- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
814

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kræmer, Anders Robert v. - Kræmmer - Kræmmerhus - krænge - Krængningsforsøg - Krængningsmaaler - Kraepelim, Emil - Kræts - Krøderen - Krødsherad - Krølhaar

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i Upsala gik han Militærvejen og afskedigedes
med Majors Rang 1865. Han deltog i
Rigsdagen 1850—56 og i 1. Kammer fra 1876. 1850 fik
han Akademiets 2. Pris for Digtet »Nordens
Natur«; men litterær Interesse har egl. kun
hans Undersøgelse om Forholdet mellem det
sv. Tale- og Skriftsprog: »Diamanter i
stenkol« (1857), hvor han hævder, at den æstetiske
Smag er for snæver; hans Indlæg i Polemikken
herom; samledes i Skriftet »Om språkfrågan«
(1858). Betydning har ogsaa hans »Svensk
Metrik« (I—II, 1874—93). (»Samlade skrifter«,
I—III, 1905).
O. Th.

Kræmmer, en Handlende, der sælger
Varer en détail fra aaben Butik. Efter Varernes
Art betegnes han som Hose-K., Hør-K.,
Isen-K., Klæde-K., Urte-K. o. s. v. Ordet
bruges ogsaa stundom med overført Bet. for
ringeagtende at betegne den, der i Handel og
Vandel og i det hele i Pengesager viser
Nærighed og en snæver, smaatskaaren Synsmaade
(»en Kræmmersjæl«).
(C. V. S.). Ch. V. N.

Kræmmerhus (bot.), en rørformet og
stængelomfattende Bladdannelse (Akselblade), der
er særlig ejendommelig for Skedeknæfamilien.
A. M.

krænge, Drejning af Skibet om dets
Længdeakse. Krængning fremkaldes i Reglen ved
Vindens Tryk i Sejlene; bliver den saa stor,
at Vandet kan trænge ind over Rælingen, kan
den føre til, at Skibet kuldsejler, ɔ: vælter.
For at undgaa dette, maa man formindske
Trykket paa Sejlene enten ved Hjælp af Roret
at løbe Skibets Stævn op i Vinden, saa at
Sejlene lever ɔ: spiller, ell., hvis dette ikke
lader sig gøre, ved at losse de Tovender
(Skøder og Fald), hvormed Sejlene holdes
udspændte. Naar et mindre Skib skal efterses i
Bunden, kan man »k. det over«, ell. kølhale
det. Et Skib kan ogsaa k. p. Gr. a. ulige
Fordeling af Vægte.
C. B-h.

Krængningsforsøg (Søv.), et Forsøg, som
udføres med Skibe for at bestemme Skibets
Metacenterhøjde M. G., d. v. s. Afstanden
mellem Metacentret M og Skibets Tyngdepunkt G
(se Skibsbygning). Forsøget udføres ved
at krænge Skibet en lille Vinkel over ved Hjælp
af en kendt Vægt, og maale den nøjagtige
Krængningsvinkel i stille Vand.
H. P. C.

Krængningsmaaler, se Klinometer.

Kraepelim [’kræ’pəlin], Emil, tysk
Sindssygelæge, f. 15. Febr 1856 i Neustrelitz, Elev af
Gudden og Wundt. K. blev Dr. med. 1878 og
udnævntes til Prof. i Psykiatri i Dorpat 1886,
overflyttedes til Heidelberg 1890. K. er en af
Førerne i den moderne Psykiatri, hvis Systematik
han ændrede i Henhold til de Erfaringer, han
havde gjort ved at anvende den
eksperimentelle Psykologis Metoder paa
Sindssygdomsformerne. Disse Undersøgelser bragte ham ogsaa
til at blive en ivrig Talsmand for Aandens
Hygiejne, der hidtil var forsømt i Forhold til
Legemets. I Kliniken fik hans Undersøgelser
over de akutte Sygdommes Bet. for
Sindssygdommenes Opstaaen stor Bet., ligeledes
Undersøgelser over den Tid, de psykiske Fænomener
tager, Associationerne, de psykiske
Svækkelsestilstande, Erindringsforfalskningerne o. m. a.
Ogsaa Forbrydelsernes Psykologi studerede han
ivrigt og i det hele Statens Stilling over for de
Sindssyge (»Die psychiatr. Aufgaben des
Staates«, 1900). K. er en meget frugtbar Forf.
»Die Psychiatrie« (1883) udkom i mange Udg.
— »Einführung in die psych. Klinik« (1901);
»Ueber geistige Arbeit« (1903). Fra 1895 udgav
han »Psychologische Arbeiten« i enkelte Bd.
I Anledning af Oprettelsen af »Deutsche
Forschungsanstalt für Psychiatrie« i München
udgav han »Hundert Jahre Psychiatrie« (1918).
J. S. J.

