- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix /
834

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuhn, Franz - Kuhnau, Johann - Kuhreigen - Kuhstall - Kuilenburg - Kuilu - Kujavien - Kujon - Kujundschik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Armékorps, blev 1886 Ordenskansler for
Maria-Theresia-Ordenen og stilledes 1888 til Disposition.
K. har udfoldet en ikke ringe Virksomhed som
Forf. paa det astron., geogr. og milit. Omraade;
saaledes har han skrevet »Der Gebirgskrieg«
(1878), »Meine Tätigkeit im Kriege 1859« (1901).
(B. P. B.). O. M.

Kuhnau [’ku.na^u], Johann, tysk Komponist
(1660—1722). Sin Uddannelse fik han i
Dresdens »Kreuzschule«. Efter et kortere Ophold
i Zittau, hvor han som ganske ung interimistisk
beklædte Kantoratet, kom han til Leipzig, ved
hvis Univ. han studerede Jura. Hans
musikalske Dygtighed skaffede ham allerede 1684
Organistpladsen i Thomas-Kirken, og 1701
udnævntes han til Thomas-Kantor og
Universitetsmusikdirektør, hvilken ledende Stilling han
beholdt til sin Døds Hans Efterfølger blev
Sebastian Bach. K.’s mangesidige Talenter
gjorde sig ogsaa uden for Musikken gældende, i
Matematik, Jura og Sprog. Af musikalske Skr
udgav han bl. a. Jura circa musicos
ecclesiasticos
(1688) og »Der musikalische Quacksalber«
(1700). I Klavermusikkens Historie har K. gjort
sig bemærket ved som en af de første at have
anvendt Sonateformen for Klaveret, første
Gang i en »Sonata aus dem B« i 2. Del af hans
i øvrigt i Suiteform holdte »Neuer
Clavier-Übung« (1692). Derefter fulgte 7 Sonater i
»Frische Clavier-Früchte« (1696) samt 6 Sonater i
»Musikalische Vorstellung einiger Biblischen
Historien« (1700), hvor han behandler
bibelhistoriske Emner, saasom David og Goliath, Jakob og
Laban, Saul etc. i Sonateform med trohjertede
og talentfulde Tonemalerier.
A. H.

Kuhreigen [’ku.ra^ig.ən] (Kuhreihen) (fr.
Ranz des vaches), den fra gl Tid stammende
Nationalmelodi, som Alpehyrderne i Schweiz
plejer at synge ell. blæse paa Alpehornet, naar
de driver Hjordene ud. Melodien bestaar af
faa og simple Intervaller. Næsten hver Egn
har sin særlige K.; mest bekendte er
Appenzeller-, Emmenthaler- og Entlibucher-K. (Litt.:
Tobler, »Kuhreihen od. Kühreigen, Jodel u.
Jodellied in Appenzell« [Leipzig 1890]).
S. L.

Kuhstall [’ku.∫tal], ejendommelig Klippe i
det sachsiske Schweiz ved Lichtenhain i
Sachsens Kreishauptmannschaft Dresden, danner en
bred Gennemgangsport med Udsigt over
»Habichtsgrund«. Navnet skal hidrøre fra, at
Bønderne under Trediveaarskrigen skjulte deres
Kvæg her.
G. Ht.

Kuilenburg [’kö^y£ənbörk], Culenborg, By
i Kongeriget Nederlandene, i Prov. Gelderland,
18 km SSØ. f. Utrecht ved den sydlige Bred
af Lek, over hvilken fører en 1300 m lang
Jernbanebro (Buerne 150 m) og ved Jernbanelinien
Utrecht—Boxtel. har (1909) 9000 Indb. Der
findes en god, 1518 anlagt Havn, et smukt, gotisk
Raadhus (1534), et kat. Seminarium.
Fabrikation af Cigarer, Baand og Stole.
G. Ht.

