Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XIV: Kirkeskov—Kvadratrix / 837 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Kul - Kul (russ. Kornmaal) - Kula (Taarn/Bolig) - Kula (By i Jugoslavien)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mileovnene ledes der Luft til Træet; en Del af
dette brænder og giver derved den til
Forkulningen nødvendige Varme. —
Forkulningsprocessen lader sig lede langt sikrere og bedre,
naar man, som man næsten overalt i mere
civiliserede Egne er gaaet over til, anbringer
Træet i lukkede Retorter, Cylindre ell. Rør,
som opvarmes udefra. Her forkulles Træet uden
nogen som helst Adgang for Luften, f. Eks. ved
overhedet Vanddamp, ved Gigtgas fra Højovne
e. l. En saadan omhyggelig Behandling er
særlig nødvendig, naar K. skal anvendes til
Krudtfabrikation. Rødkul til Jagtkrudt fremstilles ved
Hjælp af overhedet Vanddamp. Trækul vindes
ogsaa som Biprodukt ved Fremstillingen af
Træeddike og Trætjære samt ved Fabrikation af
Belysningsgas af Træ.

Ved Ophedning til 150° afgiver Træ kun
hygroskopisk Vand; derefter udvikles sure
Dampe, og naar Temp. naar op over 300°, dannes
der gule og gulbrune Dampe og Luftarter. Ved
Afkøling af de flygtige Produkter faar man
Tjære og Træeddike, som indeholder
Metylalkohol (Træspiritus). Udbyttet af K. er saa
meget ringere, jo højere Temp. stiger, men
samtidig stiger Indholdet af Kulstof og
Askeprocenten. Den fremskridende Sønderdeling ses af
flg. Oversigt:

		Restens Sammensætning i 100 Dele.
Temperatur	Rest	Kulstof	Brint	Ilt (+ Kvælstof	Aske
150°	—	47,5	6,1	46,3	0,08
200°	77,1	51,8	4,0	44,0	0,2
250°	49,7	65,6	4,8	29,0	0,6
300°	33,6	73,2	4,2	21,9	0,6
350°	29,7	76,6	4,1	18,4	0,6
432°	18,9	81,6	2,0	15,2	1,2
1023°	18,7	82,0	2,3	14,1	1,6
1500°	17,3	94,6	0,7	3,8	1,7

Mellem 270° og 300° faas brunsorte K.
(Rødkul); disse K. vindes i langt større Udbytte
end de sorte K., som faas ved over 340°, og har
desuagtet samme Virkeevne; derfor bruges de
ofte til metallurgiske Øjemed og — p. Gr. a.
visse Egenskaber til Krudtfabrikation. Naar
Forkulningstemperaturen stiger, vokser K.’s
Ledningsevne for Varme og Elektricitet; samtidig
bliver Produktet mindre letantændeligt og
mindre hygroskopisk.

