsvulst er det da ikke muligt at tillægge
Svulstvævets Struktur absolut afgørende Bet.
Hvor karakteristisk en Bygning man end kan
træffe i talrige saavel karcinomatøse som
sarkomatøse Kræftsvulster, bør Kræftvævets
væsentlige og typiske Grundegenskab ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0836.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free