Kuilu, 1) Quillu, Flod i det vestlige
Afrika, fr. Kongo, hedder i sit øvre Løb Niari
ell. Niadi og udspringer V. f. Kongo ved
Makaka; den forener sig ved Makabana med
Lueta og gennembryder med talrige
Strømhvirvler Kystbjergene, hvorefter den træder ud
i Kystsletten og falder i det Atlantiske Ocean
paa 4° 25′ s. Br. For Forbindelsen mellem
Kysten og det Indre spiller den kun ringe Rolle,
da den 80—200 m brede Flod i
Strømsnævringerne gennem Kystbjergene ved Ngotu
lejlighedsvis snævres ind til en smal Spalte paa kun
6 m, hvori der findes en rivende Strøm, der
sammen med de talrige Klipper forhindrer
enhver Sejlads. 2) et af Tilløbene til Kongos
Biflod Sankuru.
C. A.

Kujavien, opr. et selvstændigt
Fyrstendømme, der i 14. Aarh. kom under Polen, er en
frugtbar Landstrækning paa venstre Bred af
Weichsel, for største Delen i tidligere preuss.
Prov. Posen og Vestpreussen, nu i Polen. Kaldes
ogsaa Wladislawa. Hovedbyerne er
Inowrazlaw og Brzesc.
G. Ht.

Kujon (fr. coïon, af ital. coglione), Kryster,
Usling; kujonere, behandle brutalt,
hundse.

Kujundschik [-’dзik] (Kojundschik,
tyrk. lille Lam), en aflang Høj, 800 m lang,
400 m bred, Ø. f. Tigris, lige over for Mosul,
N. f. Kosr-su (se Korsabad), nær denne
Bæks Udløb i Tigris, der tidligere har beskyllet
Vestsiden af K., men nu flyder 1 km vestligere.
K. var i Oldtiden en Art Borg, der bar
Kongepaladserne og Regeringsbygninger i Ninive,
medens de nærmeste ndf. liggende Strækninger
var beboede af Byens Borgere. Paa K. foretoges
Udgravninger af Sir A. H. Layard (1845—47
og 1849—51); han opdagede paa Sydvestspidsen
et stort Palads, opført af Senachherib, c.
700—690, og af hvilket han udgravede 71 Sale, de
fleste prydede med Skulpturer (nu i British
Mus.). I en af Salene afbildedes Indtagelsen
af den jød. By Lachis. Alle Skulpturerne
førtes til London og er fortræffeligt udstillede i
British Mus., der har ladet de interessante
Fremstillinger udgive i udmærkede fotografiske
Gengivelser. Layard’s Udgravninger paa K.
fortsattes af Rassam (1852—54), der nær
Nordspidsen af Højen fandt et andet Kongepalads
opført af den omtalte Konges Sønnesøn
Assurbanipal. Her var Væggene i Paladset ogsaa
prydede med fint og smukt udførte Billeder i
Relief, der dels beskriver Kampe med
fremmede Folk, bl. a. med Elamitterne, Kongejagter
i Løvegaarden, Billeder af Bjergenes vilde Dyr,
der er fremstillede med stor Naturtroskab,
Frihed og Finhed, Scener fra Kongens Familieliv
(se Billedet Bd II, S. 279). Alt dette ses nu i
British Mus. og er udg. i Fotografi. Ved sine
Udgravninger af Ruinerne stødte Rassam paa
Rester af Genstande, der havde været
opbevarede i Bygningens Sale og Kamre, hvoriblandt
der fandtes Tusinder af Stykker af Lertavler
med Kileskrift, der fordum har tilhørt Assyriens
kgl. Bibliotek og Arkiv, hvilke nu udgør en af
British Mus.’s største Skatte. Samlingen
beskrives fuldstændig i C. Bezold’s Catal. of the cun.
tables in the Koyunjik Collection
(udg. af
British Mus., 4 Bd, 1890—96). Fra K. stammer
bl. a. den babylonske Skabelses- og
Syndflods-Historie. Senere er Udgravninger foretagne af
Loftus (1854), G. Smith (1873—77), igen
Rassam (1877—82), Budge (1882). (Litt.: C. M.
Perrot
og Chipiez, Histoire de l’Art dans
l’Antiquité
II [Paris 1884]).
V. S.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:56:57 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/14/0866.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free