- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
813

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kræft - Kræft (i Plantepatologien) - Kræfternes Parallelogram - Kræfters Sammensætning - Kræftkakeksi - Kræge - Krægerust - Krækkebær - Krækling - Kræklingfamilien - Kræm - Kræmer, Anders Robert v.

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ribbert, »Das Karzinom des Menschen« [1911];
R. Virchow, »Die krankhaften Geschwülste«
[1863]; W. Roger Williams, The natural
History of Cancer
[London 1908]; J. Wolff
»Die Lehre von der Krebskrankheit« [Jena
1907—1914]; »Zeitschrift f. Krebsforschung« I—XVIII
[1904—22]; G. Roussy et M. Wolf, Le
Cancer. Nouveau Traité de Médecine Fasc. V

[Paris 1922]).
Johs. F.

Kræft betegner i Plantepatologien visse
Sygdomsfænomener hos træagtige Planter. K.
viser sig som lokale, stadig voksende
Hypertrofier af Stammer og Grene, der danner mere ell.
mindre regelmæssige Knuder og Svulster;
meget ofte sprænges Barken paa den ene Side af
Hypertrofien; det herved opstaaede
»Kræftsaar« vokser i Omfang og faar i Alm. Form
af en oval Fordybning, i hvis Midte der findes
Levninger af en vissen Gren, omkr. hvilken
den nu blottede, mørkfarvede Vedmasse viser
koncentriske Ringe; Saarets Rand er tyk og
ofte uregelmæssig spaltet. K. optræder hos
mange Træer og anretter betydelig Skade, især
paa Bøg, Ask, Lærk, Æbletræ, Ædelgran o. a.
K. kan have vidt forsk. Aarsager (Frost,
Angreb af Bakterier ell. Snyltesvampe). Se
Frostkræft, Dasyscypha (Lærkekræft) og
Nectria.
F. K. R.

Kræfternes Parallelogram (og
Polygon), se Kræfters Sammensætning.

Kræfters Sammensætning. Et Antal
Kræfter, der virker paa et Legeme i samme
Punkt O (Fig. 1), kan man afbilde ved ud
fra Punktet at afsætte de rette Linier A, B, C
... i Kræfternes Retninger og med Længder,
der er proportionale med Kræfternes
Størrelser. For at finde den samlede Virkning af disse
Kræfter afsætter man ud fra Endepunktet A
Linien B1 lig og parallel med B, fra
Endepunktet af B1 C1 lig og parallel med C o. s. v.,
til man har faaet alle Kræfterne med. Linien
R fra O til Endepunktet af den sidst afsatte
Kraft forestiller da baade i Størrelse og
Retning den geometriske Sum (»Resultanten«) af
alle Kræfterne ɔ: en Kraft, der har samme
Virkning paa Legemet som alle de givne
Kræfter tilsammen. Denne Regel er rigtig, ogsaa
naar Kræfterne ikke ligger i samme Plan, og
det er ligegyldigt, i hvilken Orden man tager
dem. Det sidste ses for to Kræfter af Fig. 2,
der forestiller et Kræfternes
Parallelogram
, hvori Resultanten R lige saa vel er
dannet ved Addition af B1 = B til A som ved
Addition af A1 = A til B. I Fig. 1 kaldes
den brudte Linie A B1 C1 for Kræfternes
Polygon
. Hvis den lukker sig ɔ: hvis den
sidst afsatte Kraft ender i Udgangspunktet O,
bliver Resultanten lig Nul, og Kræfterne
holder hinanden i Ligevægt. Virker Kræfterne
ikke i samme Punkt, men ligger i samme Plan,
vil man sædvanlig kunne sammensætte dem
efter flg. Regel: Man forskyder de to Kræfter
A og B i deres eget Spor, til de faar deres
Skæringspunkt til fælles Angrebspunkt, og
derpaa sammensættes de til Resultanten R1.
Denne sættes paa lgn. Maade sammen med C til
R2, denne med en flg. Kraft til R3 o. s. v.,
til alle Kræfterne er anvendte. Den sidste
Resultant, man faar, er Resultanten af alle
Kræfterne. Konstruktionen lader sig dog ikke
udføre for parallelle Kræfter. Saadanne har
alligevel en Resultant, lig deres geometriske
Sum, der her er det samme som den
algebraiske Sum (se Addition). Om dens
Angrebspunkt, se Tyngdepunkt og Vægtstang.
Undertiden kan det ved Sammensætning af
Kræfter ske, at den sidste Kraft er lig og
modsat Resultanten af alle de andre. Hvis de to
Kræfter ligger i samme rette Linie, danner
Kræfterne et System i Ligevægt; i modsat Fald kan
de to modsat rettede, parallelle Kræfter ikke
sammensættes til en enkelt Resultant; de
danner et »Kraftpar« (en »Svingkraft«), hvis
Virkning alene er bestemt ved Retningen af det
Plan, hvori Kræfterne ligger, samt ved
Produktet af den ene Kraft og Kræfternes
indbyrdes Afstand. Dette Produkt kaldes
Kraftparrets Moment. Et Kraftpar kan ikke meddele
noget Legeme en fremadskridende Bevægelse,
men kun frembringe Drejning om en Akse.
Kræfter, der hverken har fælles Angrebspunkt,
ligger i samme Plan ell. er parallelle, kan som
Regel ikke erstattes ved en enkelt Kraft, men
det kan bevises, at de i alle Tilfælde kan
erstattes af en enkelt Kraft plus et Kraftpar.
Den ene af disse ell. begge kan i specielle
Tilfælde have Værdien Nul.

Ligesom man kan sammensætte fl. Kræfter
til en enkelt Kraft, kan man ogsaa opløse en
Kraft i fl. ɔ: ombytte den med et Sæt
Kræfter, der har den givne Kraft til Resultant.
Men medens den første Opgave kun har een
Løsning, kan den sidste løses paa et
ubegrænset Antal Maader, naar ikke særlige
Betingelser er stillede, f. Eks. at Kraften skal opløses
i to, der har givne Retninger. Fig. 1 og 2 kan
ogsaa forestille Opløsning af Kraften R i dens
»Komposanter«.
K. S. K.

Fig. 1.<bKræfternes Polygon.
Fig. 1.

Kræfternes Polygon.


Fig. 2.<bKræfternes Parallelogram.
Fig. 2.

Kræfternes Parallelogram.


Kræftkakeksi (gr.), se Kræft.

Kræge, se Prunus.

Krægerust, se Puccinia.

Krækkebær, se Rævling.

Krækling, se Rævling.

Kræklingfamilien, se
Rævlingfamilien.

Kræm. Til K. røres Æggeblommehvide
med Sukker, hvorefter der tilsættes Fløde ell.
Mælk; K. sættes over Ilden og omrøres, indtil
den bliver tyk.
R. H.

Kræmer, Anders Robert v., sv. Forf.
(1825—1903). Efter at have taget Kanslieksamen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Sep 25 14:33:22 2021 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0845.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free