Kræts, Affald, der fremkommer ved
Forarbejdelsen af ædle Metaller som Gulvkræts (i
Fejeskarnet), Essekræts, Slibekræts o. s. v., og
hvoraf Ædelmetallet atter udvindes, hvorved
man ofte anvender Amalgamering for
Guldkræts med paafølgende Udpresning og
Fordampning af Kvægsølv.
Carl J.


Krøderen [’krø.dərən], en af Norges større
Indsøer, 39 km lang med et Fladeindhold af
41,4 km2, ligger i en Højde af 132 m o. H. i
Buskerud Fylke. Søen er en Forlængelse af
Hallingdalen og har samme Retning som denne
fra N. mod S.; i den nordlige Ende udmunder
Hallingdalselven; den har gennem
Snarumelven Udløb i Drammenselven.
Uagtet sin store Længde er Søen meget smal,
i den øvre 26 km lange Strækning næppe over
500 m bred; i den nedre 13 km lange Del gaar
Bredden op til 800 m; men denne Del er 4
km fra Bunden ved et fra Vestsiden
udstikkende Næs atter indsnævret til c. 100 m; den
øvre og nedre Del skilles ved det trange
Noresund. K. er en meget smuk Indsø med
bratte Fjeldsider, som dog navnlig i den
sydlige Del levner en veldyrket Strand; oven for
Noresund er der mindre Plads til de spredte
Gaarde; over Vandet hæver sig paa Vestsiden
Norefjeld med sin Top Høgevarde.
1460 m. Paa K. gaar Dampskibe fra K.
Jernbanestation ved Sydsiden til Gulsvik ved
Nordenden. Den gl. bergenske Hovedvej gaar
paa Østsiden af K. indtil Noresund, hvor
Færge over til Vestsiden, langs hvilken Vejen
fortsættes til Hallingdal.
(J. F. W. H.). M. H.

Krødsherad (Krødsherred), Herred,
Eker-Modum og Sigdal Sorenskriveri, Buskerud
Fylke, (1920) 2130 Indb., omkr. den søndre
Ende af Indsøen Krøderen. Herredet svarer til
K. Sogn og Sigdal. Det er et Indlandsherred
og et afgjort Jordbrugs- og Skovdistrikt. Langs
Krøderens Bredder ligger velbyggede Gaarde
i frodige Omgivelser. Norefjeld med Turisthytte,
som er Grænsepunkt mod Flaa, er 1460 m. P. Gr.
a. de vakre sunde Omgivelser er Herredet et
yndet Sommeropholdssted. Bergensbanen gaar
for en Del gennem Herredet og har
Stoppestedet Ørjenviken. Gennem Krøderbanen staar
Herredet i Forbindelse med Drammen og
Kristiania, og paa Krøderen gaar Dampskibe.
Af industrielle Anlæg mærkes: Dampsave, mek.
Værksted, Frørenseri, Møllebrug,
Elektricitetsværk. K. Sparebank, oprettet 1850. Antagen
Formue 1919 var 12946349 Kr og Indtægt
1560976 Kr. Herredets Areal er 363,96 km2.
M. H.

Krølhaar, se Hestehaar.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0846.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free