- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
831

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuglespil - Kuglesprøjte - Kugletang - Kugletrykprøver - Kugletrækker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Rimeligvis er det dette Spil — Mailspillet paa
Is — der saa ofte fremstilles paa holl.
Landskabsbilleder fra 17. og 18. Aarh., og som man
her tidligere har ment var Bandyspil. Nu
eksisterer Mailspillet ikke mere. Men foruden
de Situationer af Spillet, der kendes fra de
nævnte holl. Billeder, findes Spillets Navn
endnu i Gadenavne i mangfoldige tyske, holl., eng.
og fr. Byer, idet Alléerne, efterhaanden som
Byerne voksede, blev inddraget og omdannet
til Gader. En saadan Palle-Mallestrasse findes
i Hamburg ell. Altona. (Litt.: Gutsmuths,
»Spiele«, 8. Opl. [Hof 1893]; J. Werfel,
»Nyeste Samling af gymnastiske Lege« [Kbhvn 1801]).
Fr. K.

Kuglesprøjte, d. s. s. Mitrailleuse.

Kugletang har man fra gl Tid benævnt en
langagtig, noget smækker Tang, hvis Bid var
let udhulede, og som var beregnet paa at gribe
og fremtrække Kugler af Skudsaar. Senere har
man gjort Formen helt om i den amer. K.,
hvor Biddet dannes af to retvinklet bøjede,
korte spidse Kroge, der er vel egnede til at
gribe og fastholde et Blyprojektil uden selv at
tage megen Plads op. I øvrigt vil en Del
forskellige Former af Tænger kunne faa
Anvendelse ved Udtrækning af Kugler.
V. Sch.

Kugletrykprøver er de mest brugte
Haardhedsprøver for Metaller. De udføres med en
hærdet Staalkugle (se Fig.) med D = 10 ell.
5 mm, der trykkes ned i Materialet med saa
stor Kraft, at Flydegrænsen overskrides, og
der opstaar en blivende Fordybning. Divideres
P med Indtryk cirklens Areal f = 1/4 π d2,
finder man Middelværdien σ af den
Trykspænding, der har fremkaldt Flydningen. Varieres
P, vil f vokse langsommere end P, saaledes
at σ ikke holder sig konstant, men vokser med
P, altsaa med Indtrykkets Dybde h; Flydningen
forøger nemlig Materialets Haardhed, og jo
dybere Kuglen presses ind, des større
Modstand møder den. For at faa sammenlignelige
Resultater, bør man derfor holde ikke blot D,
men ogsaa h konstant, saa at Indtrykkene
bliver geometrisk ens, og bruge P som Maal for
Haardheden.

Brinell, der har indført K., gaar den for
Udførelsen langt nemmere Vej at holde D og
P konstante, saa at h vokser med Blødheden.
De blødere Materialer bliver derved prøvede i
en mere deformeret ɔ: haardere Tilstand end
de haardere, og for at forringe den Fejl, der
derved opstaar, dividerer han ikke med f, men
med Kuglekalottens Areal fk = π · D · h, der
vokser hurtigere med P end f, og den saaledes
bestemte Spænding, der udtrykkes i kg/mm2,
bruger han som Haardhedstal: H = P : fk.
Brinell anvender en Kugle med D = 10 mm,
og Kraften, hvormed der trykkes, er 3005 kg
for Jern, 500 kg for blødere Metaller; dens
Størrelse kan angives ved en Indeks (H3000).
Til Jernbaneskinner bruges gerne større Tryk
(50 t) og større Kugler (19 mm), der røber
Hulrum i større Dybder. Hvorledes
Haardhedstallet vokser med Kulholdigheden ifølge
Brinell’s Undersøgelser, viser den nederste
Kurve i Fig., der gælder for udglødet Staal. Den
øverste Kurve angiver Haardheden af det
samme Staal i hærdet Tilstand, medens den
punkterede Kurve viser Haardhedstilvæksten ved
Hærdningen ɔ: Hærdeligheden, der ses at være
størst ved 0,8 % C. Haardhedstallet vokser med
faldende Temp. og kan i flydende Lufts Temp.
være dobbelt saa stort som i Stue varme.
Haardhedstallets Forhold til Trækstyrken er omtrent
ens for alle undersøgte Metaller, der indsnører
sig, før end de brydes, derimod ikke for skøre
Metaller, som Støbejern. For de første kan
man tilnærmelsesvis sætte Trækstyrken lig 35
H. Navnlig for Jern med under 1/2 % C. er
Overensstemmelsen saa god, at man undertiden
vil kunne spare Trækprøven og nøjes med den
nemme Kugleprøve, der ikke kræver nogen
væsentlig Bearbejdelse af Prøvestykket. Helt
kan Kugleprøven aldrig erstatte Trækprøven,
da den ikke giver Oplysning om
Brudforlængelsen samt om Blærer o. a. Fejl.

Er Kuglediameteren givet, vil
Indtryksdybden h vokse langsommere end P, men for smaa
Værdier af h har man dog meget nær h =
c · P, hvor c er en af Materialet afhængig
Konstant. Fremfor at arbejde med konstant P er
det derfor rationellere at arbejde med et
konstant lille h. Som Haardhedstal kan man da
bruge den Værdi af P (P 0,05), der kræves til
at trykke en Kugle med 5 mm Diameter 0,05
mm ned i Stoffet. Martens har konstrueret
et Apparat, med hvilket P 0,05 let bestemmes.

Træs Haardhed bedømmer Østerrigeren
Yanka med en Staalkugle, hvis Diametralsnit
er 1 cm2. Den presses saa dybt ind i Træet,
at Indtrykket bliver halvkugleformet, og den
hertil fornødne Kraft bruges som
Haardhedstal. Dette viser sig i Alm. proportionalt med
Vægtfylden og Trykstyrken, men som Bevis
paa, at Prøven har en selvstændig Værdi,
anfører han flg. Eksempel: Naaletræer, der
vokser op under et eensidigt Vindtryk, danner
brede Ringe paa Læsiden og smalle paa
Vindsiden, og Træhuggerne kalder den bredringede
Side for den haarde og den smalringede
Side for den bløde; medens Trykforsøg viser,
at den smalringede Side er stærkest, giver K.
Værdier, der er i Overensstemmelse med
Træhuggernes Erfaringer.
E. Su.

Fig. 1.
Fig. 1.


Fig. 2.
Fig. 2.


Kugletrækker, ved Forladegeværet et
proptrækkerformet Redskab, som kunde fæstes til
en Ladestok og brugtes til at trække Kuglen og
Forladningen ud af Geværet.
(E. P.). C. Q.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jul 4 09:03:34 2016 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/salmonsen/2/14/0863.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free