Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kuk - Kuka - Kuki - Kukker - Kukkerbukser, Kukkerurt - Ku-Klux-Clan - Kukolnik, Nestor Vasiljevitsch - Kukuchoto - Kukuljević-Sakcinski, Ivan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kuk. I Munkespillet, f. Eks. paa Samsø,
benævnes Keglen, Munken, hvorefter der kastes,
undertiden med Navnet K. Spillet hedder
derfor her »at slaa K.«
Fr. K.
Kuka, Kukava, Hovedstad i Landskabet
Bornu, i det midterste Sudan, britisk Koloni
Nigeria, ligger paa en Slette c. 49 km V. f.
Tsad-Søen og har Navn efter de talrige
Adansonia-Træer, som de Indfødte kalder Kukas.
Byen bestaar af to 1 km fra hinanden
liggende Byer, nemlig en østlig, Billa
Ghedibe, i hvilken Sultanen og hans Hof boede,
og en vestlig, Billa Tutebe, der rummer
langt den største Del af Befolkningen, som
bestaar af Kanuri, Kanem, Tibbu, Tuareg og
Arabere. K., der i Midten af 19. Aarh. har haft
c. 100000 Indb. og været Sudans vigtigste
Handelsby, navnlig et stort Slavemarked, og
Hovedstad i det mægtige Rige Bornu, er nu stærkt
forfalden, efter at den 1898 blev indtaget og
ganske ødelagt af en arab. Slavehandler El
Rabah, som gjorde det 30 km sydligere
liggende Dikoa til Hovedstad. Først da
Englænderne 1902 formaaede Sønnen af den gl.
Sultan at flytte tilbage til K., har den atter
faaet nogen Bet.
C. A.
Kuki, det bengalske Fællesnavn for en
Gruppe bagindiske Smaastammer, ogsaa kendt
under den burmanske Betegnelse Tchin. K.
hører til den tibeto-burmanske Sproggruppe
og lever ved Grænsen mellem Burma og
Assam, navnlig i Bjergpartiet Lushai Hills, som
er opkaldt efter en af de vigtigere Stammer,
Lushai. (Litt.: E. Riebeck, »Die
Hügelstämme von Chittagong« [Berlin 1885]).
K. B.-S.
Kukker, d. s. s. Gøg, se Gøge.
Kukkerbukser, Kukkerurt, Benævnelse for
forsk. Arter af Slægten Gøgeurt.
Ku-Klux-Clan [’kju.-k£aks-’k£än], en stor,
hemmelig politisk Forening, opstaaet 1867 i
Nordkarolina, omfattede alle Tilhængere af
Slaveriet og Fjender af Unionen og det
republikanske Parti og udbredte sig snart over de
andre Sydstater. De talrige Medlemmer var
indbyrdes forbundne ved Ed og under
Dødsstraf forpligtede til den ubrødeligste Tavshed.
Deres Voldsgerninger rettedes mod de forhadte
Negere og disses Hjælpere fra Nordstaterne
(Carpet-Baggers). Forklædte overfaldt de disse,
myrdede dem og afbrændte deres Huse. Værst
huserede de i Sydkarolina, og til sidst naaede
Lovløsheden saa vidt, at Guvernøren maatte
udbede sig milit. Hjælp af Præsidenten. 20.
Apr. 1871 vedtog Kongressen da en Lov,
Anti-Ku-Klux-Loven, hvorved Præsidenten fik Ret
til at suspendere Habeas-corpus-Akten og gribe
ind med Vaabenmagt. Da der i Sydkarolina
fandt ny Voldshandlinger Sted, lod
Præsidenten i Oktbr 1871 9 Grevskaber erklære i
Belejringstilstand og foretage talrige Fængslinger,
hvorved der snart i det væsentlige blev gjort
Ende paa K. Dog hengik en Rk. Aar, inden
dette Uvæsen helt hørte op. Navnet forklares
saaledes, at de to første Ord betegner Lyden
af Revolverens Spænding og Smeld ved
Affyringen, medens Clan er det keltiske Ord for
en Stamme. Navnet er i de seneste Aar blevet
overført paa et lgn. hemmeligt Samfund i
Sydstaterne, der har saf sig til Opgave at værne
de hvide Kvinder mod usædelige Overfald af
Negere ved at udføre grusomme Straffe mod
slige Voldsmænd.
