Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Krøyer, Henrik Nikolai - Krøyer, Peter Severin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Om Snyltekrebsene, især m. H. t. den danske
Fauna« (1836—38), »Om Pyknogonidernes
Forvandlinger« (1840), »Karcinologiske Bidrag«
(1844—49), »Bidrag til Kundskaben om
Snyltekrebsene« (1863—64), »Monografisk
Fremstilling af Slægten Hippolytes nordiske Arter«
(1842) og en Monografi over Krebsdyrslægten
Sergestes (1859).
(J. C.). R. H. S.
Krøyer [’kråj’ər], Peter Severin, dansk
Maler, Plejesøn af ovenn. H. N. K., f. i
Stavanger 23. Juli 1851, d. paa Skagen 20. Novbr
1909. Som lille Barn kom han til Kbhvn; inden
han endnu
havde lært at
læse, syslede
han ivrig med
Griffel og
Blyant, og ni Aar
gl havde han
allerede naaet
en saadan
Udvikling, at det
kunde betros
ham at gøre
en Del
Tegninger, som
blev stukne i
Kobber til H.
N. Krøyer’s
Monografi over
Snyltekrebsene. I en
Alder af 10 Aar
begyndte han at modtage nogen Vejledning
af F. F. Helsted, og kort derpaa blev han Elev
af tekn. Skole, hvorfra han 1864 dimitteredes
til Kunstakademiet; dette gennemgik han i
Løbet af 6 Aar, og 1871 debuterede han paa
Charlottenborg med et Portræt af Maleren
Frans Schwartz. De to Portrætter, som det flg.
Foraar var at se paa Charlottenborg, H. N.
Krøyer og dennes Hustru, vidnede allerede om
saa megen kunstnerisk Modenhed, at
Udstillingskomiteen af dem tog Anledning til hos
den næppe 21-aarige Maler at bestille
Blomstermaler Ottesen’s Portræt; samme Aar som
dette udstilledes ogsaa en stor Karton, »David
føres frem for Saul efter at have dræbt
Goliath«, der var lønnet med den mindre
Guldmedaille. I de nærmest paafølgende Aar
fremkom fl. værdifulde Portrætter, deriblandt
Biskop Martensens, samt (1875) Kunstnerens
første malede Kompositioner »Smedjen i
Hornbæk« med dens ypperlig gennemførte
Lysvirkning, »Fiskere ved Stokken i Hornbæk«, der
navnlig tildrog sig Opmærksomhed ved
Figurernes klare og kraftige Karakteristik, og det
i koloristisk Henseende saa fine lille
Friluftsbillede, »En Fisker, der stamper Orm«. De flg.
Aar bragte ny Frugter af Studierne ved
Nordsjællands Kyst, først (1876) »Morgen ved
Hornbæk; Fiskerne kommer i Land«, og dernæst
»Hornbæksfiskere paa Sildefangst« og »Børn
ved Stranden«. K. tiltraadte 1877 sin første
Udenlandsrejse, der varede 4 Aar og medførte
en meget betydelig Udvikling. Over Holland og
Belgien drog K. til Paris, hvor han snart kom
i nært Forhold til mange af de rigest begavede
yngre fr. Malere, og hvor han fra
Forsommeren 1877 til Febr 1878 arbejdede som Elev i
Bonnat’s Atelier. Under denne Mester var det,
at K. uddannede sig til den i tekn. Henseende
mest fremskredne af alle danske Malere og
tilegnede sig en Bredde og Energi i Foredraget,
som afveg betydeligt fra den danske Skole,
hvori han (under Roed og Marstrand) var
oplært. Fra Paris drog K. til Madrid, i hvis
Galeri han studerede Landets store Mestre,
fremfor alle Velasquez, af hvis »Borrachos«
han udførte en glimrende Kopi; Tilbagevejen
til Paris gik over Granada, hvor han opholdt
sig i fl. Maaneder og bl. a. malede det store, i
1879 udstillede »Søndagmorgen uden for en
Gitano-Bolig i Granada«, der erhvervedes til
Nationalgaleriet. Efter atter at have tilbragt
en Vinter i Paris, hvor »Dafnis og Cloë«,
Kunstnerens første Forsøg paa i en selvstændig
Komposition at anvende de Erfaringer, han
over for den nøgne Model havde gjort i
Bonnat’s Atelier, blev til, gik han i Følge med en
Flok af fr. Malere ud paa Landet; i
Concarneau, Bretagne, malede han »Sardineriet«, der
vakte saa megen Opmærksomhed først paa
Salonen, senere i Hjemmet. Efter et nyt
Ophold i Paris drog K. i Efteraaret 1879 til
Italien, studerede først i Firenze, derpaa fra
Novbr 1879 til April 1880 i Rom, endelig i
Neapel og i den lille By Sora i Campanien.
Her malede han sit »Markarbejdere i
Abruzzerne« og »Italienske Landsbyhattemagere«, af
hvilke navnlig det sidstnævnte maa nævnes
som et af hans Hovedværker, udmærket som
det er ved den eminente Kraft i Skildringen,
ved den energiske psykologiske Redegørelse,
ved Stemningens Ejendommelighed og ved
glimrende koloristisk Behandling. Under et
derpaa flg. nyt Ophold i Rom malede han
»Messalina« (Museet i Göteborg); til Kbhvn
vendte han tilbage 1881.
I de nærmest paaflg. Aar udstillede K. fl. af
sine betydeligste Portrætbilleder, 1882 saaledes
det store Hirschsprung’ske Familiebillede, 1883
Marinemaleren Prof. Fr. Sørensen’s Portræt,
malet for Udstillingskomiteen. Men for øvrigt
var hans Produktion for en væsentlig Dels
Vedk. saavel ved Emner som ved Modeller
knyttet til Skagen, det Sted, hvor han i en
Aarrække tilbragte de fleste af sine Sommere.
1883 kom saaledes »I Købmandens Bod, naar
der ikke fiskes« og »Fra Skagens Strand«,
1884 »Fiskere paa Skagens Strand«, der
blev købt til Nationalmuseet, 1885 »Fiskere gaar
paa Nattefangst«, 1886 »Smedjen paa Skagen«;
nævnes kan endnu en Rk. fremragende
Billeder malede over Skagens-Motiver, saaledes
»Ved Frokosten«, 1891, med de interessante
Portrætbilleder fra »Skagens Kunstnerkoloni«.
Af Hovedværker fra 1880’erne maa uden for
denne Rk. mærkes »Burmeister og Wain’s
Jernstøberier«, 1885, og »Musik i Atelieret«,
1886; det sidstnævnte Billede (med lutter
Portrætter af samtidige Billedkunstnere og
Musikere) blev erhvervet af Museet i Kria; dernæst,
i 1888, det store Billede af Komiteen for
Afholdelsen af den fr. Kunstudstilling i Kbhvn.
Til K.’s senere Hovedværker hører »Badende
 |
| P. S. Krøyer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