Sammenlignes Træets tilsyneladende
Rumfang (uden Fradrag af Porerne) med K.’s, da
giver Egetræ 71,8—74,3, Rødbøg 73, Birk 68,5,
Bøg 57,3 og Fyr 63,6 % K. Efter virkeligt
Rumfang beløber Udbyttet af K. sig gennemsnitlig
til 47,6 %. Tørres Træ ved 150°, og forkulles
det derpaa ved 300°, giver Eg 46, Gran 40,75,
Ælm 34,7, Bøg 34,6, Birk 34,7, Lind 31,85, Poppel
31,1, Hestekastanie 30,9, Ask 33,3 Vægtprocent
K. — Harpiksfrit, ikke saftrigt Træ giver meget
porøse, glansløse K., hvorimod saadanne K.,
som faas af harpiksholdigt, saftrigt Træ,
indeholder Glanskul, som er dannede af
Saftbestanddelene. Trækul er altid lette at pulverisere p.
Gr. a. deres Struktur; selve Grundsubstansen
deri er haard og er et godt Polermiddel for
Metal. Ved alm. Temp. er Trækul meget
bestandige, og de kan ligge Aarh. i Jorden uden
at forandres; i Luften adsorberer de let
Luftarter og Dampe, og af Vædsker optager de fl.
af de deri opløste Stoffer, f. Eks. mange
Farvestoffer. Vægtforøgelsen for friskbrændt K. ved
Henliggen i Luften i 24 Timer beløber sig for
Ege- og Birkekul til 4—5 %, for Rødgran- og
Bøgekul til 5—8 %, for Fyrre- og Poppelkul til
8—9 % og for Grankul til 16 %. I Alm. virker
de K., der er fremstillede ved lavere Temp.,
stærkest absorberende. Den af Trækullene
absorberede Ilt virker stærkt iltende; den
omdanner f. Eks. Svovlbrinte til Svovlsyre,
Ammoniak til Ammoniumnitrat, Ammoniumsulfid
til Ammoniumsulfat; ligeledes ilter den
Forraadnelsesprodukter. Ildelugtende Vand renses
ved Hjælp af frisk udglødede Trækul; Alkohol
befries ved deres Hjælp for Fuselolie. Men
Trækullene virker ikke paa Bakterierne, og selv om
ildelugtende Vand bliver lugtfri ved Filtrering
gennem Trækul, er det dog ikke derfor frit for
smittefarlige Bakterier. Trækul virker ogsaa
affarvende paa farvede Opløsninger; dog er de
kvælstof holdige K., særlig Benkul, i denne
Henseende Trækullene overlegne; ogsaa opløste
Salte absorberes af K. Paa disse Egenskaber
beror Anvendelsen af Benkul i
Sukkerraffinaderierne. Henligger K. længere Tid i Luften,
mister de deres Absorptionsevne, men de
genvinder denne ved Udglødning.

Man bruger Trækul til Frembringelse af stærk
Varme, særlig hvor det gælder om at undgaa
Dannelsen af Røg og Flamme. Da de reducerer
Metalilter, tjener de til Udvinding af Metaller
af deres Malme. Da de imidlertid er kostbare,
søger man saa vidt muligt at erstatte dem med
Koks ell. Stenkul. Fremdeles benyttes Trækul
i Krudtfabrikationen, endvidere til
Fremstillingen af Staal, til at befri Brændevin for
Fuselolie, til Klaring og Affarvning af Vædsker, til
Filtrering af Vand, til Desinfektion, Rensning af
Kulsyre i Mineralvandsfabrikker, til
Polermiddel for Metaller o. s. v. Retortkul (Gaskul)
benyttes til galvaniske Elementer og til Polspidser
i elektriske Buelamper. Mange Sorter K.
benyttes som sort Farve, f. Eks. Frankfurter Sort,
Bensort, kin. Tusk. Linde- og Pilekul benyttes
til Kultegning.

Bogheadkul, Bladkul (Blattelkohle),
Bituminit, er saavel som Cannelkul
fossile K., som ved Ophedning kun giver ringe
Mængder Koks, men megen Aske. De
indeholder store Mængder bituminøs Substans og
giver ved tør Destillation Parafin og Solarolie,
medens de egl. Stenkul giver Benzol, Naftalin
og Antracen m. fl. Det har vist sig, at man
maa opfatte disse Kul som Ler, der er
gennemtrængt af bituminøse Stoffer, og derfor egl.
maa regnes til bituminøse Skifere. Se i øvrigt
Brunkul og Stenkul.
(O. C.). M. M-r.

Kul [kul_j] (Kuhl), Sæk, russ. Kornmaal, c.
1 Tschetvert.

Kula (serb.), Benævnelsen for de paa
Balkanhalvøen ret alm., borgagtige Taarne og
befæstede Boliger.

Kula, Markedsby i Jugoslavien ved Franzens
ell Baçser Kanalen, 50 km S. f. Maria
Theresiopel, med 10000 magy., tyske og serb. Indb.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>