Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuba - Kuba-Bast - Kuban - Kubango - Kuban-Omraadet - Kubatur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kuba, By i Transkaukasien, Guvernementet
Raku, 135 km NV. f. Baku ved højre Bred af
Kubinka (15000 Indb.). Fabrikation af Silke
og Tæpper. — K. var tidligere Hovedstad i et
selvstændigt Kanat, som 1799 blev forenet med
Kanatet Derbent og 1806 kom under Rusland.
M. V.
Kuba-Bast er Basten (og noget af Barken)
af den i Vestindien voksende Hibiscus elatus;
den bruges i farvet Tilstand til Fletning af
Damehatte, og i ren Tilstand til Tovværk.
K. M.
Kuban [ku’banj], se Hypanis.
Kubango, Okavanga, Flod i Sydafrika,
udspringer i det østlige Angola ikke langt fra
Kongo-Tilløbet Kuango, men løber med store
Bugtninger mod SØ.; i sit nedre Løb benævnes
den Tioge, der er Ngami-Søens vigtigste
Tilløb. Den optager V. fra Omatako, der dog
kun periodisk er vandførende.
C. A.
Kuban-Omraadet (Kubanskaja
Oblastj), Prov. i det vestlige Ciskaukasien,
begrænses mod S. af Kaukasus, mod Ø. af
Guvernementet Stavropol, mod N. af den donske
Kosakprovins, mod V. af det asovske Hav og
har et Areal af 94904 km2 med (1909) 2625800
Indb., 28 pr km2. Den sydlige Del af Prov.
gennemstrømmes af Kuban, der har en Længde af
810 km med et Opland paa 55657 km2 og
gennem sine talrige Tilløb afvander hele den
vestlige Del af Kaukasus’ Nordskraaning. Landet
er mod S. bjergfuldt, opfyldt af Kaukasus’
Forkæder, der prydes af store Skove af Eg, Bøg
og Avnbøg, medens Dalene besidder frugtbare
Marker og blomsterrige Enge. Den nordlige
Del af Prov. er skovløs, naar undtages
lavstammet Egeskov i Floddalene. Steppen, der
imidlertid over store Strækninger har maattet vige
for Kulturlandet, dannes ved Bjergenes Fod af
Græs, i den øvrige lavtliggende Del af Landet
derimod hovedsagelig af forsk. Stauder, der
afgiver et ypperligt Foder for Kvæget.
Jordbunden bestaar af den overordentlig frugtbare
Sortjord (Tshernosem), der, naar den dyrkes,
giver fortrinlige Kornafgrøder. Store
Strækninger indtages ogsaa af Rørsumpe, navnlig
langs med Kuban, der om Foraaret vidt og
bredt sætter sine Omgivelser under Vand.
Sumpene indtager i alt et Areal af 194800 ha,
Skovene 1,7 Mill. ha. Den opr. Befolkning
bestaar af Tsherkesser (40000), Abchaser (12000),
Karatshaier (22000) og Bjergkabardiner (11000).
Disse muhammedanske Folkeslag er siden
Russernes Okkupation af Landet tagne stærkt
af i Folkemængde p. Gr. a. Udvandring til
Tyrkiet. Deres Plads har da Kosakker o. a. russ.
Kolonister indtaget, hvilke har bidraget meget
til Landets Opdyrkning og Fremgang i Kultur.
Russerne udgør nu langt den overvejende Del
af Befolkningen, ligesom det store Flertal af
Indbyggerne bekender sig til den ortodokse
Kirke. Agerbrug er den vigtigste Næringsvej;
der dyrkes Hvede, Tobak og Vin. Meget
betydelig er Kvægavlen; der holdes Faar,
Hornkvæg, Heste og Kameler. Steppernes talrige
Blomster er særlig gunstige for Biavlen.
Handelen er betydelig og lettes ved den
ciskaukasiske Jernbane med en Sidelinie over
Jekaterinodar til Novorossijsk ved det sorte Hav.
Hovedstad er Jekaterinodar.
M. V.
Kubatur (mat.) vil sige Bestemmelse af et
Legemes Rumfang; Navnet kommer af den
lat. Benævnelse cubus for Terningen, der
bruges som Rumfangsenhed. Fremgangsmaaden,
der i Stereometrien anvendes ved K., er
væsentlig den, at danne det søgte Rumfang ved
Addition og Subtraktion af bekendte, ell., hvis
dette ikke lykkes, betragte det som Grænse for
et paa den nævnte Maade dannet Rumfang.
Først udføres K. af retvinklede
Parallelepipeder, idet man søger at dele dem i Dele, som
er = Rumfangs-enheden ell. Brøkdele deraf.
Halvering af de retvinklede Parallelepipeder
ved Diagonalplaner giver K. af retstaaende
Prismer med retvinklede Trekanter til
Grundflader, og af disse kan alle retstaaende
Prismer sammensættes; et skævt Prisme deles af
et Normalsnit i to Dele, der kan
sammensættes til et retstaaende Prisme, ved at man
bringer de skraa Endeflader til Dækning. En
Pyramide overskæres med en Række Planer
parallelle med Grundfladen, der deler Højden i
n lige store Dele, og betragtes som Grænse for
Summen af Prismerne med de nævnte Snit til
Grundflader og Højder = 1/n af Pyramidens
Højde, naar n vokser i det uendelige.
Rumfangene af de andre Polyedre findes ved at dele
dem i Pyramider. Cylindre og Kegler
betragtes som Grænser for Prismer og Pyramider,
Kuglen som Grænse for et Legeme frembragt
ved Drejning af en regulær Polygon med lige
Sideantal om en Diagonal. Naar et Rumfang
skal findes som Grænse for en Sum af
uendelig smaa Addender med bekendt Rumfang, maa
disses Summation udføres ved Integration (se
Integralregning); Opgaven lettes
naturligvis ved et hensigtsmæssigt Valg af
Addenderne. Saaledes kan Rumfanget begrænset af
en Omdrejningsflade med et treretvinklet
Koordinatsystems Z-akse til Akse, hvis
Meridiankurve i XZ-planen har Ligningen x = f (z),
samt af to Planer vinkelrette paa Z-aksen i
Afstandene a og b fra XY-planen, findes ved
en enkelt Integration som ∫bπa [f (z)]2 dz; her
er Addenderne Cylindre med Højden dz
oprejste paa Parallelcirkler. Ellers bruges
hyppigst ∫∫ f (x, y) dx dy, der er Udtryk for et
Rumfang begrænset af en Flade, hvis Ligning i
et treretvinklet Koordinatsystem er z = f (x, y),
XY—planen og en paa denne vinkelret
Cylinderflade, idet Integrationsgrænserne afhænger af
Cylinderfladen; her er Addenden f (x, y) dx dy
= Rumfanget af et retvinklet
Parallelepipedum, der til sammenstødende Kanter
har Z-koordinaten til et Punkt paa Fladen og
de to med X- og Y-aksen parallelle uendelig
smaa Liniestykker dx og dy. I
Polarkoordinater bruges som Addent 1/3 r · r sin Θdψ · rdΘ,
der er Udtryk for en uendelig lille Kegle med
Toppunkt i Polen og r til Frembringer; et
Rumfang begrænset af en lukket Flade med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