E. E.
Kukolnik [’kukåljnjek], Nestor
Vasiljevitsch, russ. Forf. (1809—68), skrev talrige
Dramaer og Romaner, næsten alle med hist.
Indhold. I de fleste af sine Arbejder lader han
i opstyltede Udtryk sin Patriotisme komme til
Orde, hvorved han skaffede sig Regeringens
Bevaagenhed og en — ganske vist kortvarig —
Yndest hos Publikum. Af hans Dramaer kan
nævnes: »Torquato Tasso«, »Knjaz Cholmskij«,
»Ruka Vsevyšnjago otečestvo spasla« (»Den
Højestes Haand har reddet Fædrelandet«). Af
Romanerne var de mest yndede: »Evelina fra
Valjerol«, »Patkul«, »Alf og Aldona«.
(A. M. B.). H. C-e.
Kukuchoto (Kukukhoto), mongolsk
Navn for Byen Kwei-hwa-tshöng i
Nordkina, Prov. Shansi, ligger 1080 m o. H. ved en
Biflod til Hoang-ho og ved Krydsningspunktet
for fl. Karavanveje fra Mongoliet og Alashan
til Østkysten. Indbyggernes Antal anslaas til c.
200000. Byen har en berømt mongolsk
Højskole, mange Klostre og et stort Kastel.
Handelen er meget betydelig, og store Markeder
afholdes, ved hvilke Mongolerne tilbytter sig
Fødemidler, Klæder og Redskaber for deres
Kreaturer og Kvægavlsprodukter. Af Industri
findes Væveri, Garveri og Farveri. I Nærheden
findes Marmorbrud og Stenkulsminer.
M. V.
Kukuljević-Sakcinski [kuku’ljævit∫-sak’tsin
ski], Ivan, kroat. Forf. og Politiker, f. 29. Maj
1816, d. 1. Aug. 1889. Uden at fuldende sine klass.
Studier gik K. ind i Hæren, hvor han gjorde
Tjeneste som Officer til 1842, og betraadte
siden den politiske Skueplads som Medlem af
Landdagen. K. havde fra sine unge Aar været
begejstret for sit slaviske Hjemsted, sit første
Digt: »An Kroatien« skrev han dog paa Tysk,
saa mangelfulde var hans Kundskaber i
Modersmaalet. Hans kroatiske Digte maatte rettes
i Bladredaktionen før Trykningen, men
allerede 23 Aar gl brød hans Navn igennem med
det heroiske Drama »Juran i Sofija« (1839),
det første Originalarbejde paa Kroatisk, der
opførtes (i Agram 1848). Senere udgav K. sine
samlede Digte og Skr: »Različita děla«
(»Blandede Skr«, 4 Bd, 1842—47). Som en af de mest
varmblodige Fædrelandsvenner tog K. Del i
Bevægelserne 1848. Han udmærkede sig som
lysende Folketaler, forsvarede det kroatiske
Sprogs Ret over for det lat. i Administration
og politisk Liv. K. var den egl. Skaber af den
slaviske Kongres i Prag 1848 og var med til
at lede den Folkestemning, der kaarede Jelačič
til Ban over Kroatien. Over for den efter 1850
indbrydende Reaktion med Bach’s tyske
Centralisationsprogram trak K. sig helt ud af det
politiske Liv og arbejdede nu med Jernflid for
at bringe den kroatiske Historie frem for
Dagens Lys. 1850 stiftede K. »Društvo za
jugoslavensku povjestnicu i starinu« (»Selskab for
sydslavisk Litt. og Fortidsstudium«) og blev dets
Præsident. K. ordnede siden en Udgave af de
gl. kroatiske Forf.: »Stari pjesnici hrvatski
XV—XVI vieka«, samlede værdifulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
